Vores smukke søn

åhhh jeg kan slet ikke forstå at det kan være så uretfærdigt 

kondolere dybt 

Mami skriver:

Ja for 8 måneder siden i dag, dog et andet forløb. 

Du kan melde dig ind i gruppen på Facebook (englebørns forældre) og prøve at snakke foreningen for spædbarns død. 

Kæmpe kram og støtte til dig, det er en frygtelig tid. 

Vi har heldigvis haft kontakt til dem, de hjalp, men føler mig så Tom ��

TR skriver:

Hvor gør det mig ondt !! 

Jeg mistede selv i år 2012 en dreng i uge 19.

hva gik der galt ?

De ved ikke hvad der gik galt ������

han var helt perfekt til både md og nf, og meget større end han burde have været�� og meget rubbust! Ingen har kunne forstå det han var så fin! Små rinde kinder, så levende ud da han blev født. Min stakkels lille Emil ��

Baby15 skriver:

I tirsdags blev vi forældre til vores 3. Barn <3 22+4 <3 

Vores smukke søn <3 

Blev sat igang mandag formiddag, og fødte tirsdag kl 14:42<3 

han var så smuk, helt færdig, fine runde kinder, en rubust lille dreng på 30 cm <3 

vi fik 3 dejlige timer med ham inden de kom og hentede ham<3 

 

savnet vil slet ingen ende tage </3

og sorgen er ulidelig. 

Nogen der har stået i samme situation? 

Nogen gode råd? 

 

Det gør mig ondt Kan ikke sætte mig ind i jeres store smerte, kan kun forstille mig hvordan i føler. Det er bare så uretfærdigt 

Baby15 skriver:

De ved ikke hvad der gik galt ������

 

han var helt perfekt til både md og nf, og meget større end han burde have været�� og meget rubbust! Ingen har kunne forstå det han var så fin! Små rinde kinder, så levende ud da han blev født. Min stakkels lille Emil ��

Hold kæft jeg har ondt af dig!

ej hvor frygteligt... men jeg forstår ikke hvorfor i ikke fik mere tid sammen med ham  

jeg har da hørt om at man får lidt mere tid sammen med sit barn så man kan sige farvel... 

det gør mig utroligt ondt. 

Baby15 skriver:

Vi har heldigvis haft kontakt til dem, de hjalp, men føler mig så Tom ��

Genkender følelsen alt for godt 

det er frygteligt og intet kan lindre din smerte eller tomhed. 

Kondolerer 

jeg fødte i 2013 vores Noa i uge 14. Hun var også helt perfekt  til nf men to uger senere til privat kønsscanning slog hendes hjerte ikke mere  så jeg måtte også føde hende... Det er jeg i øvrigt overbevist om er det helt rigtige!

Håber I får svar på hvad der gik galt - det gjorde vi nemlig ikke, selvom hun blev obduceret 

Baby15 skriver:

I tirsdags blev vi forældre til vores 3. Barn <3 22+4 <3 

Vores smukke søn <3 

Blev sat igang mandag formiddag, og fødte tirsdag kl 14:42<3 

han var så smuk, helt færdig, fine runde kinder, en rubust lille dreng på 30 cm <3 

vi fik 3 dejlige timer med ham inden de kom og hentede ham<3 

 

savnet vil slet ingen ende tage </3

og sorgen er ulidelig. 

Nogen der har stået i samme situation? 

Nogen gode råd? 

 

Det gør mig meget ondt  sender en masse  

Da jeg mistede min datter for 8 år siden var min redning en hjemmeside barnlille.dk den er ikke så aktiv mere, men vil tro fx småengle er aktiv. Der fik jeg kontakt til nogen der havde mistet nogenlunde som jeg selv og en der boede tæt på - det at møde andre der vidste hvad jeg tænkte uden at skulle sige det var fantastisk.

derudover deltog jeg i efterfødselsgymnastik for kvinder der har mistet - en kombi af bevægelse og snak og her fandt jeg venner for livet.

Vi kom også i en forældregruppe via landsforeningen, og det var så skænt at kunne tage afsted som forældre og være forældre også til vore døde datter - vi var ellers det meste af vores vågne tid forældre til vores levende datter.

Tomheden, kender den. Jeg kan stadig efter 8 år have tidspunkter hvor jeg føler mig helt tom, som om det bare er Lineskallen der agerer i verden, men der er ingen Line inden i. For den Line gør ondt.   Mine arme var fyldt med først min levende datter og derefter endnu to levende mirakler, men armene er stadig tomme der hvor Lia skulle være, mine hænder kan ikke mærke hende. Kunsten er at tomheden ikke må sluge en, men det er på sigt. For i starten er tomheden alt opslugende, sorgen er altopslugende og man lever på trods. Uden man mærker det tager man små museskridt ind i livet igen.

kan forresten også anbefale temaaftener i landsforeningen, hvor man oplever man ikke er alene. Der er forskellige temaer en gang om måneden, så man kan vælge dem der passer til en eller man kan komme til dem alle sammen, for om ikke andet får man følelsen af at være sammen med ligesindede.