Hård dag at komme igennem.

Puha, idag skulle have været en hel særlig dag herhjemme.. 

Lillebrors termins dato, vores datter skulle endelig være store søster.. 

Folk omkring os har glemt at dagen idag betyder, for dem er det et overstået kapitel.. 

Men jeg glemmer hverken den skrækkelige MD scanning 21.juli, hvor lille brors hjerte var holdt op med at slå, og dagen efter hvor jeg måtte igennem en fødsel på 11,5 time hvor lillebror kom til verden, 216 gram og 23 cm. Han var SÅ fin og perfekt. 

Også kom den dag jeg havde flygtede de sidste par måneder, selve termins datoen, værelset står tomt og ingen udsigt til at lillebror kommer en af disse dage.  Livet er så uretfærdig, ingen fortjener at miste deres børn.. 

Og selvom det er hårdt må jeg se på det positive i mit liv, den skønneste datter, og i maven ligger der HELDIGVIS nyt lille spir, men angsten er slet ikke til af bærer.. 

Decemeber måned bliver aldrig det samme.. 

Måtte bare dele nogle tanker. 

Årh søde ven, ved præcis hvordan du har det. 

Min søn blev født i uge 29 og døde 4 dage senere, og jeg hader december! Det gør så ondt, dette skulle jo være første jul 

Giv dig selv lov til at være ked af det, kæmpe KÆMP Herfra 

mange tanker. jeg kan ikke sætte mig ind i det men jeg kan føle på dine vegne..

og hvor er det nogle fine fine små hænder og en smuk kiste

Jeg kondolerer det må være forfærdeligt hårdt. Brug dagen på at mindes lillebror og vær sammen med din lille familie<3

Knus herfra. 

Puha. Hvor er det uretfærdigt. Mange herfra. 

Kan sagtens forstå din smerte. Hvor må det bare være rigtig uudholdeligt  tænker meget på alt det I har skulle igennem og håber sådan for jer at du kan slippe angsten en smule denne gang og nå at nyde bare lidt af din graviditet. 

Det I har oplevet burde ingen skulle opleve. Kæmpe kram herfra. 

Dagen er indtil videre blevet brugt på at hygge om vores datter, senere står den på et besøg på kirkegården hvor lillebror ligger på de ukendtes.. 

JH12 skriver:

Puha, idag skulle have været en hel særlig dag herhjemme.. 

Lillebrors termins dato, vores datter skulle endelig være store søster.. 

Folk omkring os har glemt at dagen idag betyder, for dem er det et overstået kapitel.. 

Men jeg glemmer hverken den skrækkelige MD scanning 21.juli, hvor lille brors hjerte var holdt op med at slå, og dagen efter hvor jeg måtte igennem en fødsel på 11,5 time hvor lillebror kom til verden, 216 gram og 23 cm. Han var SÅ fin og perfekt. 

Også kom den dag jeg havde flygtede de sidste par måneder, selve termins datoen, værelset står tomt og ingen udsigt til at lillebror kommer en af disse dage.  Livet er så uretfærdig, ingen fortjener at miste deres børn.. 

Og selvom det er hårdt må jeg se på det positive i mit liv, den skønneste datter, og i maven ligger der HELDIGVIS nyt lille spir, men angsten er slet ikke til af bærer.. 

Decemeber måned bliver aldrig det samme.. 

Måtte bare dele nogle tanker. 

Kondolere 

En masse tanker på en svær dag - har ikke selv en terminsdag på den måde da Lia jo blev født efter termin. Men har hørt fra andre den er lige så svær som fødselsdagen især det første pr, for det var jo den dag man skulle have oplevet lykken, den dag hvir man skulle have nødt sit lille mirakel. 

Det er okay ikke at være stærk denne dag, og ikke kunne nyde lige det man har i sine arme, hvis det det man har mistet der fylder. De dage, timer, øjeblikke er okay hele livet, for man nyder og er stadig taknemmelig for det man har selvom man sørger, mangler og skriger over det man ikke har.