Min forvirret dreng....

Åhhh min store knægt på 16, (17 til sommer) er rigtig ked af det og forvirret.  Var helt chokeret da han i aftes brød sammen over fremtiden!! 

Han afslutter 9.kl til sommer og.....hvad skal han så?? Hvad skal der ske, og hvad vil han være??Han aner det ikke,og er bange for alt det nye der venter.

Hans allerbedste kammerat tager på efterskole og pludselig ville vores dreng gerne følge ham.... Men hans ven skal på special efterskole pga forskelligt og denne efterskole tager kun specifikke børn ind.....altså ikke en mulighed.

Han vil ikke selv afsted.alene. Han er bange for ikke at kan finde ud af alt det nye og han spejler sig en del i storesøster, der flyttede hjemmefra da hun var 17, og som har fin styr på hendes liv mht økonomi, uddannelse og job. Han glemmer bare, at hun også måtte prøve flere ting inden hun fandt det hun ville.

Hans største forhindring, er hans frygt for nye ting. Vi havde en god snak , hvor jeg gjorde klart, at han kunne blive alt det han sætter sig for. At vi støtter hans valg, og at vi også støtter hvis han ændre mening....og at der er ingen der forventer at han flytter hjemmefra før han har lyst og er klar!!

Jeg sagde også, at han godt måtte få muligheden for at gå hjemme indtil jul, hvorefter han så kunne træffe hans beslutning!

Men stadig..... Han ved det ikke og jeg kan ikke tage beslutningen for ham. Jeg har dog anbefalet at tage 10 kl....men fordi storesøster sprang fra efter få måneder....så synes han det er spild af tid!

Kors hvor er det svært at have store børn, i deres livs største beslutninger.... Eller når de føler det er de største  beslutninger i hele deres liv.

Findes der skoler(gratis)  der kan hjælpe med selvværd mv?

Hvordan hjælper og guider jeg ham bedst. Som I kan læse er han en følsom og måske lidt umoden dreng.

http://www.headspace.dk

Prøv lige at læs om dem. Jeg har ikke selv erfaringer da min snart 16-årige er afklaret med hvad han skal, men jeg har hørt godt om stedet (de har lokaler i flere større byer)

Tin skriver:

Åhhh min store knægt på 16, (17 til sommer) er rigtig ked af det og forvirret.  Var helt chokeret da han i aftes brød sammen over fremtiden!! 

Han afslutter 9.kl til sommer og.....hvad skal han så?? Hvad skal der ske, og hvad vil han være??Han aner det ikke,og er bange for alt det nye der venter.

Hans allerbedste kammerat tager på efterskole og pludselig ville vores dreng gerne følge ham.... Men hans ven skal på special efterskole pga forskelligt og denne efterskole tager kun specifikke børn ind.....altså ikke en mulighed.

Han vil ikke selv afsted.alene. Han er bange for ikke at kan finde ud af alt det nye og han spejler sig en del i storesøster, der flyttede hjemmefra da hun var 17, og som har fin styr på hendes liv mht økonomi, uddannelse og job. Han glemmer bare, at hun også måtte prøve flere ting inden hun fandt det hun ville.

Hans største forhindring, er hans frygt for nye ting. Vi havde en god snak , hvor jeg gjorde klart, at han kunne blive alt det han sætter sig for. At vi støtter hans valg, og at vi også støtter hvis han ændre mening....og at der er ingen der forventer at han flytter hjemmefra før han har lyst og er klar!!

Jeg sagde også, at han godt måtte få muligheden for at gå hjemme indtil jul, hvorefter han så kunne træffe hans beslutning!

Men stadig..... Han ved det ikke og jeg kan ikke tage beslutningen for ham. Jeg har dog anbefalet at tage 10 kl....men fordi storesøster sprang fra efter få måneder....så synes han det er spild af tid!

Kors hvor er det svært at have store børn, i deres livs største beslutninger.... Eller når de føler det er de største  beslutninger i hele deres liv.

Findes der skoler(gratis)  der kan hjælpe med selvværd mv?

Hvordan hjælper og guider jeg ham bedst. Som I kan læse er han en følsom og måske lidt umoden dreng.

 

Jeg har selv to drenge på 16 og 17 år, og jeg kan sagtens genkende følelsen af panik og bekymring, når den (fysisk) store knægt pludselig bryder sammen. De går ofte alt for længe og ruger over tingene alene, og så vælter det pludselig. 

Jeg vil anbefale jer hurtigst muligt at få en samtale med UU-vejlederen. Typisk kan I kontakte ham gennem UU's hjemmeside. Han eller hun har både overblik over mulighederne og indgående erfaring med at tale med unge, der ikke aner, hvad de vil efter 9. 

Når han slet ikke har mod på efterskole, virker 10. som en oplagt ide. Han skal nok ikke i gang med en gymnasial uddannelse lige med det samme, når han er lidt umoden og bange for nyt - der er 10. klasse trods alt et lidt mere "beskyttet" miljø, hvor alt ikke handler om gode karakterer og nye, afgørende valg. 

Den der med "spild af tid" må I få ud af verden - det er ikke spild af tid at få lidt mere hår på brystet og føle sig bedre rustet til næste skridt. 

