Eksperthjælp: Blive kærester igen efter store svigt

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.368 visninger
0 svar
0 synes godt om
20. januar 2015

Gitte Sander

Hej Gitte

Jeg håber du kan besvare mine spørgsmål, selvom jeg føler det hele er lidt indviklet.
Sagen er:

Mig og min "kæreste" har kendt hinanden i 10 år. Grunden til jeg skriver "kæreste" er at vi lige nu ikke bor sammen.
Vi har en datter på snart 3 og en lille ny på 3 måneder.

Da jeg blev gravid med vores første datter flyttede vi fra hinanden. Der skete en masse modgang i vores liv og gjorde at vi konstant modarbejdede hinanden. Min "kæreste" fandt en anden kvinde at snakke med. Han blev lidt små forelsket i hende, men de var aldrig fysisk sammen. Det gik mig meget på da de mødtes og snakkede sammen og løj om det. Jeg forlangte dette stoppet flere gange. Prøvede også at være forstående overfor det og tilbød, at de gerne måtte ses og snakke så længe der ikke blev løjet om det. Min "kæreste" lovede hele tiden at være ærlig omkring det hele, men det fortsatte som før.
Jeg var på det tidspunkt meget sårbar, da der foregik en masse andre ting i mit liv. Jeg valgte derfor at flytte og få vores datter alene.

Min "kæreste" havde rigtig svært ved det og gjorde rigtig meget for at få os tilbage. Vi fik snakket rigtig meget og valgte derfor efter 1,5 år at flytte tilbage og følte egentlig tingene gik rigtig godt. Jeg bliver så gravid igen og sørme om det samme ikke sker igen. Han har fortsat kontakt til denne kvinde. Der er en masse løgne og han vælger så at bryde forholdet. Vi har fælles hus, hvor jeg boede et stykke tid med vores store datter indtil jeg kan finde mit eget. I den tid boede han ved sine forældre.

Jeg finder så en lejlighed og flytter. Vi har nu været fra hinanden i ca. 9 mdr. men han kommer her og spiser ind imellem og er sammen med pigerne. Han var også med til fødslen og vi får det fint til at fungerer. Vi er meget enige om at gøre alt for at børnene får de bedste vilkår.

Han har fortrudt vores brud siden den dag jeg fik tilbudt en lejlighed. Siden da har han tigget og bedt om en chance til. Vi har gået i familierådgivning. Han er den der stresser rundt for at få tid til børnene og hjælpe til hvor han kan.
Han vil så gerne, at vi bliver den familie han ønsker. Han vil så gerne at jeg kommer med nogle ting han kan gøre for at få os tilbage.

Jeg elsker manden. Han er faren til mine 2 børn. Han er min bedste ven. Dog føler jeg stor utryghed ved at "tage ham tilbage" jeg tænker kan man nogensinde få et velfungerende parforhold efter det rod vi har været igennem????
Min familie hader ham jo for at "lade mig i stikken" 2 gange under graviditet. Så de ville ikke støtte op om, at jeg gik tilbage.
Jeg synes selv det ser håbløst ud. Samtidig ønsker jeg så brændende for mine børns skyld, at vi kunne få det til at fungerer så livet kan blive på den måde vi alle ønsker.
Jeg er så bange for at blive svigtet igen.
Forstår slet ikke hvordan det er endt sådan her for vi er egentlig gode sammen. Vi er bare ikke gode til at få snakket tingene igennem.

Familierådgiveren siger at vi jo er gode sammen og gør alle de rigtige ting for forholdet. Dog har jeg bare så svært ved at lade fortid være fortid. Jeg føler ikke jeg kan tilgive det svigt det har været. Samtidig vil jeg rigtig gerne.
Jeg er så meget i tvivl om mine egne følelser. På den ene side har jeg det godt alene med pigerne. På den anden side ønsker jeg ikke at være sammen med andre end ham og vil gøre alt for at vores piger får en opvækst med mor og far sammen.

Ja ved ikke lige om du kan forstå mit dilema:-) men spørger vel egentlig om der overhovedet er håb for et forhold som vores?
Eller er det egentlig bare bedst for os og vores børn, at, lade hinanden være og komme videre og accepterer, at vi er en skilsmisse familie.

Vi ses lige nu rigtig meget og har det rigtig godt. Vi snakker med hinanden om alt. Vi sover dog ikke sammen og har ikke sex. Nogle gange er jeg i tvivl om vi bare er rigtig gode venner. Jeg ved han vil mere end det. Jeg ved sinpelthen ikke hvad jeg vil. Jeg savner ikke intimiteten mellem os. Men føles mere som noget jeg har slukket for.
Tanken om andre mænd giver mig kvalme. Jeg har slet ikke behov for intiminitet lige nu. Altså kys, kram, sex, kæreste ting, så lige nu er vi vel egentlig bare en slags venner.

