Hvad handler opdragelse egentligt om?
Medierne og debatsiderne taler for tiden meget om, at børn ikke får nok grænser med hjemmefra. Der tales om utilpassede skoleelever og problemer for Danmarks konkurrenceevne i fremtiden.
Men hvorfor er det så vigtigt ikke kun at lytte til vores børn, men også at sætte tydelige grænser for dem og dermed tage vores autoritet som opdragere på os? Den bagvedliggende teori forsvinder i debatten, og jeg har sat mig for at minde om, hvad opdragelse egentligt handler om.
Den autoritære forældre over for forælderen med autoritet
Hvorfor kan det være svært at sætte grænser for børn? Det er som regel fordi grænsesætning virker som en unødvendig magtdemonstration: ”Børn har jo krav på respekt og ligeværd” tænker vi. Ja, men ligeværd er ikke det samme som ligestilling. Børn der får ligestilling i hjemmet med mor eller far bliver utrygge og kan slet ikke håndtere al den magt, der ligger i ligestilling. Derfor må forældre tage autoriteten på sig og skabe en ULIGE magtbalance, hvor forældrene har magten og autoriteten. Og det er ikke det samme at have autoritet, som at være autoritær.
Autoritær opdragelse er i dag forældet og handlede historisk set om, at børn skulle lystre uden forklaring og uden protest. Formålet var tidligere: Gode lydige samfundsborgere, der passede sig ind. Hvorimod det kræver en mere ligeværdig opdragelse at fremme stor selvstændighed og høje sociale kompetencer, som passer til vore dages samfund. En voksen med autoritet kan sagtens lytte til barnets behov og ønsker, men træffer så et (voksent) valg om, hvad der skal ske, og inddrager barnets perspektiv, hvis det er muligt.
Tryghed i autoritet
Forældre med autoritet skaber tryghed i børnene, hvilket er et af de vigtigste argumenter for grænsesætning. Tryghed gennem et forudsigeligt samspil: Barnet ved, hvad det kan forvente af sine forældre, hvor grænserne går, og ved, at forælderene følger op på det, der bliver sagt. Den tryghed gør, at barnet kan bruge meget mere tid på at lege, trives og udvikle sig, end fx på at diskutere eller skændes om, hvem der skal bestemme denne gang. Som voksne, og specielt som danskere, bryder vi os ikke om autoriteter. Men for børn er det altafgørende for deres opvækst, om deres forældre har autoritet eller ej i samspillet med dem.
At udsætte egne behov
Forældre skal tage magten over, hvad der skal ske, hvornår og hvordan. Børn skal lære at lære at underordne sig andet end sig selv og ikke diskuteres med i det uendelige. Hvis fx barnet skal være i stand til at have et job engang i fremtiden, skal det dels kunne: 1. Tilsidesætte egne her-og-nu behov og underordne sig en social norm (fx overvinde mageligheden derhjemme og møde op på arbejde) for at opnå noget andet, jeg ønsker mig (fx løn). 2. At lytte til andre og respektere deres meninger (fx kolleger med andre ekspertiser). At tilpasse adfærd og udsætte egne behov lærer barnet gennem grænsesætning. At lytte til andre lærer barnet, ved at blive hørt, som jeg vil komme ind på om lidt.
Vigtig trods
Et sundt barn vil protestere, når det bliver irettesat eller begrænset. Her er det vigtigt, at give plads og lytte til barnets følelser. Barnet lærer at respektere og håndtere sine egne følelser gennem respekten fra forældrene, når de lytter. Desuden vil barnet tage skade af at blive bebrejdet sine følelser.
Følelsernes udtryk kan dog gøres på mange måder. Det er fx ikke i orden, at barnet ødelægger ting eller er til fare for sig selv eller andre, her må vi anvise en bedre vej fx for barnets vrede. Men hvis vi derimod bebrejder barnets følelser, vil det med tiden lære at skubbe følelserne til side eller bebrejde sig selv.
Følelser har altid et udtryk, og vil derfor bare ophobes inde i barnet eller forvrænges et andet sted hen, hvis de ikke accepteres og udtrykkes. Undertrykte eller forvrængede følelser kommer ofte til overfladen senere i livet i form af depression, angst, forbier osv. – når vi som voksne stresses over evne. Det kan aldrig helt undgås, at vores børn må bearbejde fortiden gennem terapi som voksne; også selvom alle forældre som udgangspunkt gør deres bedste. Men vi skal kende konsekvenserne af vores opdragelse, så vi kan træffe de bedste valg for vores børn.
Så helt opsummerende: Alle følelser er okay, men ikke al adfærd. Vigtig grænsesætning har stor betydning for vores børns trivsel i familien og for fremtiden, og må ikke forveksles med autoritær opdragelse. En god forældre skaber gode forudsætninger for tillid, sociale evner og plads til at udvikles og trives gennem sin autoritet.
Linda Stæhr
Familierådgiver i Trivsel i familien
