trist over folk dømmer.. :(

Hej d'damer,

Jeg skriver fordi jeg længe har gået og tænkt på dette, og måske det bedst jeg kommer ud med alt det jeg har haft på hjertet længe.

Jeg har en vidunderlig dreng på 2,5 år og han har udviklet sig meget her på det sidste, begyndt at sætte ord sammen til sætninger, og stadig utydeligt, men han er virkelig dygtig til at få en til at forstå hvad han taler om.

Han lytter meget og er ekstrem meget aktiv, hvilket vi også har fået vide fra hans pædagoger, at han er ekstrem aktiv og til tider ikke spiser ordentlig frokost, fordi han har været meget aktiv i løbet af dagen..

Mig og hans far gik fra hinanden for snart et år siden, og det var hårdt fordi det ramte os hårdt, jeg havde ikke rigtig et sted at bo - jo hos mine forældre, men når ens forældre ikke støtter en i ens valg, så det lidt svært at få medlidenhed fra sin egen familie.

En lille update, mit forhold til hans far, var ikke spor godt, da far var voldelig og han til sidst skrev med en gammel flirt, og vi brugte mange år sammen, og intet blev bedre.

Derfor fandt jeg det bedst, ved at komme videre. Ville være synd at sætte flere børn til verden, hvis forholdet i forvejen ikke fungerede.

Men ja, min familie vendte ryggen til mig, og endte på gaden, senere hos en veninde i 3 mdr og efterfølgende igen hjem til mine forældre.

Det var en hård proces, fordi jeg var ked af det, men når jeg kiggede på mit barn, hjalp det med at få min indre styrke i gang

I dag har vi begge det godt, og far har det også godt, vi på talefod og han er 2 gange om ugen hos far.

Min søn har haft problemer i vuggestuen, jeg var ærlig fra start af, og fortalte hvad jeg følte - og hvordan tingene gik, og efterfølgende har de haft næsen i mit private liv lidt for meget - synes jeg.

Vi var til samtale angående hans udvikling og fik en masse ros på vejen, han udvikler sig som han skal, og er faktisk ret forstående.

Men så kommer det dertil, hvor han en ENKEL gang har rørt ved sit afføring, og der ville de tag en samtale med os, jeg kunne forstår hvis han gang på gang havde gjort det.

Men en enkel gang kunne være et uheld, eller fordi han var nysgerrig, de havde allerede taget en konklusion at han var et frustreret barn og et barn med stress. Han har aldrig givet tegn på stress før, og aldrig derhjemme.

Jeg har fuld forståelse som jeg nævner længere oppe, at hvis det havde sket en uge i træk, så ville jeg godt kunne se det var et problem. Men en enkel gang og allerede drage en konklusion? seriøst?

Vi har også fået afvide at vi SKAL skrive hvad tid han sover til hvad tid. og det gør jeg hver morgen, gør vi det ikke . så rynker de næsen af os.

Jeg sagde så at jeg ikke så det nødvendigt, da han kun har gjort det en enkel gang, og har aldrig bemærket tegn på stress eller frustration. Han er en glad dreng derhjemme. Jo, han er stædig men det er skam mange børn. Selv jeg var stædig og er det stadig haha.

Jeg vil dog gerne tag det møde hvis de føler det hjælper på det, men jeg føler dog ikke det nødvendigt pt, jo hvis han gør det igen, kan vi jo sagtens tag et møde hvis de siger "at han har pillet i sin afføring en enkel gang, så har han stress" så vil jeg gerne tale om det.

Men de har ikke nævnt mere, og der gået 2 uger nu. han har ikke gjort det igen.

Jeg elsker min søn, og ville gøre alt for ham. Han er virkelig mit alt, og pædagogen nævnte en enkel gang - Ja, du er jo også meget ung.. er fra 1990

og der blev jeg sgu lidt fornærmet, men smilte bare..

Han sover i sin fars seng med sin far, en dobbel seng og det synes de er et problem. og der sagde hun indirekte imens far stod der - " er du træt? er det fordi du ikke har din egen seng lille pus?" det siger man da ikke.. det uhøfligt synes jeg..

Anonym skriver:

Hej d'damer,

 

Jeg skriver fordi jeg længe har gået og tænkt på dette, og måske det bedst jeg kommer ud med alt det jeg har haft på hjertet længe.

Jeg har en vidunderlig dreng på 2,5 år og han har udviklet sig meget her på det sidste, begyndt at sætte ord sammen til sætninger, og stadig utydeligt, men han er virkelig dygtig til at få en til at forstå hvad han taler om.

