Anonym skriver:
Har lige haft besøg af min veninde og hendes bonussøn på 3 år. Min er også 3 så de leger sammen og vi får snakket lidt. Rigtig hyggeligt.
nå men jeg har inviteret dem på mad, pitabrød, så drengene kan tage det de har lyst til.
Det starter rigtig fint og vi går i gang med at spise efter en times leg.
men min 3-årige er bare rigtig fræk, lige pludselig fra det ene øjeblik til det andet, vil han ikke spise, stikker af fra bordet osv. Siger til ham at han ikke får is når han ikke vil sidde ved borset med os andre og det ikke er ok at rejse sig før alle børn er færdige. Jeg for tæller ham at han gerne må komme op igen til bordet og få is ligesom sin lille ven, men at hvis han rejser sig så tager jeg den igen. Det vil han ikke og han sidder tre meter fra bordet og råber som i jeg er fræk og råber. Han vil ikke stoppe og begynder at kaste med små biler. Den ene rammer min veninde i hovedet. Jeg siger til ham at det vil jeg ikke have. Han fortsætter og jeg sætter ham ud i gangen og siger at nu skal han sidde der fordi han kaster med biler og råber.
Efter 5 min siger jeg igen til ham hvad han har gjort forkert og spørger jeg ham om han vil sige undskyld og komme med ud og hygge med os.
Han kommer med ud og siger undskyld til min veninde.
lidt efter spørger han om han må få is ligesom sin ven. Og jeg siger at det må han hvis han kommer med op til bordet og jeg tager den igen hvis han rejser sig. Min veninde siger til sin bonus, ja den var ikke gået hjemme ved far. Men jeg havde jo fra start sagt han fik når/hvis han kom til bords, han kom selvfølgelig lidt sent men tænker bare at han gjorde det jo så skal jeg jo også gøre hvad jeg lovede.
efter 10 min vil han rejse sig og jeG siger at så skal han være færdig med sin is, jeg får den og siger hvad siger man så, tak for mad siger han.
for mig er den så ovre der.
men ja, gjorde jeg det hele forkert? Det tror jeg min veninde syns, for de kørte hjem med det samme og hun sagde til sin bonus at det gjorde de for at Biiib kan forstå at han var uartig og derfor gad de ikke lege mere med ham Og da de sagde farvel sagde hun til min søn igen at han havde været fræk og hun blev ked af da han kastede noget i hovedet på hende.
føler selv jeg gjorde alt forkert og ikke var konsekvent nok men føler også hun kørte den for lang ud og bære nag overfor en lille dreng.
øv det skulle bare have været en hygge eftermiddag/aften og så blev det bare træls.
Min søn ter sig nøjagtigt som din, når han er træt osv. Så kan min ikke lige håndtere det 
Men jeg vil sige at det er din veninde der er galt på den! Hun kan da på ingen måde tillade sig at sige sådan.
Jeg ved at børn kan være sådan, og selvom det ikke er ok - så er alle børn sådan engang imellem! Selvom man som forældre kan bande den væremåde langt væk! 
Så har de kære børn altså nogle faser, og nogle periode de skal igennem, og ingen børn er ens.
Men så længe du fortalte ham hvad der var forkert og han sagde undskyld osv. Så kan jeg ikke se problemet er større 
