2 dage i et nyt job og sygemeldt pga. frygt.

Hej alle :-) 

Jeg stod i den heldige situation, at jeg havde fået en 1 års tidsbegrænset stilling på et bosted for udadreagerende autister.

Jeg var glad og lettet over at have fået et job som pædagog.

Jeg startede 1 dag i følgvagt, hvor jeg så en af mine kollegaer blive slået under en spisesituation, da jeg kom hjem til min mand stortudede jeg!

Det at se andre blive slået og risikoen for at jeg selv kunne stå i lign. situation satte tankerne igen - kunne slet ikke sove den efterfølgende nat, og skulle møde ind i endnu en følgvagt den morgen.

Jeg tog afsted, selvom klumpen af angst voksede i maven på mig. Skulle den dag følge en der var vikar i huset - hun kendte beboerne godt, og jeg spurgte derfor nysgerrig ind til om hun har haft "vold mod personale" episoder. Dertil svarede hun at hun både har fået nikket skaller, blevet bidt, kradset og spyttet på. Allerede der havde jeg lyst til at smutte! Jeg vidste vel og mærket godt de kunne være udadreagerende, men har nok aldrig tænkt videre over det. 

Jeg "lufter" ikke mine tanker til ledelsen, men tager hjem til mine forældre for at snakke min situation igennem. Jeg stortuder og siger jeg er BANGE for at være på arbejdspladsen, når de er så udadreagerende. Ja, gu´fanden, havde ledelsen nævnt til jobsamtalen at de kunne finde på at slå, men det er noget andet når man når at se 2 kollegaer blive slået på sine første følgvagter. 

Mine forældre siger at jeg skal tage ned til lægen og snakke med ham om min situation - lægen vælger at sygemelde mig. Har ikke spist i 3 dage, heller ej sovet. Symtomerne viste klart angst og stres. 

Jeg meddeler min arbejdsplads at jeg ikke kommer mere, da jeg er sygemeldt. De presser mig til at skrive under på min egen fyreseddel - siger at jeg ikke skriver under på noget før jeg har snakket med min fagforening. De mente bestemt at der lå noget etik og moral, når jeg kun har nået at være der 2 gange. 

Åh, hvor jeg synes det er en øv-situation at stå i. Jeg vil VIRKELIG gerne arbejde, men holder ikke til at arbejde med udadreagerende autister! 

Nu er min fagforening med henover, og ledelsen ude på jobbet har kaldt til samtale i næste uge. 

Er der andre der har prøvet eller står i en lign. situation? Som har lyst til at dele deres historien eller blot snakke/skrive lidt sammen.

Anonym skriver:

Hej alle :-) 

Jeg stod i den heldige situation, at jeg havde fået en 1 års tidsbegrænset stilling på et bosted for udadreagerende autister.

Jeg var glad og lettet over at have fået et job som pædagog.

Jeg startede 1 dag i følgvagt, hvor jeg så en af mine kollegaer blive slået under en spisesituation, da jeg kom hjem til min mand stortudede jeg!

Det at se andre blive slået og risikoen for at jeg selv kunne stå i lign. situation satte tankerne igen - kunne slet ikke sove den efterfølgende nat, og skulle møde ind i endnu en følgvagt den morgen.

Jeg tog afsted, selvom klumpen af angst voksede i maven på mig. Skulle den dag følge en der var vikar i huset - hun kendte beboerne godt, og jeg spurgte derfor nysgerrig ind til om hun har haft "vold mod personale" episoder. Dertil svarede hun at hun både har fået nikket skaller, blevet bidt, kradset og spyttet på. Allerede der havde jeg lyst til at smutte! Jeg vidste vel og mærket godt de kunne være udadreagerende, men har nok aldrig tænkt videre over det. 

 

Jeg "lufter" ikke mine tanker til ledelsen, men tager hjem til mine forældre for at snakke min situation igennem. Jeg stortuder og siger jeg er BANGE for at være på arbejdspladsen, når de er så udadreagerende. Ja, gu´fanden, havde ledelsen nævnt til jobsamtalen at de kunne finde på at slå, men det er noget andet når man når at se 2 kollegaer blive slået på sine første følgvagter. 

