Jeg ved ikke hvilket ben jeg skal stå på

Enirt skriver:

Det har jeg prøvet, og det var der jeg fandt ud af det med mørkerad og derfor jeg gav ham en lampe da han snakkede om lys. Men han vil stadig ikke lægge sig til at sove trods lys på værelset og døren på klem

Jeg tror bare det er en fase, for min to årige blev os pludselig bange for mørke, og selvom der er lys, og døren står helt åbent, så kan han ikke sove. 

Så enten jeg eller manden ligger hos ham til han sover, der har et sted mellem 5 og 20 minutterså er han i drømmeland. 

Vi syntes det er bedre, end og skulle bruge to tre timer hver aften

Som mange af de andre nævner, synes jeg også at sengetiden lyder meget tidlig. Jeg ville nok prøve at rykke den til tidligst kl 19...

Men ellers er det lidt samme problem her.. Vores dreng er også 2 år, og han vil også have lys på værelset nu (har han ellers ikke ville i lang tid) og skal generelt lige bruge en time eller to på at ligge og brokke sig, fordi han vil have vi skal ligge hos ham, han vil have vand, lyset (natlampen) går ud og skal tændes igen osv osv.... Vi går ind til ham nogle gange, men til sidst skærer vi igennem og siger at nu kommer vi ikke mere, så nu skal han altså sove... Så brokker han sig lidt, men plejer som regel at falde ret hurtigt til ro og i søvn derefter...

Enirt skriver:

Hey alle sammen

Min søn på 2 år, har altid været nem at putte. Men nu tager det oftest 2 timer at putte ham.

Vi har haft et fast putte ritual siden han var 11 mdr. Det varer bare 15 hvor han får ren ble, nattøj på, børstet tænder og så en kort bog. Så bliver han lagt i seng inde på sit eget værelse og der synes en godnat sang. Han bliver puttet kl 18.30

Nu her hvor det er svært at putte, følger vi stadig samme rytme, men har på hans egen opfordring om lys, givet ham en lampe inde på værelset som er tændt mens han sover.

Her kommer så det med hvilket ben jeg skal stå på. Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad det her skyldes. Er han blevet mørkerad, eller er det et udviklings trin som forstyrrer hjerne og søvn.

Jeg har prøvet (den ene ben) at være tålmodig, siddet med ham til han sover, sovet ved siden af ham, rendt frem og tilbage for at hente mælk, puder, bamser osv. Oftest har det ikke været en succes får netop flere timer efter.

Så har jeg prøvet (det andet ben) at putte ham synge sang, sige at nu skal han sove og kan han ikke det, må han lægge sig ned og hvile, men jeg er inde i stuen. og så godnat. Når jeg virkelig er ved at eksplodere, har jeg skåret i gennem på en bestemt måde og sagt nu er det nok, du skal sove og det er i din egen seng. og så godnat. Det har oftest været det der virker bedst, men også oftest det jeg sidst gør, fordi jeg som sagt har fået nok at alt det andet roderi.

Håber i har nogle gode råd og tak fordi i gad læse med.

Lyder så bekendt fra min var to år! Tror det er noget de fleste skal igennem. Var også ved at blev vanvittig når der var ved at være gået et par timer.

selvom det er hårdt tror jeg bare man skal blive ved med at gøre præcis som man plejer.

Jeg prøvede også, helt febrilsk, alle mulige metoder nogle virkede kort, andre ikke. Men pludselig en dag var det ovre og vi kom igennem det udviklingstrin!

kan desværre ikke trøste dig med det gik hurtigt over, men det gik dog over.

Der var er en herinde der på et tidspunkt skrev noget, som sommetider er mit mantra:

alt med børn er kun en periode, det går over igen. 

Vi er også inde i en meget slem fase lige nu. Min 3 årige og jeg samsover. Det er skide hårdt for tiden fordi der sker rigtig mange ting i hans liv lige nu. Børnehave, manglende far, sprogudvikling...

For mig er det rigtig tydeligt at han vil have ekstra tryghed. Mon din søn ønsker det samme? Måske kan du prøve at sætte ord på hans svære putte-følelser. F.eks. "Jeg kan se at du har svært ved at sove. Det kan jeg godt forstå.." uden at gøre det til en laaaang snak om hvorfor man skal sove osv. Bare anerkend og lad ham vide at du forstår det er svært, men når det er mørkt udenfor og aften, så er det sove tid. Men ellers brug få ord, og når du taler til ham, tal sagte  Det tror jeg nu også du gør og det skal siges at jeg kan holde det hele ud i max 1 time, og så begynder jeg at rase indeni - men min søn er også i den vildeste trods-periode.. (7-9-13 i aften er det gået rigtig godt!)

Det kan også være du skal gøre noget helt andet end at snakke. Bare kig ham i øjnene, smil, kærtegn, nusse. Sidde ved siden af ham, fokuser på noget andet og giv slip - se om han kan møve sig selv til ro mens du er i rummet.

Vil råde dig til at læse "Sov igennem uden gråd" - læste den da min dreng var omkring 15 måneder - og på daværende tidspunkt var den til rigtig god hjælp 

Hov, og mht lur i vuggestue - så ville jeg ikke komme med indvendinger - tager han en lur på 2 timer ved middagstid har han helt sikkert brug for den! Og oftest er børn en del ældre før de ikke har brug for middagsluren længere 

Enirt skriver:

Han sover lur i vuggestuen og de har en politik om ikke at vække børnene de får lov at sove til de vågner.

Han sover ca. 2 timer til lur.

Men det kan godt være vi skal prøve at rykke senge tiden lidt

Det lyder som et godt sted så . 

Ja prøv det engang. Og så sørg for han får brugt noget krudt efter aftensmaden så han bliver dejlig træt og så hav en rolig halv time inden sengetid så han får gearet ned før aften rutinen

Enirt skriver:

Han sover lur i vuggestuen og de har en politik om ikke at vække børnene de får lov at sove til de vågner.

Han sover ca. 2 timer til lur.

Men det kan godt være vi skal prøve at rykke senge tiden lidt

Fantastisk politik! Så glad for at læse netop det!