jeg vil starte med at advare om at det er en meget lang beretning om en skøn fødsel, og et efterfølgende marreridt.
da jeg var 34+0 fik jeg besked på at jeg var i stor riciko for at føde for tidligt, og at jeg var heldig hvis jeg gik en uge mere uden at føde vores datter. det skete heldigvis ikke, men den besked gjorde at jeg jo så frem mod 37+0 og da jeg så nåede der til, begynte jeg at blive lidt utålmodig, men først 40+5 kom lillesøster til verden.
jeg er hypermobil, især i bækken knæ og ankler, og havde derfor også en masiv bækenløsning, og har været sygemeldt siden 14+0.
onsdag d. 15 oktober (40+1) blev mit bækken så slemt at jeg næsten ikke kunne gå, tårerne stod ud af øjnene på mig når jeg tog et lille musseskridt, og jeg måtte havde hjælp til at vende mig i sengen. elna var blevet hentet af bedste og muf tirsdag i vuggestuen og var der oppe på mini ferie.
torsdag formiddag (40+2) valgte vi at kontakte jordmoren, der henviste os til fødegangen der heldigvis gerne ville se os, turen der ind var læang med mange smerter, men jeg blev undersøgt og havde en cm livmoderhals tilbage og var lige knap 2 cm åben. der efter fik jeg en hindeløsning, kørt en ctg og så fik jeg nogle smertestillende med hjem. og besked på at ringe igen lørdag hvis jeg ikke havde fået veer inden.
efter hindeløsning gjorde det ikke helt lige så ondt, jeg kunne nu selv vende mig i sengen, dog med store smerter, og stadig stort besvært med at bevæge mig omkring. vi fik også nøglen til det skur der høre til vores nye hus den dag, så manden var i fuld gang med at flytte alt fra det gamle over i det nye, inden elna kom hjem til aftensmad tid.
fredagen gik med hygge med elna og så blev det lørdag (40+4)... stadig ingen veer, så vi ringede igen til fødegangen der ville se mig igen. Elna kom på besøg hos vores genbo og vi tog afsted mod herlev. der ude fik vi så afvide at deres jodmor der kunne akupunktur var på arbejde, og jeg blev tilbudt at prøve at sætte fødseln igang med det, så det prøvede vi da. Jeg havde stadig 1 cm livmorhals men var nu 2½ cm åben, og jeg fik besked på at det kunne gå MEGET stærkt hvis det gik igang med det samme, så vi turde ikke andet end at ringe tanten der skulle passe Elna, og hun blev hentet imens jeg lå som nålepude. Men intet skete der, og vi blev bedt om at køre en tur og komme igen om 2 timer, og det gjorde vi jo så, vi kørte ud og spiste en lækker brunch. kl var 12 da vi kørte fra herlev, og kl 14 stod vi der ude igen, stadig uden veer. vi snakkede lidt med jordmoren og fik afvide at nu ville hun lave en hindeløsning, og så var der ikke mere at gøre, før min tid til jordmor om onsdagen. En meget nedslående besked når man hat så mange smerter. de smerter jeg havde, vil jeg selv beskrive som værer end veer.
vi aftalte med tanten at elna blev der og sov, bare for en sikkerheds skyld.
lørdag ved 17 tiden begynte jeg at havde nogle opstarts veer, ikke noget værre end jeg måtte holde en pause hist og her, og meget ureglmæssige. vi gik en god tur, jeps selv med mange bækkensmerter jeg ville bare havde at de veer tog ordentlig til så hun kunne komme ud NU! og da klokken blev 22, var der ca 8 min imellem dem og vi snakkede med fødegangen, der gerne ville se os, da min første fødsel jo gik pænt stærkt.
