Uge 38.... Puhaaa

Siss89 skriver:

Synes ikke min har været så smuk igen - hvilket folk ikke helt forstår - men der kommer noget godt ud af det

jeg frygter lidt det hele også ved jeg det ikke alligevel har bare sådan en følse af nervøsitet

Vi kan hurtigt blive enig om det ikke et smukt 

men jeg synes når man har født og været hele registret af tanker og følser igennem er det en smuk ting, meeeeeen det dæleme ikke nemt. Nu 

hvornår har du termin ☺️

Malle-123 skriver:

Vi kan hurtigt blive enig om det ikke et smukt 

men jeg synes når man har født og været hele registret af tanker og følser igennem er det en smuk ting, meeeeeen det dæleme ikke nemt. Nu 

hvornår har du termin ☺️

Har jeg den 1.1.  

Malle-123 skriver:

 Så kan jeg regne ud du også er 2 gangs fødende

jeg husker det slet ikke så hårdt eller opslidende, men det kan jo nok være fordi man har en ekstra denne gang. 

Jeg savner min energi, udholdhenden og ikke mindst min fulde bevægelighed. 

Jeg er fortrøstningsfuld for efter første gang, fik jeg mig selv tilbage igen, men begynder og tvivle på det, men det nok fordi alt bare er sååååå træls lige nu 

Ja jeg er også 2 gangs og husker bestemt heller ikke at det var så anstrengende 1 gang, tror det er en kombination af at der er en i forvejen og at jeg er noget større den her gang, så jeg føler mig meget mere besværet den her gang 

nu er det heldigvis juleferie og derefter barsel, bliver så skønt med lidt afslapning 

Malle-123 skriver:

hejsa alle i skønne kvinder og mænd. 

 

Jeg skriver fordi jeg simpelhent er nød til, at vide om jeg er den eneste, der går og har det svært.

 

jeg synes det er utroligt hårdt at være gravid (er andengangs fødende) jeg har ingen overskud, træt og min krop skriger på at blive sig selv igen. 

 

Jeg sidder lidt i saksen, jeg synes det forfærdeligt hård, og samtidig er jeg utrolig nervøs for at føde igen  det gør jo såååå ondt  

 

er jeg den eneste ?? 

Jeg er 35+6 idag og jeg har det på samme måde. Min krop er virkelig brugt.

min datter på 3,5 år fik mig lokket ned og ligge på gulvet her til aften. Jeg var nær aldrig kommet op igen. Mit lænd er simpelthen helt færdig, bare jeg rykkede mig en cm eller min datter skubbede til mine ben kunne jeg skrige af smerte. Så det at få mit selv om på siden tog en krig og jeg måtte virkelig bidde smerterne i mig. Hold nu op hvor gjorde det ondt.

nu skal jeg godt nok have pks 39+0 og er ikke bange for det. Men selvom tiden egentlig går hurtigt så føles den lang fordi man higer så meget efter at få sin krop for sig selv.

kan følge dig 100% så lige en  herfra og glædelig jul