 

Han lytter meget og er ekstrem meget aktiv, hvilket vi også har fået vide fra hans pædagoger, at han er ekstrem aktiv og til tider ikke spiser ordentlig frokost, fordi han har været meget aktiv i løbet af dagen..

Mig og hans far gik fra hinanden for snart et år siden, og det var hårdt fordi det ramte os hårdt, jeg havde ikke rigtig et sted at bo - jo hos mine forældre, men når ens forældre ikke støtter en i ens valg, så det lidt svært at få medlidenhed fra sin egen familie.

 

En lille update, mit forhold til hans far, var ikke spor godt, da far var voldelig og han til sidst skrev med en gammel flirt, og vi brugte mange år sammen, og intet blev bedre.

Derfor fandt jeg det bedst, ved at komme videre. Ville være synd at sætte flere børn til verden, hvis forholdet i forvejen ikke fungerede.

Men ja, min familie vendte ryggen til mig, og endte på gaden, senere hos en veninde i 3 mdr og efterfølgende igen hjem til mine forældre.

Det var en hård proces, fordi jeg var ked af det, men når jeg kiggede på mit barn, hjalp det med at få min indre styrke i gang

 

I dag har vi begge det godt, og far har det også godt, vi på talefod og han er 2 gange om ugen hos far.

Min søn har haft problemer i vuggestuen, jeg var ærlig fra start af, og fortalte hvad jeg følte - og hvordan tingene gik, og efterfølgende har de haft næsen i mit private liv lidt for meget - synes jeg.

 

Vi var til samtale angående hans udvikling og fik en masse ros på vejen, han udvikler sig som han skal, og er faktisk ret forstående.

Men så kommer det dertil, hvor han en ENKEL gang har rørt ved sit afføring, og der ville de tag en samtale med os, jeg kunne forstår hvis han gang på gang havde gjort det.

Men en enkel gang kunne være et uheld, eller fordi han var nysgerrig, de havde allerede taget en konklusion at han var et frustreret barn og et barn med stress. Han har aldrig givet tegn på stress før, og aldrig derhjemme.

Jeg har fuld forståelse som jeg nævner længere oppe, at hvis det havde sket en uge i træk, så ville jeg godt kunne se det var et problem. Men en enkel gang og allerede drage en konklusion? seriøst?

Vi har også fået afvide at vi SKAL skrive hvad tid han sover til hvad tid. og det gør jeg hver morgen, gør vi det ikke . så rynker de næsen af os.

Jeg sagde så at jeg ikke så det nødvendigt, da han kun har gjort det en enkel gang, og har aldrig bemærket tegn på stress eller frustration. Han er en glad dreng derhjemme. Jo, han er stædig men det er skam mange børn. Selv jeg var stædig og er det stadig haha.

 

Jeg vil dog gerne tag det møde hvis de føler det hjælper på det, men jeg føler dog ikke det nødvendigt pt, jo hvis han gør det igen, kan vi jo sagtens tag et møde hvis de siger "at han har pillet i sin afføring en enkel gang, så har han stress" så vil jeg gerne tale om det.

 

Men de har ikke nævnt mere, og der gået 2 uger nu. han har ikke gjort det igen.

Jeg elsker min søn, og ville gøre alt for ham. Han er virkelig mit alt, og pædagogen nævnte en enkel gang - Ja, du er jo også meget ung.. er fra 1990

og der blev jeg sgu lidt fornærmet, men smilte bare..

Han sover i sin fars seng med sin far, en dobbel seng og det synes de er et problem. og der sagde hun indirekte imens far stod der - " er du træt? er det fordi du ikke har din egen seng lille pus?" det siger man da ikke.. det uhøfligt synes jeg..

Min søn også sover inde i min seng sammen med mig når min mand ikke er hjemme (han arbejder om natten), og han sover væsentligt bedre der end i sin egen seng, så det behøver ikke nødvendigvis være løsningen at han skal sove i sin egen seng. Men at vuggestuen ikke kan give jer løsningen, betyder ikke nødvendigvis at de ikke kan have ret i at der kan være noget der er problematisk. Måske har de svært ved at få det formuleret, og griber efter konkrete ting, ex. lorteepisoden. Hvor svært det end kan være, synes jeg at du skal være åben og bede om et møde hvor I kan få snakket det hele igennem. Måske har de ret i at din søn (og I) har brug for nogle ændringer. Han har trods alt levet et ret forvirret liv indtil nu.

