Er der nogle af jer som har fået hjælp fra....

de tværfaglige teams og var det godt/hjalp det?

Tror vi bliver nødt til at kontakte dem ang Filuca...... Synes det bliver værre og værre :-(

Hun vræler over INGENTING, går amok, hvis hun ikke får sin vilje, sparker og skriger og smider alt ned fra sin seng (hvis det er når hun er kommet i seng) og sparker ind i væggen.....

Om vi taler stille og roligt til hende, eller skælder ud er total ligegyldigt, vi kan slet ikke nå ind til hende:-( Hun er helt i sin egen verden og har KUN det i hovedet at hun VIL ha sin vilje....

Jeg er simpelthen ved at få spat af det... Og Thomas også..... Og vi bliver nemt sure på hende, når hun kører op fordi hun bliver ved og ved og ved!!!!!! Det er næsten umuligt at få hende ned igen!!!!

Synes vi har prøvet både det ene og andet og ingenting hjælper.... Hun har altid haft nemt til gråd over ingenting, og jeg er bare såååå træt af det....

Nu er det så også gået over i ekstremt arrigskab og ukontrolleret temperament! Hun smider rundt med ting, skriger og skaber sig fuldstændig uhæmmet, ved sgu ikke hvad der sker!

Vi aner i hvert fald ikke hvad vi skal gøre ved det, synes vi er konsekvente og holder på det vi siger og alligevel bliver hun ved og ved....

Så kunne godt tænke mig at høre om nogle af jer kender til dem?

Knus Tina (som er helt ør i hovedet af endnu et skrigeri ved sengetid)

 Har ikke prøvet tværfaglige teams, men jeg studsede lige over en ting...

Er det så galt at I bliver vrede på hende?? Jeg mener, er det ikke ok at blive vred?
Altså ikke bare sur, men vred. 

Ved hvor frustrerende og ødelæggende det kan være med sådan et barn, men børn er hvad vi gør dem til (i de fleste tilfælde). 
Nogle børn vil have frie tøjler og får det.. men når de vokser op siger de at de godt kunne have brugt regler og faste rammer.... og omvendt.
Det er en rigtig svær balance.

Jeg siger ikke du og Thomas gør noget forkert, men det er ok at blive sur og vred og frustreret. Det er også ok ikke altid at give en forklaring på hvorfor man siger stop. Men ok bare at sige "det har jeg bestemt og sådan er det!" og "det skal ikke diskuteres, sådan er det fordi jeg har sagt det".
Det tager tid og der skal stædighed og tålmodighed til... Men det virker i den sidste ende.

Håber det lykkes at får styr på filusen.

knus

Tro mig, vi har prøvet maaaaange gange at tale stille og roligt med hende, men hun skriger og går helt amok....

Må ærligt indrømme jeg nemt blir sur på hende, for jeg har efterhånden fået nok af det vræleri over ALT og jeg mener ALT! Det kan være den mindste lillebitte ting hun går helt i selvsving over!

Her til aften da Milas lige var faldet i søvn skulle hun i seng, og hun hører altid stille musik. Cd-afspilleren virkede ikke iaften, så Thomas slog den over på radio hun så kunne høre.

Hun ville ha skruet op igen og igen og vi sagde at det ikke sku være så højt. Hun hører det normalt bare ligeså stille, men hun skreg op over at det var for lavt og så bad vi hende være stille så hun KUNNE høre det.... Så kørte det bare derud af med skaberiet.....

Så ville hun ha os til at trykke "frem til start" igen (som på en cd) og det ku vi jo ligesom ikke når det var radio og det gik hun helt amok over. Skreg så vi tilsidst måtte lukke døren ud til gangen for at hun ikke sku vække Milas....
Og når man står der med et barn der skriger og skriger over sådan en lille ting, og man HAR forklaret og hun blir ved og ved..... Ja så blir jeg sgu sur.....

Er bare generelt så træt af det tuderi....

På ferien gik det så fint, og vi spillede kort hver aften på terrassen når Milas var kommet i seng..... Men om dagen hvis den mindste ting gik imod hende, så startede hun igen.
Måtte tage hjem fra en strand en dag efter kun 5 kvarter, da hun skabte sig så voldsomt over at hun skulle drikke vand (hun er jo ikke nem at få til at drikke) at alle ku høre hende- og vi ku slet ikke nå ind til hende, så vi kørte tilbage til hotellet......

