Snart gravid igen?

Det er kun en uge siden, vi sagde farvel, og mine tanker kredser allerede om at blive gravid igen. Et eller andet sted føler jeg det lidt skamfuldt. For handler det ønske om, at en ny graviditet skal erstatte den, jeg ikke fik lov til at gennemføre? Det kan den jo ikke, og vi er slet ikke kommet over tabet. Er det så for tidligt at prøve igen? Derudover var den sidste graviditet slet ikke planlagt, og min "store" pige er ikke engang ét år. Kan jeg overhovedet overkomme at være gravid igen allerede - og skulle igennem hele 1. trimester igen? Og selvom jeg kan stille mig selv alle disse spørgsmål, føler jeg brændende et ønske om at være gravid igen, og det kan næsten kun gå for langsomt.

Er der andre, der har mistet, uanset årsag og hvor langt henne, der kan relatere til mine tanker? Eller hvordan havde I det med tanken om en ny graviditet i tiden efter?

Var kun 8 uger henne men kan sagtens relatere. Var det eneste jeg tænkte på. Min veninde måtte få abort i uge 20 pga deres datter havde hjertefejl.  Og de gik også i gang hurtigt pga savn og ønske om ny graviditet.  Var dog begge vores 1 vi havde mistet. Håber i hurtigt får en ny graviditet såfremt det er det i ønsker 

Papillon skriver:

Det er kun en uge siden, vi sagde farvel, og mine tanker kredser allerede om at blive gravid igen. Et eller andet sted føler jeg det lidt skamfuldt. For handler det ønske om, at en ny graviditet skal erstatte den, jeg ikke fik lov til at gennemføre? Det kan den jo ikke, og vi er slet ikke kommet over tabet. Er det så for tidligt at prøve igen? Derudover var den sidste graviditet slet ikke planlagt, og min "store" pige er ikke engang ét år. Kan jeg overhovedet overkomme at være gravid igen allerede - og skulle igennem hele 1. trimester igen? Og selvom jeg kan stille mig selv alle disse spørgsmål, føler jeg brændende et ønske om at være gravid igen, og det kan næsten kun gå for langsomt.

Er der andre, der har mistet, uanset årsag og hvor langt henne, der kan relatere til mine tanker? Eller hvordan havde I det med tanken om en ny graviditet i tiden efter?

Jeg har mistet i uge 9+3 og 20+3, og kan fuldstændig genkende dine tanker, men begge gange er vi gået i gang så hurtigt vi kunne.. Ikke som erstatning - men fordi vi brændende ønsker at fuldende vores familie 

Dine tanker er ikke forkerte. Du ønsker ikke at erstatte det barn du har mistet, men erstatte et barn og det du skulle have haft.

Vi har prøvet lige fra min første cyklus efter jeg stoppede med at bløde efter fødslen. Vi vil aldrig nogensinde kunne erstatte Isaac og det skal vi heller ikke, men vi kan fylde det tomrum ud der er kommet, med et barn og vi kan erstatte noget af den smerte vi bærer rundt på med glæde - det er helt okay 

Det er helt normalt, vi igang med det samme efter vi mistede vores søn (4dage gammel) 

Papillon skriver:

Det er kun en uge siden, vi sagde farvel, og mine tanker kredser allerede om at blive gravid igen. Et eller andet sted føler jeg det lidt skamfuldt. For handler det ønske om, at en ny graviditet skal erstatte den, jeg ikke fik lov til at gennemføre? Det kan den jo ikke, og vi er slet ikke kommet over tabet. Er det så for tidligt at prøve igen? Derudover var den sidste graviditet slet ikke planlagt, og min "store" pige er ikke engang ét år. Kan jeg overhovedet overkomme at være gravid igen allerede - og skulle igennem hele 1. trimester igen? Og selvom jeg kan stille mig selv alle disse spørgsmål, føler jeg brændende et ønske om at være gravid igen, og det kan næsten kun gå for langsomt.

Er der andre, der har mistet, uanset årsag og hvor langt henne, der kan relatere til mine tanker? Eller hvordan havde I det med tanken om en ny graviditet i tiden efter?

Kan udemærket følge dig!

Jeg har desværre været ude for 4 missed abortions. I 6. Uge, 13. Uge, 11. Uge og 12. Uge ❤  så kender alt til din smerte!

jeg mistede sidste gang den 6. Januar. en masse kram til dig!