Det går bare der ud af...

Min datter har nu gået i special børnehaven lige om snart i 2 måneder... 

Det går bare rigtig godt.. Især sprogligt har hun rykket sig rigtig meget... Hun er 3,5 år, for et år siden kunne hun kun sige Hej og ja... Nu er der kommet flere tre-ordssætninger.. Hun er blevet meget mere forståelig , når hun snakker.. Enkelte gange, kan det være svært at forstå hende.. Det bedste af det hele, der sker fremskridt, jeg er pave stolt.. 

Hun er en pige som er meget forsigtig, når hun kommer nye steder, ser hun gerne folk an og andre gange flyver hun hen til nogle som hun slet ikke kender, dem kan hun føle sig tryg ved, i løbet af kort tid.. 

De har fortalt i børnehaven, at trods hendes hjerneskade, er hun faktisk klogere end hvad man lige regner med.. De kan stille hende et kort simpel spørgsmål som "Er du ved at være sulten?" Når de spørger hende, lytter hun aktivt og svare derefter på spørgsmålet..   Både os og børnehaven, har oplevet at når man spørger hende om noget, så svarede hun i øst og vest, det kan hun stadig gøre, når hun ikke ved hvad det drejer sig om.. 

Udover børnehaven, så går hun til genoptræning i børnehaven, i stedet for at vi skal ligge og køre til sygehuset for det, det synes jeg nu er meget rart..  Så foregår det hele et sted med genoptræningen. 

Trods det, så er hun en fantastisk pige, glad, smilende og altid i godt humør.. Hun har også sine meninger, som børnehaven siger, det er kun godt hun har det.. 

Synes det er fedt, at hun har et højt humør, især med det hun kæmper med af sprog, fin og grovmotorik osv.. 

Hun er en tapper pige... 

Stjerneskud84 skriver:

Min datter har nu gået i special børnehaven lige om snart i 2 måneder... 

Det går bare rigtig godt.. Især sprogligt har hun rykket sig rigtig meget... Hun er 3,5 år, for et år siden kunne hun kun sige Hej og ja... Nu er der kommet flere tre-ordssætninger.. Hun er blevet meget mere forståelig , når hun snakker.. Enkelte gange, kan det være svært at forstå hende.. Det bedste af det hele, der sker fremskridt, jeg er pave stolt.. 

Hun er en pige som er meget forsigtig, når hun kommer nye steder, ser hun gerne folk an og andre gange flyver hun hen til nogle som hun slet ikke kender, dem kan hun føle sig tryg ved, i løbet af kort tid.. 

De har fortalt i børnehaven, at trods hendes hjerneskade, er hun faktisk klogere end hvad man lige regner med.. De kan stille hende et kort simpel spørgsmål som "Er du ved at være sulten?" Når de spørger hende, lytter hun aktivt og svare derefter på spørgsmålet..   Både os og børnehaven, har oplevet at når man spørger hende om noget, så svarede hun i øst og vest, det kan hun stadig gøre, når hun ikke ved hvad det drejer sig om.. 

Udover børnehaven, så går hun til genoptræning i børnehaven, i stedet for at vi skal ligge og køre til sygehuset for det, det synes jeg nu er meget rart..  Så foregår det hele et sted med genoptræningen. 

Trods det, så er hun en fantastisk pige, glad, smilende og altid i godt humør.. Hun har også sine meninger, som børnehaven siger, det er kun godt hun har det.. 

Synes det er fedt, at hun har et højt humør, især med det hun kæmper med af sprog, fin og grovmotorik osv.. 

Hun er en tapper pige... 

Nej hvor er det dejligt for jer  

hun lyder som en skøn lille pige med mod på livet 

Mami skriver:

Nej hvor er det dejligt for jer  

hun lyder som en skøn lille pige med mod på livet 

Hun er fantastisk, har mod på næsten alt..

Dejligt at udviklingen går den rigtige vej, og fantastisk at hun trives. 

Må jeg spørger hvad din datter fejler?

AlberteSophie skriver:

Dejligt at udviklingen går den rigtige vej, og fantastisk at hun trives. 

Må jeg spørger hvad din datter fejler?

Ja da, er meget åbent omkring det... 

Hun har cp=cerebral parese, en hjerneskade der påvirker hendes motorik og lidt sproget... Hjerneskaden er kommet mens jeg ventede hende.. 

Hun har psykisk/fysisk funktionnedsættelse, hun klare sig ret godt alligevel... 

Stjerneskud84 skriver:

Ja da, er meget åbent omkring det... 

Hun har cp=cerebral parese, en hjerneskade der påvirker hendes motorik og lidt sproget... Hjerneskaden er kommet mens jeg ventede hende.. 

Hun har psykisk/fysisk funktionnedsættelse, hun klare sig ret godt alligevel... 

Årh, det må være hård, har der sket ikke været nogle fare signaler?

Er hun selv klar over sin skade? Eller lever hun "bare" i det?

AlberteSophie skriver:

 

Årh, det må være hård, har der sket ikke været nogle fare signaler?

Er hun selv klar over sin skade? Eller lever hun "bare" i det?

 

Det er rigtigt hårdt... Mange mener at det ikke er hårdt, da man ikke sådan rigtigt kan se hun er handicappet... 