Anonym skriver:

Hej d'damer,

 

Jeg skriver fordi jeg længe har gået og tænkt på dette, og måske det bedst jeg kommer ud med alt det jeg har haft på hjertet længe.

Jeg har en vidunderlig dreng på 2,5 år og han har udviklet sig meget her på det sidste, begyndt at sætte ord sammen til sætninger, og stadig utydeligt, men han er virkelig dygtig til at få en til at forstå hvad han taler om.

 

Han lytter meget og er ekstrem meget aktiv, hvilket vi også har fået vide fra hans pædagoger, at han er ekstrem aktiv og til tider ikke spiser ordentlig frokost, fordi han har været meget aktiv i løbet af dagen..

Mig og hans far gik fra hinanden for snart et år siden, og det var hårdt fordi det ramte os hårdt, jeg havde ikke rigtig et sted at bo - jo hos mine forældre, men når ens forældre ikke støtter en i ens valg, så det lidt svært at få medlidenhed fra sin egen familie.

 

En lille update, mit forhold til hans far, var ikke spor godt, da far var voldelig og han til sidst skrev med en gammel flirt, og vi brugte mange år sammen, og intet blev bedre.

Derfor fandt jeg det bedst, ved at komme videre. Ville være synd at sætte flere børn til verden, hvis forholdet i forvejen ikke fungerede.

Men ja, min familie vendte ryggen til mig, og endte på gaden, senere hos en veninde i 3 mdr og efterfølgende igen hjem til mine forældre.

Det var en hård proces, fordi jeg var ked af det, men når jeg kiggede på mit barn, hjalp det med at få min indre styrke i gang

 

I dag har vi begge det godt, og far har det også godt, vi på talefod og han er 2 gange om ugen hos far.

Min søn har haft problemer i vuggestuen, jeg var ærlig fra start af, og fortalte hvad jeg følte - og hvordan tingene gik, og efterfølgende har de haft næsen i mit private liv lidt for meget - synes jeg.

 

Vi var til samtale angående hans udvikling og fik en masse ros på vejen, han udvikler sig som han skal, og er faktisk ret forstående.

Men så kommer det dertil, hvor han en ENKEL gang har rørt ved sit afføring, og der ville de tag en samtale med os, jeg kunne forstår hvis han gang på gang havde gjort det.

Men en enkel gang kunne være et uheld, eller fordi han var nysgerrig, de havde allerede taget en konklusion at han var et frustreret barn og et barn med stress. Han har aldrig givet tegn på stress før, og aldrig derhjemme.

Jeg har fuld forståelse som jeg nævner længere oppe, at hvis det havde sket en uge i træk, så ville jeg godt kunne se det var et problem. Men en enkel gang og allerede drage en konklusion? seriøst?

Vi har også fået afvide at vi SKAL skrive hvad tid han sover til hvad tid. og det gør jeg hver morgen, gør vi det ikke . så rynker de næsen af os.

Jeg sagde så at jeg ikke så det nødvendigt, da han kun har gjort det en enkel gang, og har aldrig bemærket tegn på stress eller frustration. Han er en glad dreng derhjemme. Jo, han er stædig men det er skam mange børn. Selv jeg var stædig og er det stadig haha.

 

Jeg vil dog gerne tag det møde hvis de føler det hjælper på det, men jeg føler dog ikke det nødvendigt pt, jo hvis han gør det igen, kan vi jo sagtens tag et møde hvis de siger "at han har pillet i sin afføring en enkel gang, så har han stress" så vil jeg gerne tale om det.

 

Men de har ikke nævnt mere, og der gået 2 uger nu. han har ikke gjort det igen.

Jeg elsker min søn, og ville gøre alt for ham. Han er virkelig mit alt, og pædagogen nævnte en enkel gang - Ja, du er jo også meget ung.. er fra 1990

og der blev jeg sgu lidt fornærmet, men smilte bare..

Han sover i sin fars seng med sin far, en dobbel seng og det synes de er et problem. og der sagde hun indirekte imens far stod der - " er du træt? er det fordi du ikke har din egen seng lille pus?" det siger man da ikke.. det uhøfligt synes jeg..

Hvordan kan det være du ikke fandt en fast base noget før?

tror inderst inde at du har en god dreng, men forvirret og det ville alle blive.. Han kan også mærke når du er ked af det og stresset..

synes du skal tage en snak med dem og starte på en frisk, men tror helt sikkert de gør det her for at hjælpe dig og ikke skade jer..

Det er rigtig godt, at de er informeret!

Hvis du er fra 1990 er du vel ca 25 år nu. Det er vel meget normalt, og burde ikke give anledning til nogen form for kommentarer.

Jeg forstår ikke, hvorfor du skal skrive hans sove tider ned til dem? De har ingen tilsynsfunktion i forhold til dig, og du har ingen meldeplikt over for dem. Hvis forholdet jer i mellem skal fungere til bedste for barnet, er det en god ting, hvis de får oplyst, om barnet har sovet godt, spist godt til morgenmaden osv - men du skal ikke stå til regnskap over for dem, om han har sovet 11 eller 12 timer om natten. Det bliver meningsløst.

Den erfaring, jeg selv har med vores børnehave, er, at de havde en sag for et par år siden, hvor de ikke opdagede, at der var vold i hjemmet, og det gik gruelig galt for en lille dreng. Dermed er de nu helt overnervøse for ikke at opdage ting, og enkelte har en tendens til at lave problemer, hvor der ikke nødvendigvis er nogle, eller overdramatisere de ting de ser.

Du skal stole på din egen mavefølelse. Du er den, som kender ham bedst. Det kan være let at begynde at tvivle på sig selv, når man står over for en bekymret pædagog, men vedkommende har ikke nødvendigvis ret.

Anonym skriver:

Hej d'damer,

 

Jeg skriver fordi jeg længe har gået og tænkt på dette, og måske det bedst jeg kommer ud med alt det jeg har haft på hjertet længe.

Jeg har en vidunderlig dreng på 2,5 år og han har udviklet sig meget her på det sidste, begyndt at sætte ord sammen til sætninger, og stadig utydeligt, men han er virkelig dygtig til at få en til at forstå hvad han taler om.

 

Han lytter meget og er ekstrem meget aktiv, hvilket vi også har fået vide fra hans pædagoger, at han er ekstrem aktiv og til tider ikke spiser ordentlig frokost, fordi han har været meget aktiv i løbet af dagen..

Mig og hans far gik fra hinanden for snart et år siden, og det var hårdt fordi det ramte os hårdt, jeg havde ikke rigtig et sted at bo - jo hos mine forældre, men når ens forældre ikke støtter en i ens valg, så det lidt svært at få medlidenhed fra sin egen familie.

 

En lille update, mit forhold til hans far, var ikke spor godt, da far var voldelig og han til sidst skrev med en gammel flirt, og vi brugte mange år sammen, og intet blev bedre.

Derfor fandt jeg det bedst, ved at komme videre. Ville være synd at sætte flere børn til verden, hvis forholdet i forvejen ikke fungerede.

Men ja, min familie vendte ryggen til mig, og endte på gaden, senere hos en veninde i 3 mdr og efterfølgende igen hjem til mine forældre.

Det var en hård proces, fordi jeg var ked af det, men når jeg kiggede på mit barn, hjalp det med at få min indre styrke i gang

 

I dag har vi begge det godt, og far har det også godt, vi på talefod og han er 2 gange om ugen hos far.

Min søn har haft problemer i vuggestuen, jeg var ærlig fra start af, og fortalte hvad jeg følte - og hvordan tingene gik, og efterfølgende har de haft næsen i mit private liv lidt for meget - synes jeg.

 

Vi var til samtale angående hans udvikling og fik en masse ros på vejen, han udvikler sig som han skal, og er faktisk ret forstående.

Men så kommer det dertil, hvor han en ENKEL gang har rørt ved sit afføring, og der ville de tag en samtale med os, jeg kunne forstår hvis han gang på gang havde gjort det.

Men en enkel gang kunne være et uheld, eller fordi han var nysgerrig, de havde allerede taget en konklusion at han var et frustreret barn og et barn med stress. Han har aldrig givet tegn på stress før, og aldrig derhjemme.

Jeg har fuld forståelse som jeg nævner længere oppe, at hvis det havde sket en uge i træk, så ville jeg godt kunne se det var et problem. Men en enkel gang og allerede drage en konklusion? seriøst?

Vi har også fået afvide at vi SKAL skrive hvad tid han sover til hvad tid. og det gør jeg hver morgen, gør vi det ikke . så rynker de næsen af os.

Jeg sagde så at jeg ikke så det nødvendigt, da han kun har gjort det en enkel gang, og har aldrig bemærket tegn på stress eller frustration. Han er en glad dreng derhjemme. Jo, han er stædig men det er skam mange børn. Selv jeg var stædig og er det stadig haha.

