Gravid, men kæreste ved ikke hva han ska gøre

Anonym skriver:



jeg fortalte ham at jeg ville give ham tid og ro til at bestemme om han vil det her eller ej.

jeg ved ikke om nogle af jer har prøvet noget lign. jeg ved faktik ikke hva jeg føler pt. jeg er blevet lidt harm over hans opførelse og gider ikke have en dårlig graviditet fordi han ikke kan finde ud af om det er det han vil, når jeg har givet ham valget.

Hejsa.

Stort tillykke med graviditeten! Det er jo fantastisk.

Her tog farmand (vi danner ikke par) nyheden ved at gå i panik. Vi talte stort set ikke sammen i 2 mdr. efter jeg fortalte ham det, da han ikke anede sine levende råd. Jeg forsøgte at give ham plads og ro til at få styr på sine tanker og følelser, og ind til videre har det været den rigtige tilgang, da vi så småt er begyndt at tale om tingene igen.

Jeg håber din kæreste kommer på bedre tanker, og mit råd er derfor at give ham den ro og plads han har behov for, for selv at kunne forberede sig.

Stort held og lykke.

Knus Linda 34+0

Anonym skriver:

Hejsa.

det er sådan at jeg lige har fundet ud af jeg er i 6 uge. jeg var gået 11 dage over tiden, og tog derfor nogle graviditets tests. de første to viste negative. min kæreste ånede let ud.

nogle dage senere tog jeg igen en test. svag positiv. min kæreste undskyldte og tog på arbejde.

senere på dagen ringede han og vidste ikke helt hva han skulle sige. det skal lige siges at han har sagt til mig op til flere gange at det er mig han vil have børn med og har tit snakket om det.

jeg fik en tid hos lægen og havde ham med, og fik så konstateret at det var rigtig nok at jeg var gravid.

dernæst sad min kæreste bare i min stue, uden at snakke med mig overhovedet. jeg spurgte ham hva han tænkte og han sagde at han ikke følte sig parat. han har altid kendt til min holding omkring abort. Jeg ville aldrig selv kunne gennemføre en. og  jeg har givet ham valget at være her eller gå sin vej, da jeg ikke vil tvinge ham til noget han ikke vil.

lige siden jeg har fået konstateret min graviditet har han ignoreret mig, eller rettere siddet i min lejlighed uden at sige et kvæk han har ringet til mig uden at vide hva han skulle sige, samt skrevet og fortalt hvor nederen han har over jeg er gravid. han er 27 år gammel og fortæller mig at han ikke føler sig parat til at få børn selvom han for blot 2 måneder siden sagde at han ville have børn inden han var 30 år.

jeg spurgte indtil hvorfor han ringede hvis han ikke havde noget at sige, han fortalte da at ellers ville han ikke høre fra mig.

jeg fortalte ham at jeg ville give ham tid og ro til at bestemme om han vil det her eller ej.

jeg ved ikke om nogle af jer har prøvet noget lign. jeg ved faktik ikke hva jeg føler pt. jeg er blevet lidt harm over hans opførelse og gider ikke have en dårlig graviditet fordi han ikke kan finde ud af om det er det han vil, når jeg har givet ham valget.

min kæreste var også helt paf og sagde ingenting.. sad bare og tænkte og tænke... og han sagde også at han ikke var klar.. vi havde planlagt det, tror det er en helt normal reaktion.. det er jo også et helt nyt liv man har i vente (et helt fantastisk liv) da der var billeder på skærmen ændrede det sig, så følte han, at han var mere med.. han er en kanon far i dag og er meget stolt af sin dreng.. og vi venter nummer to..
håber han snart snakker med dig og fortæller hva han tænker på, og støtter dig..
har tit tænkt på at der burde være noget for kommende fædre, for de har også brug for at forberde sig, som vi skal forberedde os med fødselsforberedelse og sådan noget. mænd mærker jo ikke liv og har det samme forhold som vi har til det lille barn.. de ved bare at der kommer et barn som de skal tage sig af, det må også være svært..
knus fra karina 16+4

linda2009 skriver:



Hejsa.

Stort tillykke med graviditeten! Det er jo fantastisk.

