Hej Linda.
Jeg ved ikke om du er den rigtige at spørge, ellers håber du måske har en ide om hvem der er? 
Vores dejlige og næsten altid glade datter Frederikke på 5 mdr (11/9-14), smiler og griner altid når vi er hjemme (mor, far og datter). Der er sjældent noget galt herhjemme, når det kun er os 3.
Hun har siden hun var ca 2 mdr gammel, været meget ked af det når folk snakkede til hende, eller skulle holde hende.
Når folk (familie medlemmer) har snakket til hende, vender hun mundvigene ned af og begynder at hulke/græde. Hvis de så gerne vil holde hende (hvilket de selvfølgelig får lov til), er der tale om sekunder før hun sætter i det mest hjerteskærende skrig, som kammer helt over, så der til sidst ikke kommer lyd ud mere, og hun hyperventliere. Ligeså snart hun kommer over til enten mig eller hendes far, stopper det med det samme, og hun hulker færdig, også er der absoulut INGENTING!.
Jeg er SÅ frustreret og ked af det 
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre mere
Håber du kan hjælpe!
Med venlig hilsen Charlotte
Lindas svar
Kære Charlotte.
Jeg vil meget gerne svare på dit spørgsmål.
Du beskriver for mig din datter Frederikke, som bliver meget ked af det og faktisk hysterisk, når hun bliver kontaktet af andre end mor og far. Det er en situation mange forældre oplever i stor eller lille grad, og som I lyder til at være ramt meget af.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på om der er fysiske problematikker indeover, fx dårligt syn, der gør alle fremmede uforudsigelige og farlige. Dårlig hørelse, der gør at barnet ikke ser fremmede komme. Eller noget andet der gør reaktionen så voldsom. Overvej at vende med barnets sundhedsplejeske eller læge.
Det er hensigtsmæssigt at din datter på sigt lærer at være sammen med andre mennesker og være tryg ved at snakke med og blive holdt og senere passet af andre end far og mor. Det hører jeg også er dit ønske.
Metoden til at komme derhen er for mig: Tryghed, tryghed, tryghed.
Jeg har oplevet en del forældre, der forsøger at presse barnet til at være ok med at blive kontaktet, holdt og passet af andre. Men det gør kun ondt værre, fordi det giver barnet dårligt selvværd og lærer det, at det ikke kan regne med at far og mor beskytter det. Man presser barnet for meget, når nysgerrighed, spænding og lidt bekymring går over i at barnet bliver utrøsteligt og angst i processen.
Selvom jeg kan høre, at du ønsker meget brændende, at din datter skal være mere tryg ved andre, så må du først og fremmest væbne dig med tålmodighed. I er hvor I er men I skal nok komme videre.
Her er lidt stikord til processen:
- Del målet op i små bidder: Først er du i en hyggelig situation med en fremmed (for Frederikke) og du virker selv rolig og fattet. Du stiller dig langsomt tættere og tættere på den anden. Når I har gjort det nogle gange gør I det samme, men lader personen få øjenkontakt med Frederikke. Dernæst rører den fremmede en LILLE smugle ved Frederikke. Dernæst sidder du i sofa med den fremmede og lader hende hvile op mod den fremmede, mens I hygger og leger med noget andet, til sidst kan I måske få lov at den fremmede holder hende. Alt det her skal ske på Frederikkes præmisser: LANGSOMT. Straks hun græder eller vægrer sig giver du hende omsorg og trækker lidt tilbage. Pointen er at lære hende tryghed ved andre (ikke at lære hende at være sammen med andre - der er stor forskel). Pak din bekymring lidt væk, den kan Frederikke mærke. Situationen skal opleves så positivt som muligt.
- I kan også lege lege, mens der er fremmede i rummet. Hvor den fremmede så hjælper og laver sjove ting, på afstand, og senere tættere og tættere på. Pointen er her at vise Frederikke, at det kan være en fordel at have med andre end mor og far at gøre. Overvej at forhøje den positive oplevelse med lidt lækkert, fx at den fremmede giver ynglings frugten til hende, rosiner eller tilsvarende.
Find selv på flere metoder, der giver mening i jeres liv. Pointen er at gøre fremmede ufarlige, spændende, positive og bare en del af livet.
Accepter at Frederikke sandsynligvis aldrig bliver en person, der vil kaste sig ud i offentligheden og andres arme frivilligt. Det lyder til at hun er en dejlig lille tryghedsnarkoman, og dem skal der også være plads til her i verden.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke. Skriv endelig herinde igen.
Venlig hilsen
Linda Stæhr - familierådgiver på
www.trivselifamilien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
