2 dage i et nyt job og sygemeldt pga. frygt.

Nu kommer jeg nok til at lyde hård, men helt ærligt, to dages oplæring giver altså ikke stress! 

Fair nok hvis arbejdet ikke er noget for dig, men så må du saftsuseme sige op i stedet for bare at melde dig syg. 

Jeg synes det andet er noget snylteri. 

Hvis du er uddannet pædagog burde du vide hvad udadreagerende betyder. Fair nok at du ikke er rustet til den type arbejde, men det er jo ikke ligefrem fordi du bliver mere rustet ved at være sygemeldt. 

Jeg synes det mest rigtige ville være at sige op. At sygemelde sig er under al kritik.

Det er min mening. 

Jeg har faktisk oplevet lignende. Har arbejdet i hjemmeplejen i mange år. og på et tidspunkt kom jeg til en borger der var udadreagerende. Det var så hårdt for mig og jeg sov ikke og havde det fysisk og psykisk dårligt når denne var på min vagtplan. 

Jeg valgte at trække mig indenfor prøvetiden. Det er noget med at skriver man selv under får man karantæne i nogle uger i fagforeningen mener jeg. 

Jeg ville så give det en chance sommeren efter som vikar, men jeg fik samme angst og stress symptomer så snart jeg skulle ind til "nogle jeg ikke vidste hvem var". 

For mig var det det rigtige da jeg slet ikke kunne hænge sammen. Du kan bedst selv føle hvad der er bedst for dig 

Anonym skriver:

Hej alle :-) 

Jeg stod i den heldige situation, at jeg havde fået en 1 års tidsbegrænset stilling på et bosted for udadreagerende autister.

Jeg var glad og lettet over at have fået et job som pædagog.

Jeg startede 1 dag i følgvagt, hvor jeg så en af mine kollegaer blive slået under en spisesituation, da jeg kom hjem til min mand stortudede jeg!

Det at se andre blive slået og risikoen for at jeg selv kunne stå i lign. situation satte tankerne igen - kunne slet ikke sove den efterfølgende nat, og skulle møde ind i endnu en følgvagt den morgen.

Jeg tog afsted, selvom klumpen af angst voksede i maven på mig. Skulle den dag følge en der var vikar i huset - hun kendte beboerne godt, og jeg spurgte derfor nysgerrig ind til om hun har haft "vold mod personale" episoder. Dertil svarede hun at hun både har fået nikket skaller, blevet bidt, kradset og spyttet på. Allerede der havde jeg lyst til at smutte! Jeg vidste vel og mærket godt de kunne være udadreagerende, men har nok aldrig tænkt videre over det. 

 

Jeg "lufter" ikke mine tanker til ledelsen, men tager hjem til mine forældre for at snakke min situation igennem. Jeg stortuder og siger jeg er BANGE for at være på arbejdspladsen, når de er så udadreagerende. Ja, gu´fanden, havde ledelsen nævnt til jobsamtalen at de kunne finde på at slå, men det er noget andet når man når at se 2 kollegaer blive slået på sine første følgvagter. 

Mine forældre siger at jeg skal tage ned til lægen og snakke med ham om min situation - lægen vælger at sygemelde mig. Har ikke spist i 3 dage, heller ej sovet. Symtomerne viste klart angst og stres. 

 

Jeg meddeler min arbejdsplads at jeg ikke kommer mere, da jeg er sygemeldt. De presser mig til at skrive under på min egen fyreseddel - siger at jeg ikke skriver under på noget før jeg har snakket med min fagforening. De mente bestemt at der lå noget etik og moral, når jeg kun har nået at være der 2 gange. 

 

Åh, hvor jeg synes det er en øv-situation at stå i. Jeg vil VIRKELIG gerne arbejde, men holder ikke til at arbejde med udadreagerende autister! 

 

Nu er min fagforening med henover, og ledelsen ude på jobbet har kaldt til samtale i næste uge. 

 

Er der andre der har prøvet eller står i en lign. situation? Som har lyst til at dele deres historien eller blot snakke/skrive lidt sammen.

