Krise!

Jeg er en meget ulykkelig kvinde der er i et skidt forhold, det hvertfald min opfattelse af det.

jeg har en søn på 4 måneder, og vi har en kæreste som ikke rigtig værdsætter mig (føler jeg)

vi har lidt ala mange problemer i  vores forhold, gøre dt lidt kort.

Min kæreste har slet ikke haft sex med mig under min graviditet, da det var turn of pga baby, det accepterede jeg.

jeg gik i 6 måneder uden at have et intimitet forhold, jeg glædede mig til at føde så vi kunne begynde at arbejde på vores sexliv.

2 måneder efter min fødsel og jeg følte mig klar, prøvede han tit at udskyde det og sagde lad os nu vente lidt, selvom jeg udtrykte overfor ham at jeg er ok krops mæssigt og jeg følte mig klar til det.

følte han kom med lamme undskyldninger konstant, og slet ikke havde lyst til mg indtil for 3 uger siden fortæller han så, at han ikke tænder på mig mere og pga jeg har taget på under min graviditet !

av! Det gjorde ondt! Jeg blev så knust. Jeg er en pige som har været eftertragtet hos mænd og aldrig haft følelsen at der har været en problem med mit udseende.

jeg er 162 høj, og vejer 64kg, min normale vægt er 53.

udover det, taler han så grimt til mig, at jeg faktisk føler han hader mig, så sent som igår kaldte han mig Luder, bare fordi jeg sagde jeg ikke finder mig i at blive behandlet på den måde. Han taler så grimt til mig, jeg holder ud mest pga vores søn.

Jeg tror jeg har fået spiseforstyrrelse, da når jeg ser på mad så jeg bange for at blive federe og min kæreste så vil svine mig mere til psykisk.

Jeg har det ikke godt, ved ikkr hvem jeg skal gå til med mine problemer længere, måske det lidt ynkeligt at skrive anonymt. Havde nok brug for at komme ud med det her ..

Det skal lige siges han har været mig utro par gange og engang imens jeg var gravid, jeg gav det en chance pga vores søn, men jeg kan ikke mere

vores es søn er begyndt at kunne mærke når mor er ked af det, og han har vågnet ved mor græder dig selv i søvne, det bare ikke iorden for ham heller! Han truer mig tit med at tage min søn fra mig hvis jeg går fra min kæreste, og siger at jeg er en luder hvis jeg går fra ham pga "en pik" det sådan han formulere sig.

 Jeg kan heller ikke sammen med hans forældre, pga. Kultur forskelle.

..Jeg er for dansk" for jeg tit afvide! Og hvis jeg ikke lærer deres fremmedesprog og dermed min søn også, er jeg ikke velkommen i deres familie ..

puha!! Hvis jeg bliver ved med at nævne vores problemer så bliver jeg aldrig færdig med at skrive ��

For det første - din mand (kæreste?) kan IKKE tage din søn fra dig. Jeg er ikke så meget inde i reglerne, men jeg går ud fra, at hvis du søger på noget med "samvær", "statsamtet" eller andet, så kan du få nogle klare svar omkring dette. Jeg mener at have læst, at det er moderen, der oftest får barnet når det er en baby, fordi der er behov for amning eller andet - men du må ikke hænge mig op på det  

Dernæst - ifht BMI er du jo stadig inden for normalområdet, og det er kun 4 måneder siden du fødte. Jeg synes han er dybt urimelig på det punkt, og jeg ville ikke finde mig i det. Jeg ville ikke gå fra ham ud fra kommentarerne om vægten, men jeg ville blive så såret af dem, at jeg ikke ville komme mig over det lige med det samme. 

Det jeg ville gå fra ham over, er hans verbale svinere og hans utroskab - og så endda mens du er gravid!! Hvis du bliver hos ham (og dermed accepterer den opførsel) så lærer du dit barn, at det er ok at tale sådan til kvinder, og at opføre sig sådan overfor dem. Og at mor er sådan en, som man ikke behøver at respektere. Er det det du gerne vil lære din søn? 