Ingen har vidst noget da jeg ventede hende, det er jo ikke det man kigger ved scanningerne... 

Jeg opdagede det selv, at der var noget galt med hende, jeg vidste ikke hvad der var galt med hende... 

Vidste godt at hun var hypermobil... Jeg opdagede det langsomt ved, at hun ikke greb ud efter legetøjet, hun lå bare og kiggede på det som om "hvad vil du have mig til?" 

Snakkede med sundhedsplejersken om det, hun sagde "se tiden an, det går væk"... 

Hmm... Tænkte jeg, da det fortsatte... Fik en tid hos lægen, hvor vi snakkede frem og tilbage om det... Som han selv sagde, jeg er ikke ekspert, så jeg laver en henvisning til børneambulatoriet... 

Da vi endelig fik en tid der, kunne børnelægen godt se, der var noget galt.. Vi gik efterfølgende til et par kontroller halv årligt, det kunne jo være der skete noget undervejs, at hun kørte løbet i hendes tempo... 

Hun er 3,5 år, til maj i år, er det 1 år siden, hun begyndte at gå rundt selv... 

Tilbage til børnelægen... April måned 2014, snakker vi om udredning på hende, som jeg takker ja til.. For at finde ud af, om der er en årsag til det... 

Hun gennemgår forskellige undersøgelser, hjertet bliver scannet, der viser det sig at hun har hul i hjertet, hun kommer igennem en undersøgelse med hørelsen, som viser at hun har problemer der, hun kan ikke høre de høje toner, vi får taget en genetisk test på hende som er positiv, alle de undersøgelser jeg har nævnt her var ganske fine... 

Så kom den sidste undersøgelse som var en MR scanning i fuld narkose... Den viste så, at hun har en hjerneskade, de kan fortælle at den er kommet mens jeg ventede hende, de kan ikke udpege årsagen til det... For mig er det os ligegyldigt nu, for vi får alt den hjælp vi kan få... 

Det blev en smule langt... 

Stjerneskud84 skriver:

Det er rigtigt hårdt... Mange mener at det ikke er hårdt, da man ikke sådan rigtigt kan se hun er handicappet... 

Ingen har vidst noget da jeg ventede hende, det er jo ikke det man kigger ved scanningerne... 

Jeg opdagede det selv, at der var noget galt med hende, jeg vidste ikke hvad der var galt med hende... 

Vidste godt at hun var hypermobil... Jeg opdagede det langsomt ved, at hun ikke greb ud efter legetøjet, hun lå bare og kiggede på det som om "hvad vil du have mig til?" 

Snakkede med sundhedsplejersken om det, hun sagde "se tiden an, det går væk"... 

Hmm... Tænkte jeg, da det fortsatte... Fik en tid hos lægen, hvor vi snakkede frem og tilbage om det... Som han selv sagde, jeg er ikke ekspert, så jeg laver en henvisning til børneambulatoriet... 

Da vi endelig fik en tid der, kunne børnelægen godt se, der var noget galt.. Vi gik efterfølgende til et par kontroller halv årligt, det kunne jo være der skete noget undervejs, at hun kørte løbet i hendes tempo... 

Hun er 3,5 år, til maj i år, er det 1 år siden, hun begyndte at gå rundt selv... 

Tilbage til børnelægen... April måned 2014, snakker vi om udredning på hende, som jeg takker ja til.. For at finde ud af, om der er en årsag til det... 

Hun gennemgår forskellige undersøgelser, hjertet bliver scannet, der viser det sig at hun har hul i hjertet, hun kommer igennem en undersøgelse med hørelsen, som viser at hun har problemer der, hun kan ikke høre de høje toner, vi får taget en genetisk test på hende som er positiv, alle de undersøgelser jeg har nævnt her var ganske fine... 

Så kom den sidste undersøgelse som var en MR scanning i fuld narkose... Den viste så, at hun har en hjerneskade, de kan fortælle at den er kommet mens jeg ventede hende, de kan ikke udpege årsagen til det... For mig er det os ligegyldigt nu, for vi får alt den hjælp vi kan få... 

Det blev en smule langt... 

Hold da k.ft. 

Kan slet ikke forstille mig hvor hårdt det er at være i håbet om et sundt og rask barn, til ligepludselig at have et sygt barn. Men ret at have en begrundelse for hvorfor hun er som hun er. For dig er hun jo din datter, og du kender hende heldigvis ikke for andet end den stjerne hun helt sikkert er. 

Tusind tak fordi du delte din historie, rigtig stort knus til dig og din lille pige.

AlberteSophie skriver:

Hold da k.ft. 

Kan slet ikke forstille mig hvor hårdt det er at være i håbet om et sundt og rask barn, til ligepludselig at have et sygt barn. Men ret at have en begrundelse for hvorfor hun er som hun er. For dig er hun jo din datter, og du kender hende heldigvis ikke for andet end den stjerne hun helt sikkert er. 

Tusind tak fordi du delte din historie, rigtig stort knus til dig og din lille pige.

Tusind tak og det var da så lidt..  

ja hun vil altid være den hun har været, jeg elsker hende ligeså højt som før uanset hvilken diagnose... 

I hverdagen er der meget guidning med i, ofte skal hun afskærmes da hun ikke kan rumme alt omkring hende.. 

Hun er sq en dejlig en... :-)