Her tog farmand (vi danner ikke par) nyheden ved at gå i panik. Vi talte stort set ikke sammen i 2 mdr. efter jeg fortalte ham det, da han ikke anede sine levende råd. Jeg forsøgte at give ham plads og ro til at få styr på sine tanker og følelser, og ind til videre har det været den rigtige tilgang, da vi så småt er begyndt at tale om tingene igen.

Jeg håber din kæreste kommer på bedre tanker, og mit råd er derfor at give ham den ro og plads han har behov for, for selv at kunne forberede sig.

Stort held og lykke.

Knus Linda 34+0

pyyyh det må os ha været hårdt. men ja jeg giver ham jo den tid der ska til. har dog snakket med nogle fælles venner som siger han har sagt at jeg nok følger trenden. haha ... han er ikke for klog der skal to til at danse tango..  

men tusind tak for svaret, også må jeg jo se hva vi finder ud af.

Anonym skriver:



Knus Linda 34+0

pyyyh det må os ha været hårdt. men ja jeg giver ham jo den tid der ska til. har dog snakket med nogle fælles venner som siger han har sagt at jeg nok følger trenden. haha ... han er ikke for klog der skal to til at danse tango..  

men tusind tak for svaret, også må jeg jo se hva vi finder ud af.

okay, ja det må være en helt normal reaktion, det er ikke første gang jeg har hørt om det chok de får.

men jeg regnede med han var anderledes, da han selv har snakket meget om børn. hvor det så har været mig som har sagt, ro på.

nu har situationen vendt sig til det er mig der har modet og overskuet.

jeg håber også han selv kommer på bedre tanker eller må jeg jo tage det hele selv, og det er egentlig ikke noget jeg har noget imod  

jeg glæder mig ihvertfald til den lille med eller uden ham  

han har endda spurgt om jeg ville vælge barnet frem for ham, hvorpå jeg måtte indrømme at jeg ville vælge barnet. så et eller andet sted er jeg ret afklaret ved hele situationen.

tak for dit indlæg..

Anonym skriver:

Hejsa.

det er sådan at jeg lige har fundet ud af jeg er i 6 uge. jeg var gået 11 dage over tiden, og tog derfor nogle graviditets tests. de første to viste negative. min kæreste ånede let ud.

nogle dage senere tog jeg igen en test. svag positiv. min kæreste undskyldte og tog på arbejde.

senere på dagen ringede han og vidste ikke helt hva han skulle sige. det skal lige siges at han har sagt til mig op til flere gange at det er mig han vil have børn med og har tit snakket om det.

jeg fik en tid hos lægen og havde ham med, og fik så konstateret at det var rigtig nok at jeg var gravid.

dernæst sad min kæreste bare i min stue, uden at snakke med mig overhovedet. jeg spurgte ham hva han tænkte og han sagde at han ikke følte sig parat. han har altid kendt til min holding omkring abort. Jeg ville aldrig selv kunne gennemføre en. og  jeg har givet ham valget at være her eller gå sin vej, da jeg ikke vil tvinge ham til noget han ikke vil.

lige siden jeg har fået konstateret min graviditet har han ignoreret mig, eller rettere siddet i min lejlighed uden at sige et kvæk han har ringet til mig uden at vide hva han skulle sige, samt skrevet og fortalt hvor nederen han har over jeg er gravid. han er 27 år gammel og fortæller mig at han ikke føler sig parat til at få børn selvom han for blot 2 måneder siden sagde at han ville have børn inden han var 30 år.

jeg spurgte indtil hvorfor han ringede hvis han ikke havde noget at sige, han fortalte da at ellers ville han ikke høre fra mig.

jeg fortalte ham at jeg ville give ham tid og ro til at bestemme om han vil det her eller ej.

jeg ved ikke om nogle af jer har prøvet noget lign. jeg ved faktik ikke hva jeg føler pt. jeg er blevet lidt harm over hans opførelse og gider ikke have en dårlig graviditet fordi han ikke kan finde ud af om det er det han vil, når jeg har givet ham valget.

Hej...

Jeg var i stort set samme situation som dig, dengang jeg blev gravid, og min kæreste reagerede nøjagtig ligesom din.. Han sagde også han ville ha børn inden 30, men da jeg endelig blev gravid, var han ikek klar mente han... MEN MEN efter noget tids tænkning, valgte han alligevel og støtte op om det, for han var jo glad for det indvendigt.... Så vi har den dag idag en datter der er 1 år og 1 uge, og som han sige, han kan slet ikke forstå at han har haft den tanke, at han ville forlade mig da jeg blev gravid, for det er jo virkelig noget stort og dejligt der er sket, ved han er blevet far!!