ingen livmorhals tilbage, men jeg havde ikke åbnet mig mere end de 2½ cm. jordmoren tilbød os at blive der inde, og at jeg skulle prøve at slappe af og få hvile. vi var dog ret enige om at fødemodtagelsen ikke var et sted jeg kunne hvile mig, så vi kørte hjem, selvom jordmoren spurgte 4 gange om vi var sikre hvis det nu pludseligt gik stærkt. Hun var sikker på at vi ville være der inde igen inden hendes vagt sluttede kl 8 næste morgen
klokken var mange da vi kom hjem og vi var godt trætte begge to, min mand snorkede før hoved ramte puden og jeg lå og pustede lidt af veerne, men endte med at falde i søvn, og vågnede kl 5.30 uden veer!?!?! jeg stod op og gik mig en tur, bare en lille en men der skete ingen ting, så jeg tog en mad og gik i seng igen. kl 8 søndag morgen (40+5) snakker vi med tanten, og aftalte at mødes hjemme ved bedste og muf så vi kunne få elna med hjem, nu når der ingen veer var.
men i bilen på vej der op vendte de tilbage, dog igen MEGET ureglmæssige, men vi fortsatte og tog elna med hjem. jeg var godt træt så da det var tid til elnas lur, lå vi sammen og sov i stuen på vores sovesofa imens farmand så film. og igen forsvant veerne imens jeg sov.
kl lidt i 4 blev vi enige om at køre ned og købe noget mere kylling til den karry sovs jeg havde lavet dagen før, så der var til aftensmaden, men imens vi gik rundt der nede kom der veer, og ikke bare opstaarts veer, jeg kunne mærke hvordan det tyngede mere og mere hver gang og hvordan de tog til i styrke, og fra start var de med kun 3-5 minutter i mellem. jeg som havde troet jeg skulle hjem og se brøndby kamp med Elna kl 17.
jeg fik gænget farmand og Elna til kassen hvor jeg lidt henkastet for sagt til manden at han ikke skal regne med at vi når at spise det her i aften, og kl 16.45 blev der betalt på beløbet. på vej ud når jeg lige imellem to veer at hilse på en forældre fra elnas vuggestue, vi sidder i forældrebestyrelsen sammen og jeg siger at jeg nok ikke kommer til mødet i morgen (mandag) og ellers afsted hjem med os, manden bliver sendt afsted med kyllingen på køl og Elna ind til vores nabo, imens jeg ringer til onkel og tante og gjort dem klart at nu er det nu, og de sætter kursen mod lyngby for at hente elna hos vores nabo, jeg ringer også til min mor der gerne skulle med til fødslen, og får hende afsted mod Herlev, inden jeg ringer til fødegangen og siger at vi er på vej. og så køre vi afsted mod hospitalet igen igen igen...
og nøj det hele presser ned og veerne tager hurtigt til i styrke, 17.30 står vi uden for fødemodtagelsen og bliver mødt af en jordmor der sender os direkte på fødegangen, da de venter mig der. jeg får udtrygt mit ønske om at komme i vand så badekaret bliver fyldt. jeg får klyx og de forsøger at køre en ctg. men veerne gør så ondt at jeg ikke kan stå stille, men da jeg får besked på at hvis ikke de har en ordentlig ctg på min. 10 min får jeg ikke lov at komme i karet, (her omkring ankommer min mor) må jeg bide tænderne sammen og ligge mig ned og der kommer en fin ctg ud af det. og endelig 18.45 kommer jeg i karet er på det tidspunkt 6 cm åben.
jeg bruger mere tid med hoved under vand og kun næsen og delvist munden over vandet, det gør meget mere ondt end elnas fødsel og der er også meget mere lyd på mig denne gang, men det skyldes at veerne kommer dobbelt hver gang en vee er ved at slutte starter den næsteuden en egentlig pause, og først når jeg har fået 2 veer i streg kommer der en lille pause på ca ½ minut. når jeg har hovved oven vande, får jeg en tår at drikke, og opdatering på hvordan det går med fodbold kampen.
jordmoren er under hele forløbet meget pasiv, og som hun sagde der kørte jeg jo meget godt løbet selv.