Kan godt være det virker af meget at blive sur på hende, men det er bare så trættende som det er nu....
Hun VIL ha sin vilje og får hun den ikke starter showet.... Og da vi jo så ikke giver os, hvis vi HAR sagt nej til noget, ja så kører det bare derud af....

Mangler bare et råd til hvordan vi lige præcis griber de voldsomme udbrud an.....

Lige med hensyn til det med frie tøjler, så holder vi ikke vores børn i stram snor overhovedet:-)
De får lov til mange ting, men vi er konsekvente, når der ER sagt nej til noget..... Fx at hun ikke må få is nummer 2 eller 3.... Og sådan er det bare..... MEN hun kan jo gå fuldstændig amok over det nej.... Selvom hun ved det ikke hjælper at skrige og hyle over det....

Det er det jeg mener med at være konsekvent.... Her er skam ingen stramme tøjler. Men det er altså en sej omgang at komme igennem en af de ture hun kan tage, fordi vi ikke præcist ved hvordan vi tackler det når vi slet ikke kan nå ind til hende.....
Både Thomas og jeg blir frustrerede og tit sure på hende..... For hun kan lave et hus uden lige over ingenting!!!!
Selv mine forældre + de venner som har set det synes det er slemt......

Så nej, man burde måske ikke blive sur på hende, men vi aner ikke hvad vi skal:-(
Det er virkelig ikke sjovt.......

I SKAL da blive sure på hende... Det er jo ikke ok!
 
Jeg har en datter med et stort temperament og en god diskussionslyst.. 
Og jeg kan se at Allan har langt flere konflikter med hende end jeg har, hvor de begge bliver sur og råber og det hele går over genvind.. det er enormt trættende at høre på. så jeg kender det alt for godt...
Allan spørger meget og forklare meget (knap så pædagogisk) men han lukker ikke samtalen, når den er ved at skride ud i magtkamp... så ende han stort set altid i diskussion. Istedet for at gå ind og sætte en grænse for hvornår det er den voksne, der bestemmer tidligere i samtalen. 

Jeg tror altså i skal lade være med at forklare en helt masse og bare slå ned og sige "Nu bliver det sådan fordi jeg har sagt det. Færdig slut!"
Nogle børn har brug for tøjlerne.....

Tror hvis det havde været Mikkel, så havde jeg sagt til ham at hvis han skal skabe sig, så er der ingen musik.. og bliver han ved, så er der ingen lys på værelset.. Hvis han så stadig blev ved, så ville jeg simpelthen gå ud af værelset med beskeden om at vi kan snakke sammen, når han holder op med at råbe. Det plejer at virke her. 

Kan godt se, at det kan være svært at have overskudet til at tage den hårde tur. men 1-2 uger, så er det overstået.. og skrigeturerne vil blive mindre. Det lover jeg dig.
Samtidig så fortæl filuca at hun skal være den der gør det rigtige, fordi når hun gør det mor og far siger, så gør Milas også.. For han lærer og ser jo alt hvad hun gør.. Det er jo en storesøster-ting. Så kan man jo ikke skabe sig og te sig åndsvagt.. For så gør lillebror, det samme. ... ikke fordi hun skal have traumer resten af livet over at gøre noget forkert. Men bare lidt motivation til at gøre det rigtige...

Ja, jeg synes virkelig vi har prøvet... Altså det med at hvis ikke hun stopper efter musikken er skruet hen hvor den skal være, så slukker vi lyset, lukker døren osv.... Hun blir ved og ved og veeeeeeed at skrige!!!!!!!!!!! Fuldstændig uhæmmet og jeg mangler så frygteligt et råd til hvad vi skal gøre der, for hun stopper IKKE!!!!!

Hvis vi slukker det lys eller siger til hende at vi kan snakke sammen når hun stopper, ja så sker der simpelthen ikke andet end at hun skriger som jeg ved ikke hvad, sparker så hårdt på væggen at sengen blir rykket ud i værelset, kyler bamser, dyne, pude osv ned fra sengen og er nærmest helt i en anden verden af raseri.....

