Far er ikke god nok

Hej alle

Vi har et rigtig stort problem. Vores søn på 19 mdr, syntes ikke far en god nok (når mor er hjemme)!

Han vil heller stå og græde, end at går hen til sin far for at blive trøstet.

Han vil godt lege med ham, men han kan bestemt ikke bruges hvis han bliver ked  

Det går hårdt ud over far, han føler sig ikke god nok.

Er det kun en face eller?

Kunne godt bruge nogle råd.

Knus

Det er helt normalt og noget han skal igennem... Hvis han græder og du ikke har tid pt så lad ham græde. Så enten vælger han far på et tidspunkt eller også stopper han med at græde.. Så vat i ørerne og tålmodighed..

derudover er så var det måske en god ide at de to var lidt alene så han oplever at blive trøstet af far fordi mor simpelhent ikke er hjemme... 

Yep den kender vi godt herhjemme!

Når far har været væk en uge, så er mor den ENESTE der duer.

Men når så mor har (én enkelt) aftenvagt, og først ser tøsen næste morgen, så er det far hun kalder på når hun vågner, fordi de havde hygget (alene) dagen før.

I den alder er tidsperspektivet ikke særlig stort, og når de har et godt bånd til begge forældre, er det så "nemt" bare at hælde til den der er der mest (lige nu og her).

Det er helt sikkert en fase, og her får hun også lov at være ked hvis hun ikke kan bruge sin far når jeg er optaget.

Her går far dog all in, og fanger hendes opmærksomhed med sjov og ballade - lidt i kontrast til det du fortæller TS, om at far pludselig ikke føler at han slår til. Far skal selv tro på, at han er lige så god som mor, og så bare vise det overfor tumlingen.

Så mit råd vil være at få far til at gå lidt "hårdere" til værks, og vise at han ER lige så god som mor 

Det vil ske mange gange endnu og også omvendt.

Jeg syntes rådet om at ignorere hans gråd er lige barsk nok. 

Det er ik fedt for far at han føler sig tilovers men heller ik fedt for mor som er på konstant. Men hvis det kun er når du er der så ta lidt væk og lad dem hygge sig. Min søn er ca samme alder og vi er igennem præcis det samme og vi sover også sammen for ellers vågner han konstant. stå det ud og glæd dig over at det kun er en fase

GitteHusum skriver:

Hej alle

Vi har et rigtig stort problem. Vores søn på 19 mdr, syntes ikke far en god nok (når mor er hjemme)!

Han vil heller stå og græde, end at går hen til sin far for at blive trøstet.

Han vil godt lege med ham, men han kan bestemt ikke bruges hvis han bliver ked  

Det går hårdt ud over far, han føler sig ikke god nok.

Er det kun en face eller?

Kunne godt bruge nogle råd.

Knus

 

 

Fase!  Det skifter on and off. Har har mor kun været god nok - imens jeg har været på barsel med begge børn  Far er den primære voksen, som henter og afleverer børnene pga. mit arbejde, men jeg har det fint nok med det. 

Vores ældste, en pige på 4 år vil altid være fars pige! Jo ældre hun bliver, jo mere morglad bliver hun 

Vores mindste, en dreng på 16 mrd., er pt. fars dreng  Han har også været alt for morglad (han startede med kolik, så han hang på mig de første 12 uger)  Som de siger i vuggestuen, fars dreng, men mors pattebarn  Sjovt, når vi henter ham, så kigger han på os begge og kommer lige imod os. Står jeg først, så går han lige forbi mig, som om han ikke har set mig og drøner direkte hen til sin far 

Når det kommer til slut, så er mor altid den bedste ved sygdom 

L&V skriver:

Det vil ske mange gange endnu og også omvendt.

Jeg syntes rådet om at ignorere hans gråd er lige barsk nok. 

Det er ik fedt for far at han føler sig tilovers men heller ik fedt for mor som er på konstant. Men hvis det kun er når du er der så ta lidt væk og lad dem hygge sig. Min søn er ca samme alder og vi er igennem præcis det samme og vi sover også sammen for ellers vågner han konstant. stå det ud og glæd dig over at det kun er en fase

Hvor ser du at der bliver rådet til at ignorere barnets gråd? 

Som jeg læser (og skriver) det, så handler det om at flytte opmærksomheden fra far til mor, og ikke om at barnet skal holde op med at græde af sig selv uden opmærksomhed.

sådan er det også her og vores dreng er 3 år. far og søn har masser af alenetid hvor de hygger sig. 

far fortalte om engang de var på den blå planet og rigtig havde hygget sig, men så i sekundet de trådte ud af døren så sagde vores søn: jeg vil have min mor. Det synes far dog var lidt sjovt. 

Jeg tror det er en fase, for nogen børn længere end andre, men en fase. For jeg ved at han er en fantastisk far og jeg ved at sønnen også synes det, men lige nu vil han bare hellere have mor. 

Tak for alle jeres svar.

Rart at vide, at det ikke kun sker her.

De er da også begyndt at hygge sig noget mere sammen, siden jeg skriv 

Det er en fase, som de kommer igennem flere gange. Så er det mor, der er god nok, så er det far og omvendt igen og forfra engang til