Jeg er desværre nød til at være anonym da faren og hans familie printer alt ud som jeg lægger på nettet og vil bruge det imod mig.
Nogen husker nok jeg skrev her inde i oktober om min kæreste som gik fra mig, da jeg stillede ham det ultimatum at det enten var familien eller venner og øl hver dag ( vi havde lige købt hus og jeg var blevet gravid)
sagen er den at det her brud er endt rigtig grimt og jeg sidder tilbage med en pige som er blevet meget ødelagt af det. Han er ikke bio far til hende, men har været der fra hun var knap 3 og nu 6 1/2, hvor han havde taget hende 100% til sig og være FAR for hende. Han var blevet ved med at sige til hende at han altid vil være hendes far selvom at vi ikke længere var sammen, og har flere gange lavet aftaler med hende om samvær og overnatning som han ikke har overholdt fordi han havde drukket sig fuld i stedet for. Dette har desværre påvirket hende meget negativt og hun føler sig meget svigtet. Hun er så påvirket at det er gået ud over skole og det sociale. Jeg har nu kontaktet kommunen så jeg kan få hjælp til at få min dejlige kærlige og meget sociale pige tilbage. Hun skal måske begynde i en gruppe for skilsmisse børn og så får hun muligvis koblet en psykolog på sig��
Jeg ønsker ikke faren med til fødslen da vi er nået helt der ud hvor vi på ingen måde kan kommunikere og jeg vil faktisk bare gerne have ro omkring min fødsel. Jeg ønsker ligeledes ikke far er en del af de første dage da jeg gerne vil have ro omkring mig til at få amningen op at kører og min pige skal vende sig til sin nye lillesøster og at vi er blevet en familie på 3. Altså kort sagt så ønsker jeg ikke faren deltager i vores familie sammenføring her hjemme. Han har ikke deltaget på nogen måde i graviditeten på trods af at jeg har fortalt ham om hver scanning og læge/jordemoder besøg.
Jeg har endda fortalt ham om mit besøg på fødegangen fordi lægen ikke kunne finde hjertelyd men han har intet spurgt ind til.
Jeg har søgt og søgt på nettet omkring dette emne men kan ikke finde noget om det- så håbede lidt at der var andre der har prøvet at stå i samme situation og kender reglerne omkring det. Han ønsker også at søge samvær hver 2 weekend hos ham helt fra start, dette er jeg dog klar over ikke kan lade sig gøre så længe jeg ammer. Det jeg har læst mig frem til er at han kan blive tildelt 1/2 -1 time et par gange om ugen hos mig og først fra 9 mdr kan det evt blive hos ham hvis de har et bånd til hinanden.
Min frygt går på om jeg virkelig skal stresse over ham og lade ham være en del af fødslen når vi bare på ingen måder kan sammen, og skal jeg virkelig lukke ham ind i mit hjem fra første dag, så min datter og jeg ikke selv kan få lov at falde på plads i vores nye roller?
Hans drikkeri skræmmer mig i forholde til den lille ny. Hvordan kan han være der for den lille ny når han ikke engang kan være der for den store på trods af han siger hun er lige så meget hans barn som den ny der kommer?
Det blev langt og rodet, men håber at der alligevel er en eller flere der kan give mig svar på mit spørgsmål.
Han har ikke krav på det og i mine øjne skal alt negativitet holdes ude af en fødestue. Der skal du bruge din energi meget målrettet og han vil ikke hjælpe dig der når i har det sådan. Endvidere har faderen først rigtig rettigheder når barnet er 6 mnd eller senere afhængig af situationen. Fik min veninde at vide. Dermed ikke sagt man ikke bør etablere det . Men fornuft og ret er forskellige ting
