40+ og donorbarn?

Hej alle!

Jeg er anonym af hensyn til min veninde.

Min veninde er 43 år og ønsker sig inderligt et barn nr. 2. Hun har en søn på 3 år, hans far døde for 2 år siden og hun har siden ingen kæreste haft, og ingen udsigter til at "nå at få en kæreste der er med på at få barn med hende før tiden løber ud..." ... (hvis i forstår)

Er der nogen herinde som har fået donorbarn trods alderen har været høj? Eller nogen herinde som kender nogen?

Hun har allerede fået taget blodprøver, og hun er ikke i overgangsalderen - hun har stadig mulighed for at blive gravid, MEN lægen fortalte hende dog at chancerne er minimale pga. hendes alder (statistisk set).

Det er et højt ønske fra hendes side, så please - døm hende ikke

Hun er lidt modløs på hele området, fordi statistikkerne bestemt ikke taler for, at det kan lade sig gøre. Hun er selvstændig og derfor er økonomien også svingende.. Det er dér hendes bekymring er mest - altså økonomien og det at hun muligvis ingen baby vil "få ud af at prøve det"

Nå, men det kan være nogen af jer har gode råd, tanker - et eller andet - som kan give et realistisk indblik i, hvad chancerne er og sådan? Nogen med donorbørn, der vil fortælle generelt om tankerne omkring anonym vs ikke-anonym donorfar?

Beklager de lidt dårlige formuleringer - det kan være svært at forklare på skrift, for der er selvfølgelig mange aspekter indeover.

Altså - økonomi bekymringerne er fordi at det jo er mange penge at "ligge" til behandlingerne (hun får intet betalt af staten fordi hun er 40+) økonomi bekymringerne går ikke på at hun ikke tror hun har råd til 2 børn i det lange løb Bare lige så det er på det rene

Ingen med erfaringer som 40+ med donorbarn? Eller måske nogen som er/var slut 30'er med donorbarn?

Hun kan få lagt donoræg op fra unge donorer i Prag (bl.a.) De har også en løsning, selvom man er i overgangsalderen

Anonym skriver:

Hej alle!

Jeg er anonym af hensyn til min veninde.

Min veninde er 43 år og ønsker sig inderligt et barn nr. 2. Hun har en søn på 3 år, hans far døde for 2 år siden og hun har siden ingen kæreste haft, og ingen udsigter til at "nå at få en kæreste der er med på at få barn med hende før tiden løber ud..." ... (hvis i forstår)

Er der nogen herinde som har fået donorbarn trods alderen har været høj? Eller nogen herinde som kender nogen?

Hun har allerede fået taget blodprøver, og hun er ikke i overgangsalderen - hun har stadig mulighed for at blive gravid, MEN lægen fortalte hende dog at chancerne er minimale pga. hendes alder (statistisk set).

Det er et højt ønske fra hendes side, så please - døm hende ikke

Hun er lidt modløs på hele området, fordi statistikkerne bestemt ikke taler for, at det kan lade sig gøre. Hun er selvstændig og derfor er økonomien også svingende.. Det er dér hendes bekymring er mest - altså økonomien og det at hun muligvis ingen baby vil "få ud af at prøve det"

Nå, men det kan være nogen af jer har gode råd, tanker - et eller andet - som kan give et realistisk indblik i, hvad chancerne er og sådan? Nogen med donorbørn, der vil fortælle generelt om tankerne omkring anonym vs ikke-anonym donorfar?

 

Beklager de lidt dårlige formuleringer - det kan være svært at forklare på skrift, for der er selvfølgelig mange aspekter indeover.

Jeg har ingen erfaring på området, men jeg synes da bestemt ikke, hun skal lade sig slå ud af statistik... Hvis hun ønsker et barn mere, så synes jeg hun skal prøve. Så skal hun måske fra starten beslutte hvor mange penge hun føler, hun har råd til at bruge på det, og hvis det så ikke lykkes indenfor det, så må hun jo overveje, om der så er mere at gøre. 

Men altså have en plan fra starten Held og lykke til din veninde. Det må være en svær situation at stå i.

En jeg har gået i folkeskole med fik en lillesøster da han var i 20'erne og hans forældre var 43 hun er sund og rask, dog ikke donorbarn men øko smutter

hvis hun kan nøjes med inseminering er udgifterne jo ikke så høje. Det er da et forsøg værd

Jeg kan virkelig godt forstå din venindes ønske om at få en søskende til sin søn, det er meget at stå alene uden søskende, når man oveni har mistet en forældre tidligt!

Rigtig meget held og lykke, jeg håber det lykkedes for din veninde 

Jeg er igang med 3 forsøg, hvor af 2. gav pote, men desværre endte med en sa i uge 4+5.

Jeg skal i gang med sidste af de 3 jeg kan få betalt inden jeg fylder 44 år, som er klinikkens grænse. Derefter er det IVF... hvilket jeg ikke håber bliver nødvendigt:-)

Jeg kender én, som påbegyndte fertilitetsbehandling som 45-årig med henblik på at blive insemineret med donoræg. Hun havde også valgt donor, men endte med at blive gravid med den daværende kæreste. Og i dag er hendes skønne lille dreng 3 år gammel 

Hvis din veninde har råd til det, så skal hun bare gøre det og derudover være ligeglad med hvad andre siger.

Nu er jeg nok en af dem der tænker at alderen måske burde have lov at sætte sin naturlige begrænsning. MEN det er ikke det der fanger mig mest her, det er det du skriver med at hun er selvstændig og har svingende økonomi. Jeg tænker alene mor til to, og så selvstændig med både svingende økonomi, og formodentlig også svingende/meget arbejde, som de fleste selvstændige har.

Hvorfor skriver du også spørger til hendes liv, i stedet for hun selv spørger anonymt herinde?