Mine forældre siger at jeg skal tage ned til lægen og snakke med ham om min situation - lægen vælger at sygemelde mig. Har ikke spist i 3 dage, heller ej sovet. Symtomerne viste klart angst og stres. 

 

Jeg meddeler min arbejdsplads at jeg ikke kommer mere, da jeg er sygemeldt. De presser mig til at skrive under på min egen fyreseddel - siger at jeg ikke skriver under på noget før jeg har snakket med min fagforening. De mente bestemt at der lå noget etik og moral, når jeg kun har nået at være der 2 gange. 

 

Åh, hvor jeg synes det er en øv-situation at stå i. Jeg vil VIRKELIG gerne arbejde, men holder ikke til at arbejde med udadreagerende autister! 

 

Nu er min fagforening med henover, og ledelsen ude på jobbet har kaldt til samtale i næste uge. 

 

Er der andre der har prøvet eller står i en lign. situation? Som har lyst til at dele deres historien eller blot snakke/skrive lidt sammen.

 

 

Jeg undskylder på forhånd, men min første tanke da jeg læste dit indlæg: Hvad havde du regnet med??? Du vidste de var udadreagerende.... Som pædagog burde du vel vide hvad det betyder??

Er du ikke ansat med prøvetid ? For så har du jo ret til at trække dig, når den udløber. Men jeg synes virkelig at du bør prøve at få en god dialog med arbejdspladsen,og evt prøve at være med i flere dage inden du smider håndklædet i ringen. 

Jeg må sige at jeg undres meget over hvorfor du vælger at give op så hurtigt og ikke mindst hvorfor lægen vælger at støtte dig i det.

Undskyld hvis det lyder hård, men er i den overbevisning at det må lægge mere bag.

Hej alle :-) 

Jeg stod i den heldige situation, at jeg havde fået en 1 års tidsbegrænset stilling på et bosted for udadreagerende autister.

Jeg var glad og lettet over at have fået et job som pædagog.

Jeg startede 1 dag i følgvagt, hvor jeg så en af mine kollegaer blive slået under en spisesituation, da jeg kom hjem til min mand stortudede jeg!

Det at se andre blive slået og risikoen for at jeg selv kunne stå i lign. situation satte tankerne igen - kunne slet ikke sove den efterfølgende nat, og skulle møde ind i endnu en følgvagt den morgen.

Jeg tog afsted, selvom klumpen af angst voksede i maven på mig. Skulle den dag følge en der var vikar i huset - hun kendte beboerne godt, og jeg spurgte derfor nysgerrig ind til om hun har haft "vold mod personale" episoder. Dertil svarede hun at hun både har fået nikket skaller, blevet bidt, kradset og spyttet på. Allerede der havde jeg lyst til at smutte! Jeg vidste vel og mærket godt de kunne være udadreagerende, men har nok aldrig tænkt videre over det. 

 

Jeg "lufter" ikke mine tanker til ledelsen, men tager hjem til mine forældre for at snakke min situation igennem. Jeg stortuder og siger jeg er BANGE for at være på arbejdspladsen, når de er så udadreagerende. Ja, gu´fanden, havde ledelsen nævnt til jobsamtalen at de kunne finde på at slå, men det er noget andet når man når at se 2 kollegaer blive slået på sine første følgvagter. 

Mine forældre siger at jeg skal tage ned til lægen og snakke med ham om min situation - lægen vælger at sygemelde mig. Har ikke spist i 3 dage, heller ej sovet. Symtomerne viste klart angst og stres. 

 

Jeg meddeler min arbejdsplads at jeg ikke kommer mere, da jeg er sygemeldt. De presser mig til at skrive under på min egen fyreseddel - siger at jeg ikke skriver under på noget før jeg har snakket med min fagforening. De mente bestemt at der lå noget etik og moral, når jeg kun har nået at være der 2 gange. 

 

Åh, hvor jeg synes det er en øv-situation at stå i. Jeg vil VIRKELIG gerne arbejde, men holder ikke til at arbejde med udadreagerende autister! 

 

Nu er min fagforening med henover, og ledelsen ude på jobbet har kaldt til samtale i næste uge. 