 

Jeg vil dog gerne tag det møde hvis de føler det hjælper på det, men jeg føler dog ikke det nødvendigt pt, jo hvis han gør det igen, kan vi jo sagtens tag et møde hvis de siger "at han har pillet i sin afføring en enkel gang, så har han stress" så vil jeg gerne tale om det.

 

Men de har ikke nævnt mere, og der gået 2 uger nu. han har ikke gjort det igen.

Jeg elsker min søn, og ville gøre alt for ham. Han er virkelig mit alt, og pædagogen nævnte en enkel gang - Ja, du er jo også meget ung.. er fra 1990

og der blev jeg sgu lidt fornærmet, men smilte bare..

Han sover i sin fars seng med sin far, en dobbel seng og det synes de er et problem. og der sagde hun indirekte imens far stod der - " er du træt? er det fordi du ikke har din egen seng lille pus?" det siger man da ikke.. det uhøfligt synes jeg..

Synes de lyder uprofessionelle, specielt de kommentarer med egen seng og din alder hører ingen steder hjemme. Prøv at tale til deres fornuft og ellers må du simpelthen sætte foden ned og minde dem om, at der er grænser for hvad de kan tillade sig at kommentere på

Goggelogge skriver:

Hvordan kan det være du ikke fandt en fast base noget før?

tror inderst inde at du har en god dreng, men forvirret og det ville alle blive.. Han kan også mærke når du er ked af det og stresset..

synes du skal tage en snak med dem og starte på en frisk, men tror helt sikkert de gør det her for at hjælpe dig og ikke skade jer..

Da jeg forlod min eks, havde jeg muligheden for at tag hans bolig, men så ville han stå uden et hjem, og min søn skal da have et ordentlig sted at komme hen, når han besøger sin far. Så derfor valgte jeg at lade ham blive boende, har trods alt et hjerte, og vil da aldrig kunne finde på at smide ham ud, bare pga jeg pludselig kan overtage hans lejlighed og smide ham ud.. Det synes jeg lød som en dum ide, derfor valgte jeg at flytte hjem til mine forældre, som gav mig et værelse, men der lå mange problemer med dem, for min mor især var ikke tilfreds - gammeldags tankegang og fandt det helt ulogisk at vi var gået fra hinanden, og derfor støttede min eks omkring alt dette.

Min søn har ikke været igennem vold.. Det kun mig, men grunden til vi ikke fik en fast base, var nok fordi Københavns kommune tilbød os en lejlighed i Helsingør og min knægt havde lige fået en ny plads i daginstitute igen i indre byen. derfor fandt jeg det tarveligt og synd for min søn at skifte ham endnu engang.

Jeg har ikke fået nogle bolig tilbudt endnu, skrevet op i både AAB og AKB ringet ind og spurgt om de kunne hjælpe, men nej er jo skrevet som flex.

Jeg har prøvet alt, søgt på diverse sider, men uden held. Jeg arbejder i en anden kommune end københavns kommune, og ville faktisk skifte dertil, men han kunne ikke få en daginstitute med det samme, og igen så ville det være synd at rykke ham ud af den han lige er startet på.

Han er glad for sin vuggestue, og jeg vil jo gerne se ham glad.

Hvis det var så nemt at finde et fast sted, havde jeg nok for længst ikke boet her, bor her fordi jeg ingen andre steder ha. Uanset hvad, så er et hjem bedre end at stå på gaden.

Jeg ved at vi alle vil det bedste for min søn, men jeg bryder mig ikke om at de kommer med den konklusion udfra at han en enkel gang har rørt sin afføring. Jeg ville forstå hvis de kom med flere begrundelser.

Vi var til møde 2 gange og begge gange har de rost ham, og ikke sagt noget. Jeg har været ærlig fra start af.

Men føler lidt at der ingen grund til at komme med bemærkninger om min alder, eller komme med kommentarer til vores søn imens vi står der, - når hun indirekte siger noget til os.

Ciss skriver:

Det er rigtig godt, at de er informeret!

Hvis du er fra 1990 er du vel ca 25 år nu. Det er vel meget normalt, og burde ikke give anledning til nogen form for kommentarer.

