Skruk, men han vil ikke endu.

Jeg har en skøn søn på 1 år, og ønsker mig brændende en mere, så der er 2 år imellem dem. Men min mand vil slet ikke endnu, han kan ikke engang svare hvornår han vil (hvilket vil give mig lidt ro i sindet, og lidt at glæde mig til), han siger " Vi tager den til den tid". 

Jeg er simpelthen SÅ bitter på ham, jeg tænker på det hele tiden, men vil ikke snakke om det, da jeg heller ikke vil presse ham til noget. Jeg synes at et evt barn skal være ønsket lige meget af begge forældre. Det gør bare helt ondt i maven og jeg kan ikke gøre for at jeg har det sådan, ville ønske at jeg bare kunne lade være med at tænke på det.

Det er bare så øv at min mand og jeg slet ikke er på samme side 

Anonym skriver:

Jeg har en skøn søn på 1 år, og ønsker mig brændende en mere, så der er 2 år imellem dem. Men min mand vil slet ikke endnu, han kan ikke engang svare hvornår han vil (hvilket vil give mig lidt ro i sindet, og lidt at glæde mig til), han siger " Vi tager den til den tid". 

Jeg er simpelthen SÅ bitter på ham, jeg tænker på det hele tiden, men vil ikke snakke om det, da jeg heller ikke vil presse ham til noget. Jeg synes at et evt barn skal være ønsket lige meget af begge forældre. Det gør bare helt ondt i maven og jeg kan ikke gøre for at jeg har det sådan, ville ønske at jeg bare kunne lade være med at tænke på det.

Det er bare så øv at min mand og jeg slet ikke er på samme side 

Du kan måske spørge ham om, hvorfor han ikke syntes det er en god ide lige nu ?

Har du forklaret ham, hvor meget det betyder for dig, at have en ca. tid på, hvornår han måske er klar til nr. 2 ?

Anonym skriver:

Jeg har en skøn søn på 1 år, og ønsker mig brændende en mere, så der er 2 år imellem dem. Men min mand vil slet ikke endnu, han kan ikke engang svare hvornår han vil (hvilket vil give mig lidt ro i sindet, og lidt at glæde mig til), han siger " Vi tager den til den tid". 

Jeg er simpelthen SÅ bitter på ham, jeg tænker på det hele tiden, men vil ikke snakke om det, da jeg heller ikke vil presse ham til noget. Jeg synes at et evt barn skal være ønsket lige meget af begge forældre. Det gør bare helt ondt i maven og jeg kan ikke gøre for at jeg har det sådan, ville ønske at jeg bare kunne lade være med at tænke på det.

Det er bare så øv at min mand og jeg slet ikke er på samme side 

Kære ts.

Mit bedste råd til dig er at give ham tid. Herhjemme var det min kæreste, der var først skruk (han var klar til en 2'er før vores søn fyldte 1 år), men jeg var slet slet slet ikke klar. Det accepterede min kæreste, men talte alligevel ind i mellem om, at han glædede sig til vi skulle have en lillebrøster.

Ca. 1/2 år efter min kæreste begyndte at drømme en toer, begyndte jeg at føle mig klar. Og nu er den lille på vej. Der bliver ca. 26 mdr. mellem vores børn. 

Så ro på og op med humøret; det er endnu ikke for sent for ham at ombestemme sig (: 

Du bliver nødt til at give ham den tid han behøver! Det ved du jo egentlig også godt selv 

Han kan af gode grunde ikke komme med en tidslinje, for han ved det jo ikke. Hvis han så siger et år, men stadig ikke er klar, så bliver du bare skuffet og han kommer til at føle sig presset til at sige ja. Pas desuden på med ikke at nedvurdere hans følelser. Ikke at have lyst er en helt valid grund. Han skal nok blive parat igen, jeres barn er trods alt ikke særlig gammel. Måske vil han bare have lov til at nyde det lidt endnu! 

Hvordan du så får fokus på noget andet? Det er jo det svære! Finde en hobby, distrahere dig selv med noget andet hver gang du tænker på det, ikke frekventere graviditetssider, ville nok være mine råd 

Demosan skriver:

Du bliver nødt til at give ham den tid han behøver! Det ved du jo egentlig også godt selv 

Han kan af gode grunde ikke komme med en tidslinje, for han ved det jo ikke. Hvis han så siger et år, men stadig ikke er klar, så bliver du bare skuffet og han kommer til at føle sig presset til at sige ja. Pas desuden på med ikke at nedvurdere hans følelser. Ikke at have lyst er en helt valid grund. Han skal nok blive parat igen, jeres barn er trods alt ikke særlig gammel. Måske vil han bare have lov til at nyde det lidt endnu! 

Hvordan du så får fokus på noget andet? Det er jo det svære! Finde en hobby, distrahere dig selv med noget andet hver gang du tænker på det, ikke frekventere graviditetssider, ville nok være mine råd 

 

Jeg ved at han skal have tiden, og det er også okay, jeg synes bare at det er så øv ikke at være enige- som vi var med den første :-)

Hobbyer er der ikke mange af! Fuldtidsarbejde og en lille en holder mig beskæftiget. hihi.

Anonym skriver:

Jeg ved at han skal have tiden, og det er også okay, jeg synes bare at det er så øv ikke at være enige- som vi var med den første :-)

Hobbyer er der ikke mange af! Fuldtidsarbejde og en lille en holder mig beskæftiget. hihi.

 

Det er rigtig øv!  Jeg kan så godt forstå det er frusterende... Det er bare en af de ting, hvor man må forsøge at give den anden plads! (Ja, det eneste alternativ er jo at gå fra hinanden... og der er vi slet ikke )

Jeg håber han overrasker dig ved at være klar snart! 

Demosan skriver:

Det er rigtig øv!  Jeg kan så godt forstå det er frusterende... Det er bare en af de ting, hvor man må forsøge at give den anden plads! (Ja, det eneste alternativ er jo at gå fra hinanden... og der er vi slet ikke )

Jeg håber han overrasker dig ved at være klar snart! 

Jeg elsker ham MEGET højt og vil aldrig gå fra ham pga det her. Men er lidt bitter, selvom jeg prøver at lade være. Der er mange i min omgangskreds som enten lige har født, eller er gravide, så det tror jeg er grunden til min skrukhed