Omsorgsgiver skriver:
Det er den største forskel indtil videre... Må være svært at gå så lang tid over tid anden gang?!
Mmmh egentligt ikke, jeg var utrolig nervøs for at skulle føde tidligt igen fordi jeg skulle have færdig gjort første år af min uddannelse inden jeg måtte føde, og selvom jeg døjede med ufattelig mange smerter fra 14. uge oplevede jeg kort inden mit studie var færdig at alle smerter forsvandt så jeg elskede den sidste del af min graviditet.
Jeg fik renoveret puslerummet og malet det (41+0), selvom en stor mave gjorde det ret svært at male oppe under loftet, det gav en malings fyldt mave flere gange hehe, men der var intet jeg ikke kunne. Fløj ud af sengen om morgenen og var i hopla dagen lang.
Men jeg var da glad da vi nåede 42+0 fordi jeg endelig skulle se min lille dreng, jeg havde jo trumfet igennem på sygehuset at jeg ville gå så langt som overhovedet muligt for at give det en chance for selv at gå i gang, så længe min dreng stadig trives inde i maven, han havde det bare for godt så til sidst måtte jeg acceptere en igangsættelse.
Anmeld