Jeg forstår ikke, hvorfor du skal skrive hans sove tider ned til dem? De har ingen tilsynsfunktion i forhold til dig, og du har ingen meldeplikt over for dem. Hvis forholdet jer i mellem skal fungere til bedste for barnet, er det en god ting, hvis de får oplyst, om barnet har sovet godt, spist godt til morgenmaden osv - men du skal ikke stå til regnskap over for dem, om han har sovet 11 eller 12 timer om natten. Det bliver meningsløst.

Den erfaring, jeg selv har med vores børnehave, er, at de havde en sag for et par år siden, hvor de ikke opdagede, at der var vold i hjemmet, og det gik gruelig galt for en lille dreng. Dermed er de nu helt overnervøse for ikke at opdage ting, og enkelte har en tendens til at lave problemer, hvor der ikke nødvendigvis er nogle, eller overdramatisere de ting de ser.

Du skal stole på din egen mavefølelse. Du er den, som kender ham bedst. Det kan være let at begynde at tvivle på sig selv, når man står over for en bekymret pædagog, men vedkommende har ikke nødvendigvis ret.

Han sov i juleferien på 3 uger, kl.20-21

Normalt sover han kl.18.30-19.30 og da jeg stod op kl.5-6 så vågnte han også, og jeg prøvede flere gange at få ham til at sove, men det ville han ikke, og den første uge da han var i vuggestuen var han under processen til at vende sig tilbage til samme søvnrutine, og det var dumt af mig og faren helt sikkert, tag gerne ansvar og skyld for det.

Der skulle vi til møde, og jeg havde fuld forståelse, de mente så det grunden til han ikke har en seng hos far, og sover i samme seng som hans far.

og de gav også gode råd på vejen, som hjalp med at få ham til at sove, er glad for de kan give mig råd, når jeg selv spørg efter dem.

Men efterfølgende aftalte vi at vi i en periode skulle skrive, hvad tid fra han sover til hvad tid.

Den gik jeg selv med på, men så der nu gået et stk tid, og jeg siger altid om han har sovet godt, og endda hvad tid til hvad tid, når jeg taler med pædagogen når jeg aflevere ham.

Men de fortrækker stadig jeg skriver det, så det blevet ligefrem et krav af dem, at det skal stå på papiret.

Sidst, da jeg havde skrevet det ned, så løb pædagogen over og sagde "Vent!" så stod jeg der, så kigger hun om jeg har skrevet tidsrum han har sovet i, så kigger hun op og siger "det ser ok ud, god dag!" der blev jeg sgu da fornærmet. Men jeg tog det med et smil, jeg synes bare det unfair at hun behandler os anderledes end andre forældre.

Anonym skriver:

Han sov i juleferien på 3 uger, kl.20-21

Normalt sover han kl.18.30-19.30 og da jeg stod op kl.5-6 så vågnte han også, og jeg prøvede flere gange at få ham til at sove, men det ville han ikke, og den første uge da han var i vuggestuen var han under processen til at vende sig tilbage til samme søvnrutine, og det var dumt af mig og faren helt sikkert, tag gerne ansvar og skyld for det.

Der skulle vi til møde, og jeg havde fuld forståelse, de mente så det grunden til han ikke har en seng hos far, og sover i samme seng som hans far.

og de gav også gode råd på vejen, som hjalp med at få ham til at sove, er glad for de kan give mig råd, når jeg selv spørg efter dem.

 

Men efterfølgende aftalte vi at vi i en periode skulle skrive, hvad tid fra han sover til hvad tid.

Den gik jeg selv med på, men så der nu gået et stk tid, og jeg siger altid om han har sovet godt, og endda hvad tid til hvad tid, når jeg taler med pædagogen når jeg aflevere ham.

Men de fortrækker stadig jeg skriver det, så det blevet ligefrem et krav af dem, at det skal stå på papiret.

Sidst, da jeg havde skrevet det ned, så løb pædagogen over og sagde "Vent!" så stod jeg der, så kigger hun om jeg har skrevet tidsrum han har sovet i, så kigger hun op og siger "det ser ok ud, god dag!" der blev jeg sgu da fornærmet. Men jeg tog det med et smil, jeg synes bare det unfair at hun behandler os anderledes end andre forældre.

Det er noget mærkeligt noget, at de kræver det skriftlig på den måde!

Jeg tror, tiden er inde, at DU tager initiativ til et møde. Der må du så tage op, at der nu er gået noget tid, at ting fungerer godt, og at du ikke mener, der er nogen grund til at fortsætte med skriftlige søvnrapporter. Så må de jo komme med nogen meget gode begrundelser, hvis de vil, at det skal fortsætte, for det er altså ret specielt.