Jeg kan ikke rumme venindens graviditet...

FruOlsen skriver:

Ja, det er bare så hårdt Jeg håber du snart har lykken med dig!

I lige måde er sq pisse hårdt

Kan udemærket forstå dig! 

Hvis din veninde ikke allerede ved det, så fortæl hende hvordan du har det og hvorfor.

Hvis man er på den anden side, kan det godt være svært at forstå hvorfor andre ikke er glade på ens vegne. Især hvis man ikke ved hvad de tumler med.

Bare husk at det ikke er din venindes skyld

Hej med dig

Jeg kender det kun alt for godt. Det er så hårdt og man bliver slået fuldstændig ud af alle sine følelser - og af den dårlige samvittighed som alle de dumme tanker medfører. I lighed med andre, vil jeg råde dig til at arbejde med at acceptere, at du har det som du har, og dele det med din veninde, så hun kan tage nogle hensyn til dig. 

Magasinet Vores Børn tog for nyligt et af mine blogindlæg op, som handler om meget af det samme. Måske du kan få glæde af at læse det:  http://voresborn.dk/gravid/foedsel-og-barsel/9523-blog-jeg-foler-mig-sprunget-over-i-babykoen

Jeg håber alt det bedste for dig. 

Kh /S

Jeg undskylder lige at jeg ikke svarer jer individuelt, men i stedet kommer med dette generelle svar:

TAK! Tusind tak fordi I svarer pænt, sobert og giver mig lov til at have de her følelser! Jeg har været så plaget af skyld over at føle sådan, og jeres svar gør at jeg meget bedre kan acceptere at det bare er sådan jeg har det...

Min veninde kender godt mit forløb og hun skrev derfor også til mig at hun ikke forventede overstrømmende glæde fra min side, men jeg har kun skrevet positivt tilbage til hende. Jeg skrev selvfølgelig også at det var hårdt for mig, men det skulle ikke slå skår i deres glæde. Jeg vil også bare så gerne nå hen til et sted hvor jeg kan være oprigtigt glad på hendes vegne... lige nu ser jeg det mest som om at hendes graviditet bliver en konstant reminder om hvor jeg kunne have været henne, da vores termin lå med en uges mellemrum.

Tak til jer

Jeg kan ikke komme med så meget andet som ikke allereder er blevet sagt her, men husk på at give dig selv lov og plads til at føle sådan. Der er ingen grund til at hælde skyldfølelse oven i 

FruOlsen skriver:

Jeg undskylder lige at jeg ikke svarer jer individuelt, men i stedet kommer med dette generelle svar:

TAK! Tusind tak fordi I svarer pænt, sobert og giver mig lov til at have de her følelser! Jeg har været så plaget af skyld over at føle sådan, og jeres svar gør at jeg meget bedre kan acceptere at det bare er sådan jeg har det...

Min veninde kender godt mit forløb og hun skrev derfor også til mig at hun ikke forventede overstrømmende glæde fra min side, men jeg har kun skrevet positivt tilbage til hende. Jeg skrev selvfølgelig også at det var hårdt for mig, men det skulle ikke slå skår i deres glæde. Jeg vil også bare så gerne nå hen til et sted hvor jeg kan være oprigtigt glad på hendes vegne... lige nu ser jeg det mest som om at hendes graviditet bliver en konstant reminder om hvor jeg kunne have været henne, da vores termin lå med en uges mellemrum.

Tak til jer

Mit bedste råd er, at du prøver at give det den tid det tager. Du kan ikke tvinge dig selv til at være 100 % lykkelig på hendes vegne. Det er heller ikke sikkert at du skal være det, for selvfølgelig er det pisse svært når man er i din situation. Måske bliver det bedre med tiden. Selv er jeg ikke kommet dertil helt endnu, men det bliver nemmere som ugerne går. Rigtig meget held og lykke til dig - jeg håber at du er den næste i venindeflokken 

I dag tikkede en sms ind der føltes som et slag i ansigtet...

Det var en nær veninde som fortalte at hun er gravid, med samme termin som min seneste abort... og hun er blevet forlovet... og hun har kun været kæreste med manden i mindre end et år...

Jeg føler mig så forbigået og synes verden er røv-uretfærdig lige nu... Det er 16 måneder siden min kæreste og jeg gik i gang med at prøve at få et barn, og i mellemtiden, 2 aborter senere (den seneste 9+4 med tilhørende kirurgisk abort for under en måned siden), har jeg oplevet ALT for mange veninder blive både gravide og få små, fine babyer i ukomplicerede graviditeter.

Jeg er så rasende jaloux og misundelig at jeg næsten ikke kan være i min krop!

Jeg ved jo godt at jeg ikke bliver mindre gravid af at andre kvinder bliver gravide, men det gør så ondt at det ikke sker for mig og min kæreste... og at jeg nu skal gå og se på min venindes graviditet og hele tiden vide at jeg kunne være nøjagtig lige så langt som hende...

Jeg ville intet med dette indlæg. Jeg er bare stadig så hudløs efter den sidste abort. Hver gang jeg tror jeg er kommet lidt ovenpå, sker der noget som sender mig tudende i gulvet igen

ej hvor kan jeg bare genkende mig selv... to af mine fætre har nået at få børn..den ene en enkelt, og den anden venter sin nr 2 nu.. nå ja og to veninder har nået det...alt imens vi kæmper og taber (nu tredje tab) ... Det er hammer uretfærdigt ! ... Jeg har ærlig talt ikk lyst til at se den gravide del af familien... men! - tager ned og ser en venindes bebs på mandag..... må...have..baby.. i..armene  ... men mere kan jeg heller ikke rumme... 

