Mom skriver:
Jeg tænker, at folk hsr forskelligt sex-drive, nogle har mere lyst end andre.
Dertil så tænker jeg over, om hvor meget "mand" han er omkring andre ting, forstået på den måde, at er det dig som suverænt styre hjemmet, børnene, tager beslutninger og måske kommer til at at hundse lidt med ham. Hvis det er blevet sådan (hvilket er nemt, da der er jo er gang i en børnefamilie), så er det måske derfor han ikke yder omsorg eller har lyst til sex, for så er I jo ikke ligeværdige i jeres forhold. Og "magtbalancen" er ufattelig vigtigt, så begge parter føler at de yder og beslutter lige meget..
Du kan spørge dig selv om HAN har forandet sig ifht. omsorg og sex, eller DIT behov har ændret sig?
Uagtet om det er det ene eller det andet, så er dialog den gode vej frem. Ingrn anklager ingen ynk, men reelle spørgsmål om han fx. finder dig attraktiv, om der er noget han ønsker, om der er noget du kan gøre. Og så fortælle ham st for dig er omsorg, at han husker mærkedage vigtigt, og sex, men at du rigtig gerne vil have at I håndtere det sammen, og at du nok skal minde ham om diverse dage i god tid, så han har mulighed fot at opnå succes...
Har tænk og tænkt og kommet frem til det ikke er så meget mærkedagene. Det er at jeg ikke har store krav men at han alligevel udviser ligegyldighed.
Han vil gerne jeg holder styr på tingene og har selv bakket tilbage pga sit arbejde men han har tid hver dag alene med børnene og også sine andvarsområder men måske jeg er blevet hårdere i tonen, jeg ved det ikke 
Han har aldrig været sexgal, men når han nemt går lange perioder uden, hvilket er nyt, og han ikke rigtig viser omsorg under sex, som han gjorde førhen. Føler eet ofte bare som en hop hop hop og færdig affære. Han rører ikke rigtig andre steder end forneden, og selv der bruger han ikke opmærksomhed på om det er rart for mig, og da jeg har problemer med slimhinderne efter vi har fået børn er jeg mere sart og derfor vigtigt jeg er våd nok, men det virker heller ikke relevant. Det føles som om det skal overståes og som om det er en pligt.
Synes jeg har prøvet en masse for at imødekomme men intet hjælper. Har haft lang periode hvor han gerne selv tog imod og havde travlt med "jeg skulle overståes" nu virker han bare helt ligeglad og som om det hele skal overståes.
Føler meget han og også hans forældre har travlt med at jeg ikke gør noget godt nok, og ja det gør jeg på det seneste er blevet mere sur at omgåes. Føler mig uværdig og uduelig bøde som person, mor og kone, især i sengen 