hjælp + lille opdatering

Som mange af jer ved så har jeg en dreng der er letter mental retarderet, og lider af selektiv mutism og har lidt autisme inden for alle spektre.

Jeg tror min dreng er begyndt at blive god til at fornemme om han magter de ting vi skal,  For da vi en dag havde Været på skolen for at se børnene optræde, der var planen at vi skulle ned og handle bagefter, det siger Lucas så at han ikke vil,  vi vælger så at det skal vi, men vi nå kun halv vejs nej og handle også gå alt galt, han smider med tasken, tager jakken af og begynder at skubbe til mig osv. Vi vælger så at gå hjem og der er ikke noget resten af dagen.

I dag skulle vi så op til min mands bror og spise og han har spurgt længe om hvornår vi skal der op. I morges ville han så ikke af sted (vi tænkte ikke mere over det) turen der op gik fint men lige så snart vi var kommet ind, så begyndte han at Være på "tværs" og har Været det hele dagen og også på turen hjem. 

Og der tænker jeg at han måske kan fornemme at det ville blive for meget? 

Hvad ville i andre gøre ville i have Været blevet hjemme ?

Lige en lille opdatering

Lige i øjeblikket tager han temmelig store fremskridt i skolen og har ikke reagerer så voldsomt herhjemme, og vi har også endelig fået en kæde dyne som han er meget glad for, men den har han Heller ikke ville bruge de sidste par dage.

Vi har en dreng med ADHD som er 7 år. Han kan så småt begynde, at sætte ord på når det bliver for meget og han trænger til en pause.

Jeg kan ikke huske, hvor gammel jeres dreng er, men jeg ville lytte til ham og anerkende, at han kan mærke, hvis det er for meget for ham. Så ja, jeg ville være blevet hjemme med ham.

MoarHvidovre skriver:

Vi har en dreng med ADHD som er 7 år. Han kan så småt begynde, at sætte ord på når det bliver for meget og han trænger til en pause.

Jeg kan ikke huske, hvor gammel jeres dreng er, men jeg ville lytte til ham og anerkende, at han kan mærke, hvis det er for meget for ham. Så ja, jeg ville være blevet hjemme med ham.

Han er 8 men jo så ikke allesvarne svarende, nogen områder er han langt tilbage og andre områder er han ikke så langt tilbage.

Desværre er han ikke så god til at sætte ord på de ting der gå ham på, han reagere bare på en voldsom måde også må vi gætte os frem og kigge på hvad han har sagt ligesom i mit eksempel 

Tak for svar.

Som mange af jer ved så har jeg en dreng der er letter mental retarderet, og lider af selektiv mutism og har lidt autisme inden for alle spektre.

Jeg tror min dreng er begyndt at blive god til at fornemme om han magter de ting vi skal,  For da vi en dag havde Været på skolen for at se børnene optræde, der var planen at vi skulle ned og handle bagefter, det siger Lucas så at han ikke vil,  vi vælger så at det skal vi, men vi nå kun halv vejs nej og handle også gå alt galt, han smider med tasken, tager jakken af og begynder at skubbe til mig osv. Vi vælger så at gå hjem og der er ikke noget resten af dagen.

I dag skulle vi så op til min mands bror og spise og han har spurgt længe om hvornår vi skal der op. I morges ville han så ikke af sted (vi tænkte ikke mere over det) turen der op gik fint men lige så snart vi var kommet ind, så begyndte han at Være på "tværs" og har Været det hele dagen og også på turen hjem. 

Og der tænker jeg at han måske kan fornemme at det ville blive for meget? 

Hvad ville i andre gøre ville i have Været blevet hjemme ?

 

Lige en lille opdatering

Lige i øjeblikket tager han temmelig store fremskridt i skolen og har ikke reagerer så voldsomt herhjemme, og vi har også endelig fået en kæde dyne som han er meget glad for, men den har han Heller ikke ville bruge de sidste par dage.

Min dreng er kun 3,6 men han gør det samme (han er for tidligt født, sensitiv og bagefter med sprog og motorik)

han mærker når han har brug for at blive skærmet og siger han ikke vil afsted til det vi nu skal. Da han var spæd undgik han øjenkontakt og vendte hovedet væk når han ikke kunne klare mere stimuli, og det gør han faktisk stadig hvis folk han ikke kender så godt kommer for tæt på når han er fyldt op i forvejen.

jeg forsøger at sætte ord på for ham og prøver at afkode om det er fordi han ikke magter det eller han bare ikke gider. For her kan det være begge dele.

Jeg synes helt klart du skal gribe øjeblikket og tage hans signaler til dig og lære ham at mærke efter og sætte ord på. Det er godt at kunne, tror det kommer ham til gode i hans voksenliv også.

Jeg har en kammerat hvis dreng allerede da han var tre år kunne sige at han trængte til en pause, så tog farmand ham i hånden og de gik i et rum for sig selv og læste en bog og sad bare stille og roligt. 

Kunne det være en løsning at han havde lov til at gå i et rum for sig selv og lege med et eller andet han er rigtig glad for? Hjælpe ham med at sætte ord på og gøre ham opmærksom på at det er ok at blive fyldt op og have brug for fred og ro?

tarkoflen skriver:

Jeg har en kammerat hvis dreng allerede da han var tre år kunne sige at han trængte til en pause, så tog farmand ham i hånden og de gik i et rum for sig selv og læste en bog og sad bare stille og roligt. 