Jeg synes du skal gå fra ham.. Shit en røv...!! 

mht jeres søn, han får ham ikke..  statsamtet placere ikke babyer ved faren, medmindre moren er helt forstyrret oveni... Så den trussel skal du lade gå ud ligeså hurtigt som den går ind, faktisk er jeres søn endnu så lille at faren ikke engang ville få ham til overnatning 

Jeg er en meget ulykkelig kvinde der er i et skidt forhold, det hvertfald min opfattelse af det.

 

jeg har en søn på 4 måneder, og vi har en kæreste som ikke rigtig værdsætter mig (føler jeg)

 

vi har lidt ala mange problemer i  vores forhold, gøre dt lidt kort.

Min kæreste har slet ikke haft sex med mig under min graviditet, da det var turn of pga baby, det accepterede jeg.

jeg gik i 6 måneder uden at have et intimitet forhold, jeg glædede mig til at føde så vi kunne begynde at arbejde på vores sexliv.

2 måneder efter min fødsel og jeg følte mig klar, prøvede han tit at udskyde det og sagde lad os nu vente lidt, selvom jeg udtrykte overfor ham at jeg er ok krops mæssigt og jeg følte mig klar til det.

 

følte han kom med lamme undskyldninger konstant, og slet ikke havde lyst til mg indtil for 3 uger siden fortæller han så, at han ikke tænder på mig mere og pga jeg har taget på under min graviditet !

av! Det gjorde ondt! Jeg blev så knust. Jeg er en pige som har været eftertragtet hos mænd og aldrig haft følelsen at der har været en problem med mit udseende.

jeg er 162 høj, og vejer 64kg, min normale vægt er 53.

udover det, taler han så grimt til mig, at jeg faktisk føler han hader mig, så sent som igår kaldte han mig Luder, bare fordi jeg sagde jeg ikke finder mig i at blive behandlet på den måde. Han taler så grimt til mig, jeg holder ud mest pga vores søn.

Jeg tror jeg har fået spiseforstyrrelse, da når jeg ser på mad så jeg bange for at blive federe og min kæreste så vil svine mig mere til psykisk.

Jeg har det ikke godt, ved ikkr hvem jeg skal gå til med mine problemer længere, måske det lidt ynkeligt at skrive anonymt. Havde nok brug for at komme ud med det her ..

Det skal lige siges han har været mig utro par gange og engang imens jeg var gravid, jeg gav det en chance pga vores søn, men jeg kan ikke mere

 

vores es søn er begyndt at kunne mærke når mor er ked af det, og han har vågnet ved mor græder dig selv i søvne, det bare ikke iorden for ham heller! Han truer mig tit med at tage min søn fra mig hvis jeg går fra min kæreste, og siger at jeg er en luder hvis jeg går fra ham pga "en pik" det sådan han formulere sig.

 Jeg kan heller ikke sammen med hans forældre, pga. Kultur forskelle.

..Jeg er for dansk" for jeg tit afvide! Og hvis jeg ikke lærer deres fremmedesprog og dermed min søn også, er jeg ikke velkommen i deres familie ..

puha!! Hvis jeg bliver ved med at nævne vores problemer så bliver jeg aldrig færdig med at skrive ��

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg synes du skal kontakte et krisecenter og spørge dem til råds - prøv at se på hjemmesiden www.lokk.dk - find kontaktoplysninger og ring. De har også anonym rådgivning. 

Jeg synes klart du skal væk fra det forhold, men du må forholde dig til at din søn stadig skal se ham og hvordan det kan gøres bedst muligt. 

Og så ved jeg godt det er hårdt, men du må stoppe med at græde dig i søvne hvis din søn vågner af det - vær stærk for ham og brug i stedet tiden til at finde ud af hvordan du bedst muligt slutter det her forhold

Ellers er mit råd til dig at du fremover tænker over hvem du får børn med, for hans skift er nok ikke sket natten over. 

Rigtig meget held og lykke. Håber du får det bedre. 

