Jeg gør det ALDRIG mere....!!!

ja, sådan har jeg det virkelig lige nu!!! Julie blev i går passet for første gang om aftenen, hvor hun skulle puttes af en "fremmed" - hun er før blevet passet om dagen men aldrig om aftenen. Kæresten havde inviteret mig på vinbar og efterfølgende middag på en fancy restaurent og jeg glædede mig virkelig. Det gik også fint med at sige farvel til Julie, der var hun glad. Hun blev ked af det da hun opdagede mor og far ikke var i lejligheden, men faldt ned igen. Da hun skulle sove blev hun rigtig ked af det og hende der passede, tog hende op og sad med hende. Hun faldt i søvn i vores seng kl 21 og sov til 22, hvorefter hun blev ked af det, da hun opdagede, at alt ikke var som det plejede. Da vi kom hjem kl 23, var hun vågen og ked af det, og da hun så mig, rakte hun stor-hulkende armene ud efter mig - og så klamrede hun sig ellers til mig, mens hun græd i over en time, ja, jeg begyndte sku også at tude!!! Vi fik hende til at sove kl 00.45, hvor hun dejsede om af udmattelse af at græde - hun hulkede herefter længe i søvne. Jeg har det SÅ dårligt over at være skyld i, at min lille pige var SÅ ked af det. Oven i købet havde jeg jo drukket, så jeg kunne ikke amme, og hun ville ikke tage flaske -øv! I dag har hun også været ekstrem omklamrende og pyldret og jeg har vildt ondt i maven over at have gjort hende så ked af det -øv!!
Vi er inviteret til fest uden børn næste lørdag - hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke få mig selv til at være skyld i af hun bliver så ked af det igen! Men jeg kan jo heller ikke være ved hendes side til hun bliver 18.....Hvad skal jeg gøre?
Helle,-der er ked!

Kære Helle,

Øv, det er en rigtig træls oplevelse! Jeg har selv prøvet det et par gange med Simon. Han har været alene hjemme med sin far nogle gange mens han stadig blev ammet, og det er bare gået helt galt; han har nægtet at spise og så ellers bare skreget og skreget indtil han faldt omkuld. Og når jeg så er kommet hjem og han vågner og opdager det, så græder han igen og kigger på mig hele tiden... dårlig samvittighed!!!! MEN vi kan jo ikke blive hjemme hos vores børn altid - de må lære at selvom vi ikke lige er der, så kommer vi ALTID tilbage... Simon er heldigvis blevet meget bedre. Vi har dog ikke fået ham passet af fremmede, men han er da blevet passet hos bedstemor og bedstefar i deres hjem et par gange om aftenen, og det går fint nu.

Jeg tror du har det meget værre end Julie. Jeg synes at i skal tage til festen næste lørdag, evt klar til at rykke hjemad hvis den er helt gal med hende... det bliver bedre - det er jeg overbevist om. Op med humøret :)

Lise - som ikke synes du skal være ked mere

hmmm, det var godt nok træls...og rigtig synd for jer begge, men det er nu ikke fordi i går fra hende i den forstand er jeg sikker på...det er nok mere det trælse tigerspring, og så de vaner hun har haft som er blevet brudt.
På næste lørdag skal du selfølgelig komme ud af vagten, og tage til fest, for hvis du melder pas på alt socialt uden om jeres familie ja så vender hun sig jo aldrig til det.

jeg ville tage afsted, virke glad når du aflevere hende, og tænke...det går nok altsammen.

så kom afsted, og hyg jer. hun skal nok klare det fint!

Hej Helle!

Sikke en træls oplevelse!!
Kan godt forstå du har følt som du har gjort!

Har prøvet det med Stella første gang jeg skulle ud og følte mig seriøst som en LORT!!
Tænk at man selv var skyld i at de var så kede af det!!

Men som Lise skriver så kan vi jo bare ikke være der for dem altid.

Jeg ville prøve at tage afsted lørdag, med det forbehold at man kan risikere at skulle afsted midt i festen.

Alt begyndelse er svært - Så det er bare med at komme i gang med at øve det lidt mere :)

Trine