Nogle med angstdiagnose?

Er der mon nogen herinde med diagnosen angst der vil dele deres erfaringer i forhold til fødsel?

Jeg lider selv af angst og fødslen fylder meget for mig da jeg er nervøs for at angsten vil overtage og at jeg ikke kan klare en normal fødsel.

Jeg vil helt sikkert tale med både jordemoder og fødselslæge om de. Lige nu var jeg bare interesseret i om der var andre ligesindede der ville dele deres erfaringer.

Mrsopsand skriver:

Er der mon nogen herinde med diagnosen angst der vil dele deres erfaringer i forhold til fødsel?

Jeg lider selv af angst og fødslen fylder meget for mig da jeg er nervøs for at angsten vil overtage og at jeg ikke kan klare en normal fødsel.

Jeg vil helt sikkert tale med både jordemoder og fødselslæge om de. Lige nu var jeg bare interesseret i om der var andre ligesindede der ville dele deres erfaringer.

Kender ikke selv til at være angst. Tal med din læge eller Jordmoren inden det fylder for meget for dig, der må være hjælp at hente da der er mange der lider af angst. Det kommer til at gå fint, husk at glæde dig over de ting der sker, at være gravid er en glædens tid. 

Jeg lider også af angst og fik lavet en fødselsplan hvor der stod de ting i som fyldte for mig. Hvordan de hjalp mig bedst. Hvordan de sku takle mig osv. Det var en stor tryghed at ha den. Der ud over havde jeg ekstra samtaler med jordemoderen lægen og sundhedsplejersken.

Mrsopsand skriver:

Er der mon nogen herinde med diagnosen angst der vil dele deres erfaringer i forhold til fødsel?

Jeg lider selv af angst og fødslen fylder meget for mig da jeg er nervøs for at angsten vil overtage og at jeg ikke kan klare en normal fødsel.

Jeg vil helt sikkert tale med både jordemoder og fødselslæge om de. Lige nu var jeg bare interesseret i om der var andre ligesindede der ville dele deres erfaringer.

Jeg lider af generaliseret angst og jeg var frygtelig bange/angst for min fødsel. Var førstegangs.
Jeg nød aldrig min graviditet 100%, for jeg vidste at dagen ville komme, hvor min søn skulle til verden. Jeg var angst for smerterne, hvordan jeg ville håndtere dem og  om jeg kunne håndtere dem. 
Da min fødsel gik i gang ved vandafgang om natten skete der noget indeni mig. Det var ikke angst jeg blev fyldt af, men en styrke og en kampklar urkvinde der vidste, at nu var det nu. 
Jeg fik skrevet i min journal, at jeg havde angst og at dette kunne udgøre en risiko for anfald. Jordemødrene på min fødestue var altså bevidste om min angst, og jeg var i vildt gode hænder. 

Jeg tænkte også, at jeg nok ikke kunne klare en normal fødsel, men det kunne jeg. Jeg fik en epiduralblokade og den var jeg super glad for. 
Da jeg lå med veer inden blokaden havde jeg slet ikke tid til at være angst. Jeg var koncentreret og kunne ikke tænke ret meget. Det vil være løgn, hvis jeg sagde at det ikke gjorde ondt. Det  gør ondt! Jeg kom også ud til grænsen flere gange, men jordemødrene hjalp mig, roste mig og var der for mig. Min kæreste var også til stor hjælp og det gav også en ubeskrivelig tryghed, midt i alle smerterne, at have ham ved min side.

Da jeg havde født min søn og fik ham op på brystet var følelserne fantastiske! Jeg gjorde det! Du gør det samme..

*Mor Til Albert* skriver:

Jeg lider af generaliseret angst og jeg var frygtelig bange/angst for min fødsel. Var førstegangs.
Jeg nød aldrig min graviditet 100%, for jeg vidste at dagen ville komme, hvor min søn skulle til verden. Jeg var angst for smerterne, hvordan jeg ville håndtere dem og  om jeg kunne håndtere dem. 
Da min fødsel gik i gang ved vandafgang om natten skete der noget indeni mig. Det var ikke angst jeg blev fyldt af, men en styrke og en kampklar urkvinde der vidste, at nu var det nu. 
Jeg fik skrevet i min journal, at jeg havde angst og at dette kunne udgøre en risiko for anfald. Jordemødrene på min fødestue var altså bevidste om min angst, og jeg var i vildt gode hænder. 

Jeg tænkte også, at jeg nok ikke kunne klare en normal fødsel, men det kunne jeg. Jeg fik en epiduralblokade og den var jeg super glad for. 
Da jeg lå med veer inden blokaden havde jeg slet ikke tid til at være angst. Jeg var koncentreret og kunne ikke tænke ret meget. Det vil være løgn, hvis jeg sagde at det ikke gjorde ondt. Det  gør ondt! Jeg kom også ud til grænsen flere gange, men jordemødrene hjalp mig, roste mig og var der for mig. Min kæreste var også til stor hjælp og det gav også en ubeskrivelig tryghed, midt i alle smerterne, at have ham ved min side.

Da jeg havde født min søn og fik ham op på brystet var følelserne fantastiske! Jeg gjorde det! Du gør det samme..

Tusind tak for dit indlæg. Jeg beklager jeg først har reageret nu men jeg har ikke modtaget besked om at der var nye indlæg.

Jeg er stadig meget nervøs men ved første jordemoder samtale fik vi talt meget om det så de er forberedt på det. 

Jeg fandt stor trøst i dit indlæg. Mit største ønske er at kunne gennemføre en almindelig fødsel og det tror jeg lidt mere på jeg kan efter at ha læst om din oplevelse.

Mrsopsand skriver:

Tusind tak for dit indlæg. Jeg beklager jeg først har reageret nu men jeg har ikke modtaget besked om at der var nye indlæg.

Jeg er stadig meget nervøs men ved første jordemoder samtale fik vi talt meget om det så de er forberedt på det. 

Jeg fandt stor trøst i dit indlæg. Mit største ønske er at kunne gennemføre en almindelig fødsel og det tror jeg lidt mere på jeg kan efter at ha læst om din oplevelse.

Jeg er glad for at jeg kunne hjælpe lidt.
Det hele skal nok gå.

Jeg har selv angst. Men har klaret tre fødsler. Smerterne har i mit tilfælde udløst en masse styrke i form af at jeg ikke har haft angst anfald, for der er ikke plads til at tænke når man skal føde, man er til på en helt anden måde, hjernen reagere anderledes på ting, tænker helt anderledes og ja, er styret af et indre overlevelsesinstinkt tror jeg. har haft gode oplevelser alle tre gange trods jeg ingen smertelindring fik. 

Jeg lider også af generaliseret angst. 

Jeg var meget bange for hvordan det ville gå... Men da jeg fik de første veer var det ligesom noget tog over i min krop... 

Min fødsel gik også lynhurtigt så jeg nåede ikke at tænke på min angst..

Selvom jeg var ved at føde hjemme helt alene, så var jeg ikke angst. 

Der var ligesom bare et eller andet i ens krop som tog over.

Jeg har også haft angst anfald i 2014 og er nu gravid i 12 uge og har fået tildelt en speciel jordemoder pga min tidligere graviditet og fødsel så er i en særlig sårbar gruppe 

Så håber jeg at det kommer til at gå "glidende" og at jeg ikke pludseligt får anfald og kan mærke allerede nu at jeg er meget nervøs for fødslen

Der er min historie så lidt anderledes

Jeg fik planlagt kejsersnit pga. angst,og det gav mig en fantastisk ro.Jeg fortryder intet