Nu har vi mistet denne måned, efter jeg endelig kunne glæde mig på alle andres vegne, fordi vi endelig lykkedes selv... men... forfra med jalousien  .. men det stopper vel nok en dag... Vi kører au natural med kosttilskud/vitaminer, ingen behandling...  håber det snart er vores tur efter 3 års forsøg...  og alle jer andre der kæmper. Kan vi dog ikke bare alle opnå drømmen på samme tid..så sidder ingen og hverken savler eller rumler af jalousi 

FruOlsen skriver:

I dag tikkede en sms ind der føltes som et slag i ansigtet...

Det var en nær veninde som fortalte at hun er gravid, med samme termin som min seneste abort... og hun er blevet forlovet... og hun har kun været kæreste med manden i mindre end et år...

Jeg føler mig så forbigået og synes verden er røv-uretfærdig lige nu... Det er 16 måneder siden min kæreste og jeg gik i gang med at prøve at få et barn, og i mellemtiden, 2 aborter senere (den seneste 9+4 med tilhørende kirurgisk abort for under en måned siden), har jeg oplevet ALT for mange veninder blive både gravide og få små, fine babyer i ukomplicerede graviditeter.

Jeg er så rasende jaloux og misundelig at jeg næsten ikke kan være i min krop!

Jeg ved jo godt at jeg ikke bliver mindre gravid af at andre kvinder bliver gravide, men det gør så ondt at det ikke sker for mig og min kæreste... og at jeg nu skal gå og se på min venindes graviditet og hele tiden vide at jeg kunne være nøjagtig lige så langt som hende...

Jeg ville intet med dette indlæg. Jeg er bare stadig så hudløs efter den sidste abort. Hver gang jeg tror jeg er kommet lidt ovenpå, sker der noget som sender mig tudende i gulvet igen

Nå ja..min største frygt : at min svigerinde tilfældigvis og helt uden vilje bliver gravid .. hvordan kan man frygte det når pigen er på p-piller?  men min kærestes familie består af mor, far, bror og hans kæreste.... fin lille kerne samlet inden for 7 km.... og VI skal altså have barn først ! 

Bare lige et bevis på en mærkelig tankegang i et sært menneske hehe 

FruOlsen skriver:

I dag tikkede en sms ind der føltes som et slag i ansigtet...

Det var en nær veninde som fortalte at hun er gravid, med samme termin som min seneste abort... og hun er blevet forlovet... og hun har kun været kæreste med manden i mindre end et år...

Jeg føler mig så forbigået og synes verden er røv-uretfærdig lige nu... Det er 16 måneder siden min kæreste og jeg gik i gang med at prøve at få et barn, og i mellemtiden, 2 aborter senere (den seneste 9+4 med tilhørende kirurgisk abort for under en måned siden), har jeg oplevet ALT for mange veninder blive både gravide og få små, fine babyer i ukomplicerede graviditeter.

Jeg er så rasende jaloux og misundelig at jeg næsten ikke kan være i min krop!

Jeg ved jo godt at jeg ikke bliver mindre gravid af at andre kvinder bliver gravide, men det gør så ondt at det ikke sker for mig og min kæreste... og at jeg nu skal gå og se på min venindes graviditet og hele tiden vide at jeg kunne være nøjagtig lige så langt som hende...

Jeg ville intet med dette indlæg. Jeg er bare stadig så hudløs efter den sidste abort. Hver gang jeg tror jeg er kommet lidt ovenpå, sker der noget som sender mig tudende i gulvet igen

Pyh jeg forstår dig virkelig godt!! :-( 

specielt når din veninde har termin ca samme tid. 

Ønsker rigtig meget for jer at i snart står med en positiv test igen og at alt går godt. 

Stort kram. 

FruOlsen skriver:

I dag tikkede en sms ind der føltes som et slag i ansigtet...

Det var en nær veninde som fortalte at hun er gravid, med samme termin som min seneste abort... og hun er blevet forlovet... og hun har kun været kæreste med manden i mindre end et år...

Jeg føler mig så forbigået og synes verden er røv-uretfærdig lige nu... Det er 16 måneder siden min kæreste og jeg gik i gang med at prøve at få et barn, og i mellemtiden, 2 aborter senere (den seneste 9+4 med tilhørende kirurgisk abort for under en måned siden), har jeg oplevet ALT for mange veninder blive både gravide og få små, fine babyer i ukomplicerede graviditeter.

Jeg er så rasende jaloux og misundelig at jeg næsten ikke kan være i min krop!

Jeg ved jo godt at jeg ikke bliver mindre gravid af at andre kvinder bliver gravide, men det gør så ondt at det ikke sker for mig og min kæreste... og at jeg nu skal gå og se på min venindes graviditet og hele tiden vide at jeg kunne være nøjagtig lige så langt som hende...

Jeg ville intet med dette indlæg. Jeg er bare stadig så hudløs efter den sidste abort. Hver gang jeg tror jeg er kommet lidt ovenpå, sker der noget som sender mig tudende i gulvet igen

Du får lige et stort kram. Jeg ved præcis hvordan du har det. Vi selv har prøvet i 3 år og har imellemtiden fået 2 nevøer og en bonus niece (venindes datter)

det er rødhårdt! Men : jeg er sikker på, det bliver jeres tur. Vi plejer gerne at sige til hinanden, at grunden til at vi ikke har fået et barn endnu, er fordi det helt rigtige og perfekte ikke er fundet endnu