 

Er der andre der har prøvet eller står i en lign. situation? Som har lyst til at dele deres historien eller blot snakke/skrive lidt sammen.

 

 

Jeg kan godt forstå at du ikke har lyst til at arbejde et sted hvor man risikerer at blive slået. Når det så er sagt, så har du jo fået at vide til samtalen at det var en risiko. Og selv for en udenforstående som mig, virker det ikke som den store overraskelse at den slags sker på sådan et job.

Jeg synes ikke at du skal tage tilbage til et arbejde hvor du ikke har lyst til at være, men jeg synes bestemt heller ikke det er fair hvis dit valg skal ligge institutionen økonomisk eller praktisk til last. Du har sat dem i en rigtig bøvlet situation, og det kommer i sidste ende til at gå ud over brugerne. Så jeg synes at du skal trække dig på en måde der gør det så lidt besværligt som muligt for institutionen, og hvis det er at underskrive en fyreseddel, så synes jeg at du skal gøre det.

Det virker forkert på mig, hvis du skulle hæve fuld løn i flere måneder efter kun 2 følgevagter. Pengene kan kun komme ét sted fra, og det er fra de psykisk syge. Det virker ikke fair. 

Jeg tænker om det er alle brugerne der er udadreagerende? Hvis ik, ku du måske komme på dem, der ik er til at starte med. 

Der hvor jeg er har vi en regl der hedder at hvis man er utryg, så får man en pause fra brugeren, og evt får et par følg vagter mere, så du har nemmer ved at tolke/forstå brugeren, netop for at forbygge uhænsigtsmæssig adfær.

Jeg er også lige starte nyt arbejde for 5 uger siden, og er også blevet slået, spyttet på og blevet revet i håret. Mit "problem" ligger i at jeg stadig ik kender brugeren godt nok til at ku forbygge, jeg forstår endnu ik hans sprog og lyde godt nok, samtidig med at han har været igennem en stor udskiftning i personalegruppe, netop pga hans voldsomme adfær. 

Heldigvis er der flere bruger vi ka rotere imellem, og selvom de også ka være voldsomme, er de mere forudsigelige. Det er så vigtig at få en god dialog med chefen. 

Hvis du mener at du ik ka arbejde der, så er det jo stadig indenfor din prøvetid, også er det vel ik så svært at stoppe. Vh stine

Har du ikke under uddannelsen eller efterfølgende været i arbejde/praktik i special området?

Jeg syntes selvfølgelig ikke du skal gå på arbejde når du får det så dårligt, men for ikke at smække med døren inden du går, vil jeg skrive under på fyre sedlen og komme derfra hurtigst muligt, da du nok ikke kan blive kæar til at varetage jobbet, når dette allerede er efter 2 dage...

Håber du kommer oven på og kan finde et arbejde i normal området, selv om jeg også der selv har erfaringer med at vold kan være en del af daglig dagen desværre...

Hvordan kan det være, at du ikke vil skrive under på din fyreseddel, hvis du ikke har et ønske om at komme tilbage? 

Øv-situation at stå i! Men jeg kan altså ikke forstå hvorfor du ikke har henvendt dig til arbejdspladsen i stedet for lægen? Der har måske været mulighed for at du kunne starte op i en anden afdeling eller at du kunne trække dig på en anden måde? Jeg synes det er tidligt at give op, men hvis du virkeligt kan mærke at det slet ikke er dig, så er det sådan det er. Men jeg forstår ikke hvorfor du er blevet sygemeldt. Du må jo i stedet melde ud at det ikke var det rigtige job for dig. Så har de også mulighed for at lede efter en anden til jobbet. Lige nu står de jo og mangler en til jobbet. 

Held og lykke frem over! 

Nej har aldrig prøvet den slags.men ang fyre sedlen er det vel i samråd med fagforeningen. Angst osv kan alle vel få hvis ikke man er klar til situationen

Jeg synes du skal udvise god pli og underskrive den fyreseddel .

Synes ikke du kan være bekendt at ligge systemet til last pga du ikke har lyst til at give det en ordentlig chance.

Det er meget tidligt at give op efter 2 dage og tror du skal regne med at selv din fagforening vil sige at det her må stå for egen regning.