det føles som en evighed men endelig, kampen ender 50 tuil brøndby! og 19.37 vandet går, 19.38 er jeg 10 cm åben og får lov at presse, 1. presse vee og hoved var helt nede og klar, 2. presseve hoved ude og 3. presseve og Lillesøster var født kl 19.40
det gik så stærkt til sidst at igen af os kunne følge med.
en smuk lille pige med en masse hår <3
hun fik top karakter i apgar score, og jordmorens undersøgelser klarede hun også til top karakter. 10 tær og fingre, fine reflekser, fin gane... kan huske jordmoren gennemgik det hele. 49 cm og 3302 g
kl 22.30 ankommer vi til barselsgangen, hvor mig og lillesøster skal overnatte i minimun 1 nat på grund af at jeg tidligere har fået fjernet bryster under armene. farmand køre hjem til Elna, der er faldet i søvn i vores seng sammen med onkel.
hele første nat skriger lillesøster, og har så ondt i maven efter at havde slugt meget forster vand... 12 lorte bleer blev der lavet fra kl 23 til kl 5 om morgnen hvor vi endelig kan sove.
sygeplejersker og jordmødre på barselsangen kan ikke rigtig gøre så meget for at hjælpe mig med amningen, jeg får bare besked på at jeg ligger hende fint til og at det nok skal komme når kvalmen fra fostervanddet er væk, så jeg vil bare gerne hjem! og det får vi lov til, jeg insistere dog på at få en tid til kontrolvejning, og det får jeg onsdag samme dag som høre og hælprøve.
natten til mandag foregår med skrig og skrål, og en morsyg elna i vores seng med feber, hun er ved at få 3 tænder. jeg syntes ikke rigtig det føles som om at viva sutter effektivt nok til at få mad, for at prøve at få hende til at sutte mere malker jeg ud i hendes mund, men hun giver hurtigt op igen, sådan går hele tirsdagen og igen natten til onsdag bliver der skreget.
vi er nu alle godt trætte, den eneste der sover fra skrålerriet er Elna, og jeg stor tudder inde ved hælprøven, og igen ved kontrolvejningen, Lillesøster er nede og veje 2965! og jeg får nu ammebrikker og instruktion i at bruge dem, nu bliver der suttet og jeg får mme med hjem til at give efter måltidet ved brystet og så en tid til kontrol igen dagen efter.
fortrøstningsfuld tager vi hjem, men det bliver endnu en vågne nat, hvor mælken er ved at løbe til, og jeg har ømme mælkedepoter som jeg prøver at massere imens hun prøver at sutte, men syntes stadig det der "sug" der får det til at stikke og jage i brysterne mangler, det jeg husker fra elna der gjorde de første amme dage ulidelige.
det blev torsdag og endnu engang drager vi til herlev, elna er blevet frisk og er i vuggestue så farmand er med inde, vægten er ikke steget, suttebrikkerne hjælper ikke en fløjtene fis, lillesøster har kun fået den mme vi har givet på kop, og det er det eneste. jeg spørg til om det kan være tunge båndet, og da sygeplejersken tjekker det, spørg hun om hun lige må tage lillesøster med ud til "over jordmoren" og det må hun da selvfølgelig.
hun kommer tilbage og giver os en besked der er, ja så uvirkelig som det kan være, en spand isvand lige i hoved. hun har gane spalte, og de har kontaktet læbe/ganespalte centeret. så står vi der, og skal vente på en børnelæge og på en sundhedsplejerske fra læbe/ganespalte centeret. sygeplejersken viser os spalten, men kan ikke fortælle os noget rigtig om hvad det indebære, andet end at jeg aldrig vil kunne amme lillesøster.
vi venter 1½ time, der går med at ringe til min mor, stor tude, lysse og kramme min lille baby og så stortude endnu mere, forsøge at få net nok på telefonen til at google, vi tør ikke rigtig forlade den stue vi er blevet tildelt for at finde noget mad, hvis nu de kommer, så min mand iler i kiosken, der selvfølgelig kun har frugt og chokolade, men der er klokken 1 og vi har intet fået at spise siden kl 7 i morges. efter de 1½ time kommer sundhedsplejersken fra læbe/ganespalte centeret og hun kommer med en masse information, om hvad det indebære at havde et barn med ganespalte
http://www.lgcenter.dk/dnn/
heldigvis har vi fået det meste på skrift, for jeg husker mest brudstykker fra en uvirkelig verden på en hospitals stue, det føltes som om hele verden ramler sammen, midt i snak om narkose, operation, tandproblemer, problemer med mellemøre, gen fejl, tale besvær, spisning, opvækst, livslang tilknytning til centeret... ja alle de ricisi og kompllikationer og problemer vi kan rende ind i. samt at vi nu skal se os selv som forældre til et barn med en genfejl, et handicap. samt at vi skal give flaske hver 3. time, og det er en speciel flaske hvor vi skal "pumpe" mælken ud i munden på hende, når hun forsøger at sutte, og det skal gøres ret pricist når hun sutter, så det kræver en del konsentration fra den der sidder med flasken.
resten af torsdagen er meget tåget for mig, går lidt i overlevelses stadiet, min mor har hentet elna og passer hende hjemme ved os, og vi hygger med hende da vi endelig kommer hjem lige til spise tid.
første nat i lang tid bliver der sovet i vores lille hjem, med en mæt og glad baby.
fredag skal vi på herlev igen, nu med lidt gode nyhedder, lillesøster har endelig taget på og vejer nu 3035, lægen er meget indponeret af at hun på 1 døgn har taget 70 gram på 
hun bliver nu undersøgt af en børnelæge, for at sikre at jordmoren ved fødslen ikke har overset flere ting, alt ser fint ud, men vi skal havde taget en gen-test-blodprøve for at være sikre på at det er den eneste gen fejl hun har.
weekenden bruger vi på at finde os selv, eller hvad man nu kan kalde det, jeg tudder stadig og det vil jeg nok gøre i nogle perioder endnu, nogle gange kan jeg sidde og snakke om det længe og svare på alle nysgærrige spørgsmål, og andre gange bryder jeg sammen når folk spørg hvordan det går.
mandag har vi igen brugt på herlev, tid til snak på neonental afdelingen, og tid i ambulatoriet der skulle havde 4 baby blodprøve glas fyldt, min stakkels lille baby klarede det så fint, og skreg kun i starten. og så en tur på vægten 3122 vejer hun nu, så det går den rigtige vej.
nu ser vi frem imod at læbe ganespalte sundhedsplejersken kommer tirsdag, hun kommer til at komme i vores hjem og være med til alle møder på centeret med kiruger osv. som en ekstre sundhedsplejerske. og på torsdag kommer vores "rigtige" sundhedsplejerske, som er den samme dejlige dame der var sundhedsplejerske for Elna. of tirsdag d. 4/11 får vi svar på om lillesøster har mere end den ene genfejl.
og når ja, så får vi jo nøglerne til vores nye rækkehus senest på fredag, jeg ved det ikke er sundt, men jeg begraver mig lidt i praktiske ting i disse dage, og hygger med mine 2 piger. jeg er ikke i tvivl om at der vil komme en reaktion senere, men lige nu er det overlevelse og flytning.
jeg er så glad for at havde min mand ved min side, han er virkelig den bedste støtte at havde og han har en fantastisk ro, og humor til at hive mig med op igen.
det har været en hård omgang at skrive dette, men det har været nødvendigt for mig at få ned på skrift, for at prøve at komme lidt videre og finde min nye indntitet, som mor til to, mor til et barn med handicap.
tilsidst får i lige et par billeder af lillesøster, som forresten hedder Viva Marie, og er den skønneste og nemmeste lille pige, efter hun er begynt at få mad. Elna elsker hende, og kysser, krammer og nusser hende 