Der skal noget meget slemt til for at han kan tage din søn... Måske der hvor han kommer fra men i dk nej... En baby har brug for mor, så med mindre han kan bevise du er farlig så sker der intet..

jeg ville i den grad smutte og smutte nu... Forholdet går ud over din søn og netop nu bliver tilknytningen skabt så du skylder din søn at smutte...

han forsøger at kører dig ned  psykisk  og det skal han ikke have lov til... Så ro på han kan ikke tage dit barn... Få fat i nogen venner / familie så du ikke er alene når du fortæller ham du slår op og så pak dine ting med det samme og flyt og bed ham kontakte statsforvaltningen ang samvær... Så må de beslutte hvad han skal have af samvær.. Men husk her at fortælle dem at han har sagt han vil tage dit barn fra dig da en reel frygt er at han smutter... 

Så fat mod - han har ikke en chance og smut så fra ham nu inden hans plan lykkes... Og sig til ham at du går fra ham grundet hans opførsel og ikke hans pik 

Anonym skriver:

Jeg er en meget ulykkelig kvinde der er i et skidt forhold, det hvertfald min opfattelse af det.

 

jeg har en søn på 4 måneder, og vi har en kæreste som ikke rigtig værdsætter mig (føler jeg)

 

vi har lidt ala mange problemer i  vores forhold, gøre dt lidt kort.

Min kæreste har slet ikke haft sex med mig under min graviditet, da det var turn of pga baby, det accepterede jeg.

jeg gik i 6 måneder uden at have et intimitet forhold, jeg glædede mig til at føde så vi kunne begynde at arbejde på vores sexliv.

2 måneder efter min fødsel og jeg følte mig klar, prøvede han tit at udskyde det og sagde lad os nu vente lidt, selvom jeg udtrykte overfor ham at jeg er ok krops mæssigt og jeg følte mig klar til det.

 

følte han kom med lamme undskyldninger konstant, og slet ikke havde lyst til mg indtil for 3 uger siden fortæller han så, at han ikke tænder på mig mere og pga jeg har taget på under min graviditet !

av! Det gjorde ondt! Jeg blev så knust. Jeg er en pige som har været eftertragtet hos mænd og aldrig haft følelsen at der har været en problem med mit udseende.

jeg er 162 høj, og vejer 64kg, min normale vægt er 53.

udover det, taler han så grimt til mig, at jeg faktisk føler han hader mig, så sent som igår kaldte han mig Luder, bare fordi jeg sagde jeg ikke finder mig i at blive behandlet på den måde. Han taler så grimt til mig, jeg holder ud mest pga vores søn.

Jeg tror jeg har fået spiseforstyrrelse, da når jeg ser på mad så jeg bange for at blive federe og min kæreste så vil svine mig mere til psykisk.

Jeg har det ikke godt, ved ikkr hvem jeg skal gå til med mine problemer længere, måske det lidt ynkeligt at skrive anonymt. Havde nok brug for at komme ud med det her ..

Det skal lige siges han har været mig utro par gange og engang imens jeg var gravid, jeg gav det en chance pga vores søn, men jeg kan ikke mere

 

vores es søn er begyndt at kunne mærke når mor er ked af det, og han har vågnet ved mor græder dig selv i søvne, det bare ikke iorden for ham heller! Han truer mig tit med at tage min søn fra mig hvis jeg går fra min kæreste, og siger at jeg er en luder hvis jeg går fra ham pga "en pik" det sådan han formulere sig.

 Jeg kan heller ikke sammen med hans forældre, pga. Kultur forskelle.

..Jeg er for dansk" for jeg tit afvide! Og hvis jeg ikke lærer deres fremmedesprog og dermed min søn også, er jeg ikke velkommen i deres familie ..

puha!! Hvis jeg bliver ved med at nævne vores problemer så bliver jeg aldrig færdig med at skrive ��

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du må ud af det forhold... Tag hjem til noget familie eller en veninde med din søn...

hvem står i huset/lejligheden?

og din søn bliver ikke vare fjernet fra dig, han er 4 måneder.. Så længe du er en god mor, hvilket jeg er sikker på du er, så vil han ikke blive taget fra dig...