Kunne det være en løsning at han havde lov til at gå i et rum for sig selv og lege med et eller andet han er rigtig glad for? Hjælpe ham med at sætte ord på og gøre ham opmærksom på at det er ok at blive fyldt op og have brug for fred og ro?

Som regel få han lov til at gå han for sig selv og leger, men det sted vi var i gå ser meget anderledes på tingene end vi Gør herhjemme, og har massere regler. (Vi er også Maks der oppe et par gange om året) 

Vi ville også tage ham med ud at gå men Før jeg nåede at sige at det var bedst hun a have Lucas med.(Freja legede fint med sin fætter) så havde min mands bror kaldt på de andre børn.

sommerbarn<3 skriver:

Min dreng er kun 3,6 men han gør det samme (han er for tidligt født, sensitiv og bagefter med sprog og motorik)

han mærker når han har brug for at blive skærmet og siger han ikke vil afsted til det vi nu skal. Da han var spæd undgik han øjenkontakt og vendte hovedet væk når han ikke kunne klare mere stimuli, og det gør han faktisk stadig hvis folk han ikke kender så godt kommer for tæt på når han er fyldt op i forvejen.

jeg forsøger at sætte ord på for ham og prøver at afkode om det er fordi han ikke magter det eller han bare ikke gider. For her kan det være begge dele.

Jeg synes helt klart du skal gribe øjeblikket og tage hans signaler til dig og lære ham at mærke efter og sætte ord på. Det er godt at kunne, tror det kommer ham til gode i hans voksenliv også.

Som regel er jeg rigtig god til at læse ham, og vide hvad der er galt, og nå han ikke selv kan sætte ord på hvad der er galt så spørg jeg ham om de ting jeg tror det er, også siger han ja nå det er det.

Men indimellem så tager han de her spring også er det ikke helt let altid at regne med ud hvad det er

I forvejen har han det ikke nemt fordi det er ferie da hans dagligdag bliver brudt

Hvad ville du have gjort hvis din dreng sagde at han ikke ville afstedkommer fordi han ikke kunne magte det? 

Hvis i ikke ser den del af familien og de nu har handlet ekstra mad ind osv.

De forstå ikke alt det omkring min dreng

helle85 skriver:

Som regel er jeg rigtig god til at læse ham, og vide hvad der er galt, og nå han ikke selv kan sætte ord på hvad der er galt så spørg jeg ham om de ting jeg tror det er, også siger han ja nå det er det.

Men indimellem så tager han de her spring også er det ikke helt let altid at regne med ud hvad det er

I forvejen har han det ikke nemt fordi det er ferie da hans dagligdag bliver brudt

Hvad ville du have gjort hvis din dreng sagde at han ikke ville afstedkommer fordi han ikke kunne magte det? 

Hvis i ikke ser den del af familien og de nu har handlet ekstra mad ind osv.

De forstå ikke alt det omkring min dreng

Jeg ville mærke efter og tænke over hvordan dagen ellers var gået fra han stod op og om vi har lavet meget dagene inden og så tage beslutningen derfra. Og jeg aflyser hvis jeg mener det er bedst. Kender godt til det med familien ikke forstår, det er så tungt. Får tit at vide jeg er for pylret og børn godt kan alt muligt. Har endda familie der ikke invitere os mere fordi de er træt af det. Kan godt forstå dem, men min søn er jo bare i første række. Og desværre kan han ikke klare det samme som andre børn.

helle85 skriver:

Som regel få han lov til at gå han for sig selv og leger, men det sted vi var i gå ser meget anderledes på tingene end vi Gør herhjemme, og har massere regler. (Vi er også Maks der oppe et par gange om året) 

Vi ville også tage ham med ud at gå men Før jeg nåede at sige at det var bedst hun a have Lucas med.(Freja legede fint med sin fætter) så havde min mands bror kaldt på de andre børn.

 

Hmm jeg ville nok sige at det er muligt de har deres regler, men det gavner ikke jeres barn! Man må da tage hensyn til det enkelte barn, når der er nogle udfordringer der kan gøre at barnet får en dårlig oplevelse! Det er jo nok også det han reagerer på, og derfor han ikke vil afsted, han kan da godt se der ikke er plads til ham i deres rammer!

I det tilfælde tror jeg faktisk jeg havde valgt at sige at så kom jeg eller din mand og dreng ikke på besøg! Jeg synes faktisk ikke de kan være bekendt, at der ikke kan tages hensyn!

Jeg synes, det er rigtigt fint,  at han selv kan mærke efter, om det er noget, han magter og selv kan sige fra. Det er en stor egenskab at have for en dreng med hans udfordringer. Det skal, han anerkendes for, synes jeg. Altså ville jeg blive hjemme.

Jeg har ærligt ikke læst hele tråden. Men forbereder I ham visuelt med dagens planer? Altså et skema med, hvad I skal og i hvilken rækkefølge? Det ville helt klart kunne hjælpe ham til at overskue planerne, tror jeg.

Er I nogen steder,  kan I også lave en plan for, evt. hvor længe I skal være der, hvem er til stede, og hvad skal der ske, og i hvilken rækkefølge. 

Det er slet ikke så besværligt, som det lyder, når først man kommer i gang.