Men rent ud sagt, tror jeg du skal tage det stille og roligt, og give ham tid(men der har du jo også sagt til ham at han har), og så se derefter hvordan han tager det, for udmiddelt bart tror jeg han har reageret sådan, fordi han er blevet overrasket... Men inderligt tror jeg gerne han vil have barnet, han skal bare lige komme sig over shokket!!

Men så længe du selv er afklaret, og ved du måske kan ende i den situation hvor du kan blive alene mor, er det jo godt.. Og er næsten sikker på at uanset hvad der sker i fremtiden , skal du nok få dig en fantastisk graviditet!!

Held og lykke med det hele, og glæder mig til og høre hans valg....

Min kæreste havde forresten samme alder som din, da det skete!!!

Mange knus Karina....

KarinaIda skriver:



Hej...

Jeg var i stort set samme situation som dig, dengang jeg blev gravid, og min kæreste reagerede nøjagtig ligesom din.. Han sagde også han ville ha børn inden 30, men da jeg endelig blev gravid, var han ikek klar mente han... MEN MEN efter noget tids tænkning, valgte han alligevel og støtte op om det, for han var jo glad for det indvendigt.... Så vi har den dag idag en datter der er 1 år og 1 uge, og som han sige, han kan slet ikke forstå at han har haft den tanke, at han ville forlade mig da jeg blev gravid, for det er jo virkelig noget stort og dejligt der er sket, ved han er blevet far!!

Men rent ud sagt, tror jeg du skal tage det stille og roligt, og give ham tid(men der har du jo også sagt til ham at han har), og så se derefter hvordan han tager det, for udmiddelt bart tror jeg han har reageret sådan, fordi han er blevet overrasket... Men inderligt tror jeg gerne han vil have barnet, han skal bare lige komme sig over shokket!!

Men så længe du selv er afklaret, og ved du måske kan ende i den situation hvor du kan blive alene mor, er det jo godt.. Og er næsten sikker på at uanset hvad der sker i fremtiden , skal du nok få dig en fantastisk graviditet!!

Held og lykke med det hele, og glæder mig til og høre hans valg....

Min kæreste havde forresten samme alder som din, da det skete!!!

Mange knus Karina....

shokket = chokket.. Stavefejl

KarinaIda skriver:



shokket = chokket.. Stavefejl

hejsa og tusind tak for dit indlæg.

jaaah nu må vi se hva han finder ud af.

og det kan da kun lette mit hjerte at der kan ske mirakler når jeg høre om dem som har været igennem det samme som jeg er i lige nu.

han har ikke kontaktet mig idag, hvilke jeg tager som et godt tegn så han ka få lov til at tænke tingene igennem før han ringer og ikke ved hva han skal sige endnu engang

tusind tak

Anonym skriver:



hejsa og tusind tak for dit indlæg.

jaaah nu må vi se hva han finder ud af.

og det kan da kun lette mit hjerte at der kan ske mirakler når jeg høre om dem som har været igennem det samme som jeg er i lige nu.

han har ikke kontaktet mig idag, hvilke jeg tager som et godt tegn så han ka få lov til at tænke tingene igennem før han ringer og ikke ved hva han skal sige endnu engang

tusind tak

Jeg havde også 1-2 dage hvor jeg ikke var i kontakt med min kæreste.. Det gjorde mig selvfølgelig nervøs til den store guldmedalje, men det var jo så kun til den gode side  For han viste sig jo og ville alligevel.. Og som han sagde "Jeg er snart de 30, og børn skal jeg have inden da, for ellers begynder det og blive for sent".

Så krydser alt der kan krydses for dig , og håber på det bedste.... Og glæder mig til og høre nærmere om situationen...