 

 

2dage er hurtigt  at give op.. som andre siger, kan du komme hen på en anden afdeling. Pg hvis man har det dårligt på arbejdspladsen, bør man da gå til chefen og måske kan der laves en løsning. 

Og hvorfor har du søgt et arbejde  du ikke ved hvordan er? De er autister, de reagere anderledes, hvis man skal arbejde med dem, må man da forvente at pædagogerne ved hvad de går ind til, kender til brugerne, hvad de kan finde på at gøre.

Og så synes jeg du skal skrive under, så at de kan finde en ny en, for llige  nu står de og mangler en ansat fordi du har meldt dig syg.

Jeg synes det er flot du lytter til dig selv og siger fra i tide. Jeg er selv pædagog og har været udsat for lignende. Jeg prøvede bare for meget og endte med voldsomme angstanfald, psykologsamtaler, sygemelding og senere blev jeg opsagt da jeg ikke kunne komme tilbage. Jeg er dog kommet ud på den anden side. Du er velkommen til at skrive til mig. Jeg vil også lige sige at der er forskel på udadreagerende adfærd - både hvor volsomt og hvor ofte!

Jeg har virkelig respekt for at du handler på, at du ikke kan arbejde på din nye arbejdsplads. Det kræver mod og er ikke så lige til. 

Med hensyn til opsigelsen lyder det fornuftigt at du får fagforeningen med ind over. Jeg vil afslutte det på det bedst mulige måde, uden at trække det i langdrag, så døren bliver lukket på en ordentlig måde. 

Held og lykke med jagten efter et nyt arbejde.

Vh. Louise  

Som mor til et udadreagerende diagnose barn ved jeg hvad du har set. Her er det bare mig som er blevet sparket, bidt, slået og hvad de ellers gør i affekt. I dag gør det stadig ondt på mig når det sker men jeg ved også at mit barn ikke gør det med vilje og for at "skade" mig - men der imod gør det mere ondt at se at mit barn lider så enormt meget som det gør når helheden ikke fungere sammen  

Jeg blev sat til tælling og det knækkede mig psykisk at der blevet udøvet vold mod mig. Det fu har set kan jeg så godt sætte mig ind i at du ikke ønsker og synes det er flot du siger fra og lytter til dig selv. For ingen kan sætte sig ind i hvad det vil sige førend man selv har oplevet det - og jeg ønsker det bestemt ikke for nogen. 

Der imod synes jeg faktisk det er en helt forkert måde du siger "fra" på. De unge på den institution har så meget behov for at der er voksne omkring dem som vil dem og rummer dem. Derfor står institutionen nu i den "suppedas" at de mangler en medarbejder fordi du har sygemeldt dig. 

Du må sige jobbet fra og sygemelde dig som ledig hvis det fordi du har stress og angst symptomer. Jeg kunne forstå hvis det var et sted du havde været i lang tid men efter to vagter synes jeg bestemt ikke det er fair. 

Håber du kommer godt ud på den anden side. 

Jeg synes absolut ikke at 2 dage er for hurtigt at give op. Man kan hurtigt mærke på sig selv at det ikke er noget man er rustet nok til, uddannet eller ej. Nogle mennesker kan simpelthen bare ikke arbejde indenfor dette område. Jeg holdte selv kun 1 følgevagt og sagde op dagen efter, da det slet ikke var noget for mig. Udadreagerende autister er et rigtigt hårdt psykisk arbejde og jeg holder mig selv langt væk fra området.

Jeg havde altså også læst i jobannoncen at de kunne være udadreagerende og jeg tænkte at jeg godt kunne klare det. men det viste sig så at det kunne jeg slet ikke. Hellere bakke ud før det er forsent. Men forstår ikke helt hvorfor du ikke bare siger op i stedet for at sygemelde dig. Jeg tror det er helt normalt at føle angst og føle sig utryg efter sådan en oplevelse. Den følelse havde jeg en uge efter at jeg havde været der. Det er om at sige fra og passe på sig selv. 

Jeg vil anbefale dig at søge arbejde indenfor andre områder, hvor autister ikke er en del af arbejdet.  held og lykke frem over.