Anonym skriver:

Jeg er en meget ulykkelig kvinde der er i et skidt forhold, det hvertfald min opfattelse af det.

 

jeg har en søn på 4 måneder, og vi har en kæreste som ikke rigtig værdsætter mig (føler jeg)

 

vi har lidt ala mange problemer i  vores forhold, gøre dt lidt kort.

Min kæreste har slet ikke haft sex med mig under min graviditet, da det var turn of pga baby, det accepterede jeg.

jeg gik i 6 måneder uden at have et intimitet forhold, jeg glædede mig til at føde så vi kunne begynde at arbejde på vores sexliv.

2 måneder efter min fødsel og jeg følte mig klar, prøvede han tit at udskyde det og sagde lad os nu vente lidt, selvom jeg udtrykte overfor ham at jeg er ok krops mæssigt og jeg følte mig klar til det.

 

følte han kom med lamme undskyldninger konstant, og slet ikke havde lyst til mg indtil for 3 uger siden fortæller han så, at han ikke tænder på mig mere og pga jeg har taget på under min graviditet !

av! Det gjorde ondt! Jeg blev så knust. Jeg er en pige som har været eftertragtet hos mænd og aldrig haft følelsen at der har været en problem med mit udseende.

jeg er 162 høj, og vejer 64kg, min normale vægt er 53.

udover det, taler han så grimt til mig, at jeg faktisk føler han hader mig, så sent som igår kaldte han mig Luder, bare fordi jeg sagde jeg ikke finder mig i at blive behandlet på den måde. Han taler så grimt til mig, jeg holder ud mest pga vores søn.

Jeg tror jeg har fået spiseforstyrrelse, da når jeg ser på mad så jeg bange for at blive federe og min kæreste så vil svine mig mere til psykisk.

Jeg har det ikke godt, ved ikkr hvem jeg skal gå til med mine problemer længere, måske det lidt ynkeligt at skrive anonymt. Havde nok brug for at komme ud med det her ..

Det skal lige siges han har været mig utro par gange og engang imens jeg var gravid, jeg gav det en chance pga vores søn, men jeg kan ikke mere

 

vores es søn er begyndt at kunne mærke når mor er ked af det, og han har vågnet ved mor græder dig selv i søvne, det bare ikke iorden for ham heller! Han truer mig tit med at tage min søn fra mig hvis jeg går fra min kæreste, og siger at jeg er en luder hvis jeg går fra ham pga "en pik" det sådan han formulere sig.

 Jeg kan heller ikke sammen med hans forældre, pga. Kultur forskelle.

..Jeg er for dansk" for jeg tit afvide! Og hvis jeg ikke lærer deres fremmedesprog og dermed min søn også, er jeg ikke velkommen i deres familie ..

puha!! Hvis jeg bliver ved med at nævne vores problemer så bliver jeg aldrig færdig med at skrive ��

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hold da op Han kan ikke tage din søn fra dig, da din søn er under et år. Medmindre der er noget helt galt med dig. Og det virker det ikke til det er ihvertfald ikke det der skal holde dig tilbage. Det må godt nok være hårdt at være sammen med en der er sådan puha. Jeg vil sige at du skal passe på dig selv og dit barn. Så du ikke får en fødseldepression. Ærligt, så tror jeg ikke at din søn får noget ud af at i er sammen. Når i har det sådan. Tværtimod. 

Jeg vil klart gå fra ham, hvis min kæreste kaldte mig for en luder og bar utro mens jeg er gravid, jeg vil ikke engang kunne kigge på ham længere, det er jo faktisk at skide på dine følelser. Og med retten, han får ikke din søn, min veninde stod i lidt den samme båd, han fik først samvær med deres datter to/tre måneder efter de havde været i retten. Så det skal du ik være bange for. 

Som jeg plejer at sige. Sikke en røv banan! Ud med ham. 

Anonym skriver:

Jeg er en meget ulykkelig kvinde der er i et skidt forhold, det hvertfald min opfattelse af det.

 

jeg har en søn på 4 måneder, og vi har en kæreste som ikke rigtig værdsætter mig (føler jeg)

 

vi har lidt ala mange problemer i  vores forhold, gøre dt lidt kort.

