er mænd og kvinder "rigtige" for hinanden?

godaften alle!
Jeg talte lige med en god kammerat, som har "lidt" problemer med kvinderne.. vi kom så til at tale om en ret spændende ting.. Når mænd og kvinder er SÅ forskellige (meget komplicerede? meget ligetil?), er vi så virkelig så rigtige for hinanden? eller er det bare praktisk fordi vi så kan reproducere os?
Ja, et tungt spørgsmål på en tirsdag aften glæder mig til at høre Jeres refleksioner, for nu kan jeg ikke lade være med selv at tænke en masse tanker omkring det
Knus Caroline

Mænd og kvinder er rigtige for hinandnen, hvis man kan finde ham/hende der kompenserer for dine fejl og mangler, så at man bliver et "helt" menneske tilsammen........

men for det meste tager vi jo dem der er "først for" og lukker derefter øjnene for resten, så mennesker er nok bare ikke så gode til at finde "den rette" og vi forelsker os alt for nemt.... blandt andet fordi vi har trang til at reproducere.......

bare en lille tanke, til svar på et tungt spørgsmål..... har i ævrigt overhovedet slet ikke tænkt å det, og kan slet ikke se om mine tanker giver mening hahahaha...

mariamiss6 skriver:

Mænd og kvinder er rigtige for hinandnen, hvis man kan finde ham/hende der kompenserer for dine fejl og mangler, så at man bliver et "helt" menneske tilsammen........

men for det meste tager vi jo dem der er "først for" og lukker derefter øjnene for resten, så mennesker er nok bare ikke så gode til at finde "den rette" og vi forelsker os alt for nemt.... blandt andet fordi vi har trang til at reproducere.......

bare en lille tanke, til svar på et tungt spørgsmål..... har i ævrigt overhovedet slet ikke tænkt å det, og kan slet ikke se om mine tanker giver mening hahahaha...

dejligt med en tanke...som jeg fuldt ud forstår, for er ret sikker på min egen holdning er den samme! hvis man tager sig tiden til at finde den rigtige, så er mænd og kvinder helt sikkert rigtige for hinanden!
tak for dit svar!

HEHE... Det var noget af et spørgsmål her til aften...

Altså - Min holdning til det er:

Sexuelt: Jeg tror ikke på at mennesket har fået en seksualitet, til at spilde den på ét køn. Hvis vi havde det, så havde vi fået en forplantningsevne og ville kun dyrke sex, når vi skulle forplante os, ligesom mange dyr. Nu har vi fået en sekxualitet, så tror jeg at vi har fået den for at lege med mennesker og ikke kvinde/mand.

Mht. forhold, så for mit eget vedkommende, så har jeg ingen præferencer, i forhold til forelskelse, men jeg tror at jeg bedst fungerer i et forhold med en der er anderledes fra mig selv. Min mand, er sådan set min modsætning  på rigtig mange punkter, men det gør at vi supplere hinanden godt og vi kan bruge hinandens styrker og hjælpe hinanden med hinandens svagheder.
For mig er det ikke vigtigt at TOm er en mand, men at han er det menneske, som jeg har forelsket mig i

Så nej, jeg tror ikke nødvændigvis at kvinder og mænd er rigtige for hinanden, men altså - man skal finde det menneske der er rigtig for sig selv

Jeg har da tænkt på, at livet ville være nemmere med en kvinde-kæreste...men så igen, ville jeg nok savne den "lille" forskel.....jeg ELSKER jo bare mænd, med alle deres irriterende, fjollede, grænseoverskridende, uforståelige og SKØNNE sider

Nej, ikke rigtigt.
Problemet ligger i de gamle gener. Faktisk er manden ikke skabt til at være hos én kvinde, men spræde sin sæd så vidt som muligt.
Har haft samtalen med min læge, også om de forskellige sexbehov fordi mænds lyst generelt er større netop for at kunne sprde så meget af sit alle som muligt i mange år. Også derfor mænd kan børn børn meget senere end kvinder.
Vi er blevet bedre til at leve sammen gemmen de sidste mange tusinde år, men det ligger ikke i generne at skulle det.

MariaE skriver:

Nej, ikke rigtigt.
Problemet ligger i de gamle gener. Faktisk er manden ikke skabt til at være hos én kvinde, men spræde sin sæd så vidt som muligt.
Har haft samtalen med min læge, også om de forskellige sexbehov fordi mænds lyst generelt er større netop for at kunne sprde så meget af sit alle som muligt i mange år. Også derfor mænd kan børn børn meget senere end kvinder.
Vi er blevet bedre til at leve sammen gemmen de sidste mange tusinde år, men det ligger ikke i generne at skulle det.

synes det med generne er rigtig spændende!
ligger det faktisk ikke i mændenes ur-gener at være sammen med én kvinde? er de skabt til at passe på en hel flok af kvinder og fungere som alfa-han? Jeg kender ikke svaret, men er jo netop sådan noget jeg har tænkt over i aften, så jeg synes det er rigtig spændende du bringer det op!

det er sjovt, for jeg syntes ikke forskellen er særlig stor mellem mig og søren. eller fx mellem mine veninder og venner generelt. altså mænd og kvinder i det hele taget. men måske er det fordi vi er fissemænd, mig og mine girls...jeg ved det ikke. men jeg ved at der er NOGLE kvinder, de dersens der dominerer chicklitten, der gir mig åndedrætsbesvær. jeg kan ikke finde ud af at læse mellem linierne på de ting nogle kvinder siger og jeg kan ikke finde ud af at bagtale og skabe intriger og alliancer. og der er heller ingen af mine veninder der er sådan. og heller ingen af mine venner.
selvfølgelig gør Søren ting som er pisse irriterende, men det er nu mest fordi han var snotforkælet som dreng og han bare har vænnet isg til at skabe sig lidt og få sin vilje. men sådan er der jo også mange kvinder der er!

æhm..ja...jeg ville bare sige, at jeg oplever ikke selv nogen synderlig forskel mellem mænd og kvinder i min omgangskreds...

Jeg tror det er rigtigt at mænd ikke er skabt til at have 1 kvinde, men jeg tror heller ikke de er skabt til harem.... jeg tror mænd er skabte livsnydere, altså at det har det bedst med at alt er til fri afbenyttelse, og at de kan lande hvor de vil, hvornår de vil....

Har også hørt det med generne men tror at mænd ligesom så meget andet ændret sig og tilpasset sig nu tiden til en hvis grad, så jeg er mest enig i at det gælder om at finde den rette. Har selv været igennem mange mænd og havde faktisk givet op da Kenneth dukkede op og vi passer bare som fod i hose.