Så fik jeg overskud og ro til at få skrevet min fødselsberetning.
Det hele startede fredag d. 7 nov. kl. 03:00. Jeg var 40+3 og havde de sidste 3 måneder af graviditeten rendt på wc et par gange hver nat for at tisse. Så denne nat var ikke anderledes end de andre ... troede jeg.
Jeg stod op og gik på wc som jeg plejede. Da jeg var færdig hoppede jeg i seng igen, men efter et kvarter fik jeg pludselig rigtig ondt i underlivet og så gik vandet. Jeg bankede ned i min kærestes dyne og tændte lyset med ordene "Mit vand er gået! Find et håndklæde" 
- Min stakkels kæreste snurrer rundt om sig selv inde i soveværelset og jeg må fortælle ham IGEN, at han skulle finde et håndklæde. Klokken er nu 03:15.
Vi står op, og jeg ringer til fødegangen. Jeg er en anelse rundt på gulvet da jeg nu indser, at jeg meget snart får min søn at se. Jeg snakker med en sød jordemoder, og vi aftaler at vi kommer ind på fødegangen til tjek kl. 04:30 - 05:00. Jeg hopper i bad og vi får fundet de sidste ting som vi skal have med på sygehuset. Da klokken nærmer sig 04:00 får jeg begyndende småveer. Jeg kan sagtens håndtere dem, men jeg synes at de kommer meget hurtigt oveni hinanden.
Da vi ankommer til fødegangen kl. 04:45 bliver jeg undersøgt af jordemoderen som jeg snakkede med. Livmoderhalsen er væk og jeg er 2 cm. åben. Jeg får lov at blive indlagt, da jeg ikke var tryg ved at skulle hjem.
Veerne begynder at tage til, og jeg hænger på min kæreste og gør hvad jeg kan for at finde en behagelig stilling at være i. Det er bare som om at der ikke er noget der hjælper. Kl. 06:30 får jeg et lavement og det letter en del og veerne bliver lidt nemmere at arbejde med. Kl. 08:00 er der vagtskifte og jeg får en ældre jordemoder ind til mig, som anbefaler at jeg kommer i badekar. Det går jeg med til, og det lindre dejligt i starten. Jeg kan dog ikke arbejde så godt med veerne længere, men jordemoderen siger, at jeg klarer det flot. Da klokken bliver 08:40 vil jeg op og ind på stuen. Veerne er nu så kraftige, at jeg ikke kan være i det længere og jeg beder om en epidural. Jeg er på dette tidspunkt 6 cm. åben. Jeg skal vente til kl. 10:00 med at få den, da narkoselægen var optaget. Da han kommer og lægger blokaden kommer jeg i den 7. himmel. Jeg får overskud til at sms'e lidt med min mor og veninde der spændt venter derhjemme.
Min søns hjertelyd dykker pludselig og der bliver kaldt læger ind. Han får taget en blodprøve og den viser at alt er ok. Dette sker igen, og der bliver reguleret i det ve-stimulerende drop. Dette hjælper. Omkring middag er jeg helt åben, men jeg får desværre ikke pressetrang, så de venter til kl. 15:00. Her bliver der skruet ned for epiduralen og der går en times tid før at jeg begynder at få pressetrang. Jeg ligger med presseveer i 1 time og 16 min. Her vælger jordemoderen at lave et klip, for jeg er udmattet og kan ikke presse ret meget længere.
Efter klippet skal der kun to presseveer til, og så er min søn ude i verden.
3280 gr. og 50 cm. lang. 
Det var den vildeste oplevelse, og jeg er ikke bange for at skulle gøre det igen. 
Tak for at du læste med.
//Heidi.
Anmeld