Jeg tror ikke nødvendigvis, I skal tænke i "selvværdsskoling" - hvis noget sådant findes - der er ikke noget underligt i, at han er usikker på, hvad der dog skal blive af ham, når de trygge rammer forsvinder, og jeg forestiller mig, at selvværdet netop bliver bygget op, når han oplever, at han "overlever" at begynde et nyt sted. 

Men få fat i vejlederen - fortæl, at han er helt ude af den og har brug for at blive guidet. 

IT-nørd skriver:

http://www.headspace.dk

Prøv lige at læs om dem. Jeg har ikke selv erfaringer da min snart 16-årige er afklaret med hvad han skal, men jeg har hørt godt om stedet (de har lokaler i flere større byer)

Har lige kigget lidt på siden og det ser ret interessant ud, vil lige læse lidt mere og måske er det der vi kan finde hjælpen.

1000 tak for linket 

Mor og meget mere skriver:

Jeg har selv to drenge på 16 og 17 år, og jeg kan sagtens genkende følelsen af panik og bekymring, når den (fysisk) store knægt pludselig bryder sammen. De går ofte alt for længe og ruger over tingene alene, og så vælter det pludselig. 

Jeg vil anbefale jer hurtigst muligt at få en samtale med UU-vejlederen. Typisk kan I kontakte ham gennem UU's hjemmeside. Han eller hun har både overblik over mulighederne og indgående erfaring med at tale med unge, der ikke aner, hvad de vil efter 9. 

Når han slet ikke har mod på efterskole, virker 10. som en oplagt ide. Han skal nok ikke i gang med en gymnasial uddannelse lige med det samme, når han er lidt umoden og bange for nyt - der er 10. klasse trods alt et lidt mere "beskyttet" miljø, hvor alt ikke handler om gode karakterer og nye, afgørende valg. 

Den der med "spild af tid" må I få ud af verden - det er ikke spild af tid at få lidt mere hår på brystet og føle sig bedre rustet til næste skridt. 

Jeg tror ikke nødvendigvis, I skal tænke i "selvværdsskoling" - hvis noget sådant findes - der er ikke noget underligt i, at han er usikker på, hvad der dog skal blive af ham, når de trygge rammer forsvinder, og jeg forestiller mig, at selvværdet netop bliver bygget op, når han oplever, at han "overlever" at begynde et nyt sted. 

Men få fat i vejlederen - fortæl, at han er helt ude af den og har brug for at blive guidet. 

Jeg tror du har helt ret. Har netop kunne se at han voksede når han klarede endnu en forhindring. Og derfor ved jeg jo,at han kan lige hvad han vil!  Og det siger jeg også til ham.

Vi skal til møde med UU- vejleder den 25/2 men måske skal jeg lige varsle hende om, at det kan blive en længere omgang.....så har hun også mulighed for at finde ideer.

Tak for dit svar 

Jeg siger også UU vejleder - det kan være guld værd både for de unge og forældrene.

Heer er det min 3 der er 17 og lige som de 2 ældste så er linien klar- der er intet der er spild af tid så længe man beskræftigere sig selv.

Her arbejder man eller studerer og længere er den ikke - Så må man arbejde indtil man ved hvad man vil studere for vi acceptere ikke at man går og hygger sig hjemme  

Og det har indtil nu fungeret fint- den ældste hoppede lidt fra udd til udd indtil han fandt den rette hylde og er nu færdig som tagdækker her til marts- den næstældste arbejdede et år og tog så studentereksamen og er videre på uni . Og ham her på 17 er startet først på murerlinien og hoppede fra efter grundforløbet for at fortsætte på ernæringslinine.

Det er ingen skam at finde ud af at man vil gå en anden retning.Så længe man er i gang

Carina:-) skriver:

Jeg siger også UU vejleder - det kan være guld værd både for de unge og forældrene.

Heer er det min 3 der er 17 og lige som de 2 ældste så er linien klar- der er intet der er spild af tid så længe man beskræftigere sig selv.

Her arbejder man eller studerer og længere er den ikke - Så må man arbejde indtil man ved hvad man vil studere for vi acceptere ikke at man går og hygger sig hjemme  

Og det har indtil nu fungeret fint- den ældste hoppede lidt fra udd til udd indtil han fandt den rette hylde og er nu færdig som tagdækker her til marts- den næstældste arbejdede et år og tog så studentereksamen og er videre på uni . Og ham her på 17 er startet først på murerlinien og hoppede fra efter grundforløbet for at fortsætte på ernæringslinine.

Det er ingen skam at finde ud af at man vil gå en anden retning.Så længe man er i gang

Tænkte nu heller ikke at han bare skulle gå. Han har fritidsjob, og tænkte det mere som, at han evt kunne blive sat op i tid og så arbejde mens han ikke gik i skole/eller er under uddannelse. 

Jeg synes nemlig heller ikke at han skal gå herhjemme, da jeg er bange for at det i sidste ende, vil betyde at det vil blive endnu sværere for ham at komme igang blandt mennesker igen.

Min mand og jeg er begge i faste jobs,men jeg har selv været hjemmegående, af egen vilje i et par år....og selvom det var godt for børnene, så gjorde det ikke noget godt for mit selvværd 

Mange tak for dit svar Og tror også jeg må hive lidt mere fat i UU vejlederen.