Min kæreste har slet ikke haft sex med mig under min graviditet, da det var turn of pga baby, det accepterede jeg.

jeg gik i 6 måneder uden at have et intimitet forhold, jeg glædede mig til at føde så vi kunne begynde at arbejde på vores sexliv.

2 måneder efter min fødsel og jeg følte mig klar, prøvede han tit at udskyde det og sagde lad os nu vente lidt, selvom jeg udtrykte overfor ham at jeg er ok krops mæssigt og jeg følte mig klar til det.

 

følte han kom med lamme undskyldninger konstant, og slet ikke havde lyst til mg indtil for 3 uger siden fortæller han så, at han ikke tænder på mig mere og pga jeg har taget på under min graviditet !

av! Det gjorde ondt! Jeg blev så knust. Jeg er en pige som har været eftertragtet hos mænd og aldrig haft følelsen at der har været en problem med mit udseende.

jeg er 162 høj, og vejer 64kg, min normale vægt er 53.

udover det, taler han så grimt til mig, at jeg faktisk føler han hader mig, så sent som igår kaldte han mig Luder, bare fordi jeg sagde jeg ikke finder mig i at blive behandlet på den måde. Han taler så grimt til mig, jeg holder ud mest pga vores søn.

Jeg tror jeg har fået spiseforstyrrelse, da når jeg ser på mad så jeg bange for at blive federe og min kæreste så vil svine mig mere til psykisk.

Jeg har det ikke godt, ved ikkr hvem jeg skal gå til med mine problemer længere, måske det lidt ynkeligt at skrive anonymt. Havde nok brug for at komme ud med det her ..

Det skal lige siges han har været mig utro par gange og engang imens jeg var gravid, jeg gav det en chance pga vores søn, men jeg kan ikke mere

 

vores es søn er begyndt at kunne mærke når mor er ked af det, og han har vågnet ved mor græder dig selv i søvne, det bare ikke iorden for ham heller! Han truer mig tit med at tage min søn fra mig hvis jeg går fra min kæreste, og siger at jeg er en luder hvis jeg går fra ham pga "en pik" det sådan han formulere sig.

 Jeg kan heller ikke sammen med hans forældre, pga. Kultur forskelle.

..Jeg er for dansk" for jeg tit afvide! Og hvis jeg ikke lærer deres fremmedesprog og dermed min søn også, er jeg ikke velkommen i deres familie ..

puha!! Hvis jeg bliver ved med at nævne vores problemer så bliver jeg aldrig færdig med at skrive ��

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg råder dig til at tage på krisecenter. Han kører på dig psykisk. Måske har han endda været fysisk (dette skriver du dog ikke, men nogle kvinder vil ofte føle skyld over at fortælle dette) uanset hvad så laver han psykisk vold mod dig. Kalder dig skældsord og kører dig personligt ned. Det lyder i dit indlæg som om du er bange.

Du skal vide, at de vil helt sikkert tage imod dig og din søn på et krisecenter - ingen tvivl! Jeg har en nært beslægtet som arbejder på krisecenter. Psykisk vold er ligeså slemt som fysisk. Nogle gange kan det endda være værre - kommer selvfølgelig an på situationen.

På krisecenter får du hjælp, både dig og din søn kan stille og roligt finde ud af, hvad der skal ske.

Jeg ville ikke tøve, hvis det var mig. Har selv været i et forhold med psykisk vold - det er eddermame hårdt at ryste af sig! Det bliver sværere jo mere du tillader dig og din søn at være i det...

Det kan godt være det lyder som om, jeg "maler fanden på væggen" - men jeg mener, at ud fra det du skriver skal du væk fra ham inden det bliver værre. Har bare set det gang på gang førhen, når kvinden bliver.

Så hvis du har kræfterne, og mærker behov for hjælp- brug dem på at få dig og din søn på krisecenter.

Hmm ja, men tænk dig rigtig godt om hvordan du vil gøre det inden du gør det.

Har i to forskellige kulture?