Jeg overvejer at gå til psykolog for bliver sindsyg af mine tanker og følelser. Den ene dag vil jeg det ene og næste dag vil jeg noget andet. Mit hoved er et stort rod. Føles som en kamp mellem fornuft og følelser. Det dræner mig enormt meget og jeg kan simpelthen ikke tage den rigtige beslutning føler jeg. Altså om jeg skal give vores forhold en chance mere eller om jeg bare skal se at give ordentlig slip og komme videre.

Giver noget af det mening??



Gittes svar

Kære fortvivlede,

Ja, alt hvad du skriver giver mening.
Det vigtigste i hele historien er efter min mening, at du elsker ham og at det lyder som om han elsker dig. I har fået to piger sammen og får det til at fungere godt som forældre på trods af udfordringerne i jeres forhold. Det er et godt grundlag.

Der er ikke noget at sige til, at du er utryg ved at tage ham tilbage, og jeg forestiller mig at han føler noget lignende. Det lyder som om, I begge er kommet til at svigte hinanden ganske eftertrykkeligt på forskellige måder, og det giver nogle store sår i forholdet, når det er omkring børnefødsler.

Men når du spørger om der er håb for forholdet og om det er muligt at rette op på og genvinde tilliden, så er svaret i bund og grund JA. I kan være oppe imod meget, afhængig af hvilken baggrund der er for at dette ‘rod’ startede. Jeg kan ikke læse ud af dit brev, hvilken opvækst i hver især har haft, hvilken uddannelses- og arbejdssituation i står i osv. Så der kan være andre ting, der påvirker jeres mulighed for finde sammen som familie.

Men som du beskriver det hele og hvorom alting er, vil der som regel med et par som jer være gode muligheder for at bearbejde de svigt, I har oplevet i forhold til hinanden, finde frem til kilderne for at det skete og nyorientere sig i forhold til fremtiden. Det er dog tvivlsomt om I kan gøre det alene, og derfor vil jeg anbefale jer at opsøge en veluddannet og erfaren parteraput.

Det er meget forståeligt, at tilliden har lidt alvorlige knæk, at du er forvirret og at behovet for intimitet er forduftet i din situation. Du kan naturligvis vælge at gå i individuel terapi, og det lyder også godt med familierådgivning, men mit bud er, at du/I først vil få løst op for disse emner til bunds og finde klarhed ved at gå i parterapi sammen.

Man behøver ikke have besluttet sig for at ville forholdet for at gå i parterapi, man kan sagtens komme og være i tvivl. Min erfaring er, at et par i jeres situation kan have stor glæde af, at få hjælp til at bearbejde svigtene, komme til en større forståelse af sig selv og den anden i forhold til, hvorfor det skete, og lære mere om, hvad det er for mekanismer, der har været på spil. Den viden kan man både bruge som forældre sammen, hvilket i jo vil være resten af livet, og også i tilfælde af, at man starter et andet forhold senere hen. Så det er aldrig spild. Nogle par vil i sådan en proces blive nyforelskede, andre vil ende ud med en klarhed om ikke at skulle være sammen som par. Men udfra det du skriver, har I gode odds for at kunne trække en streg i sandet og starte op på en frisk, hvis det er det, I vil.

Stor respekt herfra for, at I trods dette ‘rod’ alligevel får det til at lykkes omkring børnene, der må du se på jeres venskab og forældreskab som fuld af ressourcer. Det er forståeligt, at din familie støtter dig og kan have svært ved at tage ham ind igen, men i sidste ende er det dit hjerte, der skal give dig svar her, og som oftest vil et være såan, at familien tilpasser sig, hvis I beslutter, at I vil hinanden og arbejder på sagen.

Det eneste forbehold jeg har for at klø på med at finde hinanden, er at I som sagt næppe kan gøre det uden hjælp, og at I bør være forsigtige med at skabe forandringer, der involverer børnene, da det er nogle voldsomme skift der har været for så små børn. Men hvis I får hjælp i parterapi har jeg set mange i en lignende situation finde hinanden igen og komme videre. Det tager tid og det kræver en indsats fra begge at genfinde tillid, men det er som regel ikke umuligt.

Ofte handler det om, at mere umodne dele af en selv er blevet aktiveret omkring fødslerne, og om at få hjælp til at udrede trådene, få taget nogle farbare beslutninger, og om i sidste ende at blive voksne sammen. Når man gennem terapien finder en større forståelse for hinanden og finder en bedre følelsesmæssig samklang, bliver det nemmere at tilgive og lade fortid være fortid og begynde at forholde sig til nutid og fremtid.

Håber det gav lidt.

Mange hilsener,
Gitte


Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp


Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.