Er jeg da skruk??? :o

Hej alle sammen 

jeg er en kvinde som knap lige fødte vores barn for få måneder siden. 

I de første 2-3 måneder var der ikk rigtig noget i den stil i mit hovede. 

Men nu er vores barn ca 4 måneder og 2 uger gammel og jeg begyndt at tænke på min gravide mave den gang jeg bærede på vores barn i maven og bliver helt vild bare tanken om en af mine veninder er gravid nu. 

Sidste gang jeg ventede på min mens (som kom self nogle dage over tid self nok pga jeg lige fået kobberspiral ) tog jeg mig selv i at går og vente og tæller dage og ved ikk om man kan kalde det håbe på at min mens aldrig dukker op?? 

Men i hvert fald da den kom fik jeg følelsen af skuffelse.

Så nogle gange tænker jeg tag dig dog sammen du har jo lige født og nyd jeres barn og tænk hvis der kom en mere nu det jo mega hårdt hvad tænker du dog på.

Skal lige siges at før jeg blev gravid var min mand som de fleste mænd ikk rigtig parat men vi fik snakket og bliv enig og jeg sagde til ham at næste gang må han helt besteme hvornår nr 2 kan komme. Skal lige siges at i ny og næ laver min mand sjov med at snakke om nr 2. fx navne og køn osv 

Skal lige siges at min mand ved ikk om de tanker og følser jeg går rundt med. 

Men jeg Havde ikk i mine vildeste fantasi troede at jeg vil efter få måneder jeg fødte vil tag mig selv i at håbe at min mens aldrig dukker op. 

Hvad mener i ?????

det er helt normalt. jeg havde det samme lige den tid der. når du kommer længere frem og baby bliver lidt mere krævende end nu, er der chance for det lige går i dvale noget tid..

BinaMor skriver:

det er helt normalt. jeg havde det samme lige den tid der. når du kommer længere frem og baby bliver lidt mere krævende end nu, er der chance for det lige går i dvale noget tid..

 

 

Okay tusind tak for svar

hvornår forsvandt den følse ved dig? Altså hvor gammel var dit barn på det tidspunkt?

Jeg følte det samme på samme tidspunkt - da han blev ca 8 måneder var jeg så glad for at min skrukhed ikke havde båret frugt, der blev han godt nok krævende. �� 

Anonym skriver:

Okay tusind tak for svar

hvornår forsvandt den følse ved dig? Altså hvor gammel var dit barn på det tidspunkt?

jeg tror jeg fik den da hun var 4 uger og så gik det lidt væk da hun blev de 7 -8 måneder. så kom den så tilbage og så lavede vi nr 2

men prøv bare at nyde tiden nu alene. jeg lover dig. den tid er uundværlig. det er ikke det samme med nr 2. tiden er mindre. den stille tosomhed med nr 1. det er udelukket ved nr 2.. for der har man altså en der også har brug for dig. de kan græde på samme tidspunkt. kræve dig på samme tidspukt. jeg savner tiden da jeg kun havde 1.

men derfor er det stadig fantatisk med 2 børn det er bare liiidt noget andet

Det er meget normalt og rigtigt mange oplever det. Det er jo en form for forelskelse i alt det gode, i livet der kom til verden osv. Var der selv. Men der er forskel på dette og så det at ville være forælder til endnu et barn når det andet er større. for det ER forelskelse. Og man skal give sig tid til at nyde den lykke følelse det giver.