Hejsa! 
Tænkte det kunne være hyggeligt at lave en billedtråd, for dem herinde som har hund, ligesom jeg selv 
Jeg er den heldige ejer af en stor Schæfer hanhund på 3½år, 68cm og 44½kg
Han er en lømmel ud over alle grænser, meget vagtsom, morsyg, og den skønneste kammerat i hele verden
Han kan umiddelbart med de hunde han har mødt, dog er vi ikke "hilse-tosser", så hans bekendtskaber er begrænset til dem mor her har godkendt
(med hundeloven kan man sgu ikke være for forsigtig) Han er ydermere super glad for katte, han elsker børn, og vil meget gerne putte på skødet!
Bagsiden af medaljen er en grum fortid som vagthund på et værksted hvor der blev opbevaret gamle biler.
Her levede han i en indhegning, og boede udenfor. Han havde aldrig kontakt til andre hunde, og kun kontakt til sin daværende ejer, som kom forbi værkstedet en gang om dagen, med 500g hakket oksefars til ham 
Han havde ingen kurv, sov på jorden, havde aldrig haft en snor på, var underernæret og så mildest talt jammerlig ud!
Jeg har haft ham i 15 måneder nu, og det har været en kamp, som stadig er langt fra færdig! Men han har et hjerte af guld, og jeg elsker ham som var han mit barn! 
Han har rykket sig så meget, og jeg er glad for at jeg valgte at kæmpe for ham, da aflivning virkede som det mest humane 
Det første billede jeg vedhæfter er fra da jeg fik ham, og de efterfølgende er fra sådan som han ser ud nu 
Herhjemme har vi også en schæfer, vores alles bedste ven.. Han bliver 8 år til sommer, så han er ved at være en gammel dreng, til trods for det tror han selv kun at han er 3 år 
Her er lidt billeder af Aiko..