Skal vi så bare TOTAL ignorere det? Milas sover jo normalt, da han kommer i seng lidt før hende, så der er altså også en grænse for hvor længe det skaberi skal blive ved inden hun vækker ham....

Et nej til en is KAN give gråd og skrigen i op mod ½ time! Andre gange er det ret hurtigt ovre.....
Synes bare de episoder hvor det trækker i langdrag blir oftere...... Og jeg kan ikke beskrive hvor træt jeg er af det, for at sige det rent ud.....

hej Tina som du ved fik vi det med rigtig god virkning.   de gav os virkelig  nogle redskaber som kan bruges.  nogengange i hverdagen kører man bare fast i samme rille så er det godt at have nogen til at vende bøtten og det gør de..

hvis du har lyst kan du bare ringe det er vist nemmere  jeg er dog først hjemme i eftermiddag, men du kan sende sms hvis du har lyst.    der er vist pænt lang ventetid på teams
                                         knus Heidi

Argh pis da også havde lige skrevet et laaaangt indlæg men det blev slettet før jeg fik trykket send.
kort fortalt har vi lige været i kontakt med PPR og jeg har fået nogle rigtig gode redskaber til Emil og vi skælder næsten ikke ud mere og har fået vores glade dreng igen.

Her skulle vi tænke på at en dreng på 5 1/2 ikke kan læse de følelser/ frustration er som man har når man skælder ud men de tro pr automatik at man ikke kan lide dem så her skal jeg huske at fortælle ham at når han gør dit eller dat bliver jeg ked af det / eller vred men at det ikke er fordi at jeg ikke elsker ham.
Alenetid er også rigtig vigtig.

Men synes da helt bestemt at du skal kontakte dem førend at det bliver værrere jeg var begyndt at blive nervøs for hans kommende skolegang så alle synes at det var fint at vi reagerede nu og det viser sig jo at det har hjulpet.

Hber at I finder en løsning

k.h
Tina der selv har været der

Heidimed lea skriver:

hej Tina som du ved fik vi det med rigtig god virkning.   de gav os virkelig  nogle redskaber som kan bruges.  nogengange i hverdagen kører man bare fast i samme rille så er det godt at have nogen til at vende bøtten og det gør de..

hvis du har lyst kan du bare ringe det er vist nemmere  jeg er dog først hjemme i eftermiddag, men du kan sende sms hvis du har lyst.   der er vist pænt lang ventetid på teams
                                        knus Heidi

Hej Heidi... Det kan faktisk godt være jeg ringer... Vi skal dog til Thisted med ungerne nu her og til fest iaften, så får jeg tid i eftermiddag gi'r jeg dig lige et kald.....

Kan godt huske du sagde I fik gode redskaber til Rasmus......

Tina Andersen skriver:

Argh pis da også havde lige skrevet et laaaangt indlæg men det blev slettet før jeg fik trykket send.
kort fortalt har vi lige været i kontakt med PPR og jeg har fået nogle rigtig gode redskaber til Emil og vi skælder næsten ikke ud mere og har fået vores glade dreng igen.

Her skulle vi tænke på at en dreng på 5 1/2 ikke kan læse de følelser/ frustration er som man har når man skælder ud men de tro pr automatik at man ikke kan lide dem så her skal jeg huske at fortælle ham at når han gør dit eller dat bliver jeg ked af det / eller vred men at det ikke er fordi at jeg ikke elsker ham.
Alenetid er også rigtig vigtig.

Men synes da helt bestemt at du skal kontakte dem førend at det bliver værrere jeg var begyndt at blive nervøs for hans kommende skolegang så alle synes at det var fint at vi reagerede nu og det viser sig jo at det har hjulpet.

Hber at I finder en løsning

k.h
Tina der selv har været der

Hvilke problemer havde I med Emil, Tina? Lyder da superdejligt det har hjulpet!!!
PPR, er det det samme som de tværfaglige teams?

I børnehaven og andre steder er der intet med Filuca..... Det er herhjemme hun får de mega flip!

Vil da helt sikkert prøve at kontakte dem. Var der meget ventetid da I sku bruge dem?