Troldemommi skriver:
Vores lille elskede søn Daniel er lige blevet 14 måneder, men de eneste ord han kan sig er Mis, Hej, hov og mor, vores datter var i hans alder meget længere fremme og kunne sige små sætninger.
ville i være nervøs?
hans ører fejler ingenting, og vi snakker meget med ham, hans dagplejer er begyndt at kommentere på hans manglende ordforråd 
Han snakker meget, men pludresprog, så han er ikke stille.
jeg siger til mig selv at måske er han langsom til at snakke, og pyt med det, han er hurtigere til så meget andet i forhold til vores datter, f.eks at gå og kravle op i møblerne.
må jeg høre jeres erfaringer?
Monica
Med min den mindste var der heller ikke meget sprog da hun var omkring de 14 mdr.. Både dagplejeren og os blev lidt bekymrede... Vi fik tjekket hendes øre, da vi var flere som troede at hun måske var døv...
Heldigvis ikke det.. Hun fik lagt dræn, vi håbede at det hjalp, ikke meget, men lidt...
Så fik vi gang i en udredning på hende da både sprog og motorik var gået helt i stå, samt at hun er hypermobil...
Udredningen tog lige præcis et halvt år med diverse undersøgelser... Vi nåede frem til hvorfor... Hun har fået hjerneskaden under fosterdannelsen og skaden påvirker sprog og motorik...
Forinden alt det her, fik vi en talepædagog på, som kom jævnligt hos dagplejen og hos os.. Det gør hun stadig, der sker lidt fremskridt, men ikke meget...
Hun blev 3 år i september i år, 2. Maj i år lærte hun at gå selv, hun kan sige mor, far, søster's navn, farfar, farmor, hundene og kattens navn, børnene i dagplejen plus dagplejens navn og dagplejens mands navn og deres børns navne..
Ingen to/tre-ordssætninger på vej endnu..
Hvad med en talepædagog? Vende den med dagplejeren om bekymringerne?