Hejsa KarinaIda.

sagen er den at jeg ringede til ham her for et par dage siden, og ville høre hvordan og hvorledes.

det vidste sig at han havde bestil viagra piller på nettet fordi han skal til Amsterdam her om en lille uges tid.

jeg var selvfølgelig knust men da vi har haft en sådan fortid sammen kom det ikke bag på mig.

jeg fortalte ham hva at jeg havde fundet ud af det med viagra pillerne. han sagde jeg snerrede i hans liv og han ville melde mig for chikane.

det endte ud i at vi sad og råbte af hinanden over telefonen, hvorpå jeg stille og roligt fortalte ham at han aldrig nogensinde skulle kontakte mig.

efter det har jeg både skiftet nummer og blokeret ham på diverse sider. da han altid har været så god til at manipulere mig til at gå tilbage til ham, hvilke jeg ikke føler jeg burde efter denne her omgang.

jeg ved ikke om det var rigtig at blokere eller få nyt nummer da han er faren til mit kommende barn, men lige nu trænger jeg til ro i mit hovede og se fremad.

han fortalte endda også at han ikke ville have mig, men når barnet kom skulle han da se det når han engang var parat. denne sætning skuffede mig i sådan en grad, da han regner med at det bare er en dukke han ka se i ny og næ uden noget ansvar.

p.s er ikke ked af dette er faktisk lettet over at jeg kan komme videre.

Anonym skriver:

Hejsa.

det er sådan at jeg lige har fundet ud af jeg er i 6 uge. jeg var gået 11 dage over tiden, og tog derfor nogle graviditets tests. de første to viste negative. min kæreste ånede let ud.

nogle dage senere tog jeg igen en test. svag positiv. min kæreste undskyldte og tog på arbejde.

senere på dagen ringede han og vidste ikke helt hva han skulle sige. det skal lige siges at han har sagt til mig op til flere gange at det er mig han vil have børn med og har tit snakket om det.

jeg fik en tid hos lægen og havde ham med, og fik så konstateret at det var rigtig nok at jeg var gravid.

dernæst sad min kæreste bare i min stue, uden at snakke med mig overhovedet. jeg spurgte ham hva han tænkte og han sagde at han ikke følte sig parat. han har altid kendt til min holding omkring abort. Jeg ville aldrig selv kunne gennemføre en. og  jeg har givet ham valget at være her eller gå sin vej, da jeg ikke vil tvinge ham til noget han ikke vil.

lige siden jeg har fået konstateret min graviditet har han ignoreret mig, eller rettere siddet i min lejlighed uden at sige et kvæk han har ringet til mig uden at vide hva han skulle sige, samt skrevet og fortalt hvor nederen han har over jeg er gravid. han er 27 år gammel og fortæller mig at han ikke føler sig parat til at få børn selvom han for blot 2 måneder siden sagde at han ville have børn inden han var 30 år.

jeg spurgte indtil hvorfor han ringede hvis han ikke havde noget at sige, han fortalte da at ellers ville han ikke høre fra mig.

jeg fortalte ham at jeg ville give ham tid og ro til at bestemme om han vil det her eller ej.

jeg ved ikke om nogle af jer har prøvet noget lign. jeg ved faktik ikke hva jeg føler pt. jeg er blevet lidt harm over hans opførelse og gider ikke have en dårlig graviditet fordi han ikke kan finde ud af om det er det han vil, når jeg har givet ham valget.

halløj

først <3-lig tillykkejeg sys lii jeg ville skrive da min kæreste var på samme måde vi opdagede det også i omkr.6 uge og han ville ikk snakke med mig og nærmest ignorerede mig vi havde også tit snakket om at vi sku have børn sammen men da jeg så bleb gravid blev han sådan.. det varede ret længe sys jeg og jeg vidste ikke om jeg sku være glad eller hvad,, for det var ikk en reaktion jeg regnede med.
 har selv en stærk holdning til det med abort og han fik også valget om at gøre det her med mig ellers ku han gå hvis han ikke ville,
(kun fordi jeg elsker ham så højt) og som du skriver har man jo ikk lyst til at tvinge dem til noget de ikke vil.

men nu er han go igen og glæder sig da også han viser det dog ikke ret tit men ligger da og nusser min mave og kan snakke om det nu meen det tog lang tid før det rigtig kom ind i hovedet på ham tror jeg.
var vel 2½-3 mrd henne før han fortalte mig han da glædede sig men ikke ville glæde sig for meget før vi havde været til scanning-

men du er ikk den eneste der har prøvet det og det er bestemt ikke sjovt
 men mon ikk han blir go igen,, det gjorde min martin da..


stort kram natascha og bebsern