Hej Gitte.
Jeg er 23 år. Min kæreste er 26 og vi har snart været sammen i 6 år. 
Jeg har diagnoserne emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse impulsiv type og social angst. Er sygemeldt på 2. år grundet dette. Har ikke kunne følge behandling i et dagafsnit dvs. 3 gange om ugen i gruppebehandling. 
Min kæreste har været med i et trafik uheld i 2010 og er igang med at søge fleksjob.
Hvordan vil kommunen se på mig hvis jeg blev gravid, ift. min diagnose?
Tænker på tvangsfjernelse osv.. 
Ønsker ikke at sætte et barn i verden hvis det er risikoen. 
Gittes svar
Kære Louise,
Jeg kan ikke vide, hvordan kommunen vil reagere, hvis du blev gravid i.f.t. dine diagnoser, da det jo er meget lidt jeg kender til dig.  
Kommuner reagerer så vidt jeg ved normalt ikke på diagnoser i sig selv, men hvis sagsbehandlere er alvorligt bange for, om I kan passe barnet, vil de sandsynligvis iværksætte en forældrevneundersøgelse som det første.
Men det væsentligste er jo, om det faktisk er det rette tidspunkt for dig/jer at få et barn, eller om du gør klogest i at vente til du har det bedre. Det lyder som om du er hårdt ramt, hvis du i din alder har gået sygemeldt i hele to år og ikke har kunne gå i dagafsnittet. Så selvom jeg ikke kender dig, er min første tanke, at det nok ville være bedre, om du får hjælp til at få det bedre, før du får barn, da barnet jo kommer med en masse behov, som stiller en masse krav til én. 
Selve dine diagnoser siger i min erfaring i sig selv ikke meget om jeres forældreevne og mange med diagnoser som dine får børn. Du skal ikke være forskrækket over at have fået diagnoserne og tænke at nu kan jeg aldrig få børn, for så bliver de tvangsfjernet. Man har gode chancer for at udvikle sig, især når man er så ung, som du er. Men det med at få barn er noget, der bør overvejes grundigt og times, så barnet kommer på et tidspunkt, hvor der er overskud til det.
Hvis jeg var dig ville jeg tale i dybden med de fagpersoner, der kender mere til dig og din situation. Jeg kan anbefale dig at kontakte enten din kontaktperson på dagafsnittet, en psykiater eller din egen læge og bede om en samtale omkring dine tanker om at blive gravid og få et barn osv. Han/hun vil kunne rådgive og vejlede dig både i forhold til hvordan fremtiden kan tænkes at se ud i forhold til symptomerne mht. at få barn, og hvis du får medicin, om den påvirker barnet under graviditeten osv. 
I samme ombæring kan du bede om hjælp til at lægge en god plan for dig selv, der må kunne tilbydes noget anden hjælp af en slags, når det har været for svært at komme i dagafsnittet, så skal planen jo omjusteres.
Skriv alle dine spørgsmål ned og tag dem med, så du husker at få dem stillet. Kommunen tager iøvrigt bestik af lægelige udtalelser og det er kun en fordel for dit projekt, hvis du selv er gået i front og tager ansvar for at hente svar og hjælp omkring det.
Ved at hente hjælp og rådgivning hele vejen igennem mindsker du risikoen betydeligt for at det skulle komme til at ske, at tvangsfjernelse nogensinde kom på tale. 
Du kan også kontakte Psykiatrifondens telefonrådgivning eller Sinds telefonrådgivning, hvis du har brug for at tale med en anonym.  
Held og lykke med det!
Mange hilsener
Gitte
Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"
Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk