Er jeg uretfærdig?

Mother-love skriver:

hej de damer bliver nødtil at høre jer ad om jeg er uretfærdig.

min datter er 3,3 år

jeg er alenemor. og venter lillebror til januar.

sagen er den at vi har aftalt hele dagen at når vi har  spist aftensmad og hun har været i bad skal vi hygge på sofaen med slik.

 

vi sætter os ud for at spise aftensmad.

og hun prikker bare til maden og vil ikke spise.

jeg har agt flere gange til hende at hvis hun ikke spiser får hun ingen slik, og hun brokker sig self helt vildt.

og ber hende spise hendes mad utrolig mange gange og hvis hun ikke vil spise så må hun gerne forlade bordet. Men det vil hun ikke. Efter en halv times kamp tager jeg hendes tallerken og ber hende forlade bordet. Og siger ingen slik i dag.

hun bliver naturligvis møghamrende sur og går ind i stuen og smækker døren.

jeg rydder af bordet og går ind og ber hende gøre sig klar til at komme i bad. Men er naturligvis stadig sur på mig. Men hun bløder lidt op og går med ud i bad.

hun har siden hendes far flyttede for 2 mdr siden sagt hver eneste dag at hun vil have slik og jeg siger nej. Og har en kamp med hende næsten dagligt om at man ikke får slik i hverdagene.

nogen gange får hun self lov. Også når vi er hos bedsterne. Men hold nu op hvor synes jeg hun er strid.

Men nu hvor jeg så har nægtet hende slik i dag fordi hun ikke ville spise hendes mad er jeg så uretfærdig når jeg nu har lovet vi skulle hygge i dag?

 Aner ikke om jeg skal have dårlig samvittighed over for hende.

 

Tænker du skulle ha vendt den om og ikke lovet hende slik for så, at tage det fra hende, så ja jeg syntes det var unfair. 

Det var noget andet, hvis du havde startet ud med, "først aftensmad også slik". 

Men som du skriver, lovede du slik uden "regler " og kan godt forstå hun blir sur, når du tager det fra hende, fordi du li "fandt på i farten", at hun skulle spise aftensmad... 

Jeg ville ikke selv have nægtet hende fredagsslik hvis det var mig. Mine børn får deres fredagsslik selvom de ikke spiser så meget aftensmad. Nogle gange kan det være de ikke er så sultne hvis de fx har spist noget til eftermiddag. Så kan jeg finde på at tilbyde noget havregryn eller lignene inden sengetid så jeg ved at de ikke går sultne i seng. Det er jo heller ikke altid de særlig godt kan lide det de får serveret til aftensmad. 

Men mit svar til dig er jo så. Ja jeg synes du var lidt urimelig i pågældende situation. Fordi du har lovet hende hygge og fredagsslik og så straffer hende ved at sige hun ikke må få det alligevel fordi hun ikke har spist nok aftensmad. Det synes jeg er synd. Så skulle du ikke have sagt det til hende. 

Mother-love skriver:

hej de damer bliver nødtil at høre jer ad om jeg er uretfærdig.

min datter er 3,3 år

jeg er alenemor. og venter lillebror til januar.

sagen er den at vi har aftalt hele dagen at når vi har  spist aftensmad og hun har været i bad skal vi hygge på sofaen med slik.

 

vi sætter os ud for at spise aftensmad.

og hun prikker bare til maden og vil ikke spise.

jeg har agt flere gange til hende at hvis hun ikke spiser får hun ingen slik, og hun brokker sig self helt vildt.

og ber hende spise hendes mad utrolig mange gange og hvis hun ikke vil spise så må hun gerne forlade bordet. Men det vil hun ikke. Efter en halv times kamp tager jeg hendes tallerken og ber hende forlade bordet. Og siger ingen slik i dag.

hun bliver naturligvis møghamrende sur og går ind i stuen og smækker døren.

jeg rydder af bordet og går ind og ber hende gøre sig klar til at komme i bad. Men er naturligvis stadig sur på mig. Men hun bløder lidt op og går med ud i bad.

hun har siden hendes far flyttede for 2 mdr siden sagt hver eneste dag at hun vil have slik og jeg siger nej. Og har en kamp med hende næsten dagligt om at man ikke får slik i hverdagene.

nogen gange får hun self lov. Også når vi er hos bedsterne. Men hold nu op hvor synes jeg hun er strid.

Men nu hvor jeg så har nægtet hende slik i dag fordi hun ikke ville spise hendes mad er jeg så uretfærdig når jeg nu har lovet vi skulle hygge i dag?

 Aner ikke om jeg skal have dårlig samvittighed over for hende.

 

Om du er uretfærdig kan jeg ikke blive enig med mig selv om..

Men tænker som andre skriver, at du bliver nødt til at gøre "reglerne" og konsekvenserne klare overfor hende. Altså f.eks du skal spise din aftensmad og have været i bad før der er slik og ja...

Herhjemme hedder det sig at man skal spise den portion mad op som bliver givet (det er som regel livretter og lidt mindre portioner end ellers) og bliver det ikke spist op, så der ikke noget slik og den regel har altid været sådan.. Yderligere har vi en regel om at dårlig opførsel også føre til en konsekvens og om fredagen hedder den så at der ikke vil være Disney Sjov og så må man komme i seng til normal sengetid og her snakker vi altså om sådan en opførsel at man har sagt nej mere end 10 gange på meget kort tid og givet advarsler.. Og vores søn forstår det godt og han bliver 4 år på torsdag

Børn skal lære at der er konsekvenser ved handlinger, men det kan de kun hvis spillereglerne er klare og kontante og man ikke i tide og utide bryder disse regler overfor barnet

Mother-love skriver:

hej de damer bliver nødtil at høre jer ad om jeg er uretfærdig.

min datter er 3,3 år

jeg er alenemor. og venter lillebror til januar.

sagen er den at vi har aftalt hele dagen at når vi har  spist aftensmad og hun har været i bad skal vi hygge på sofaen med slik.

 

vi sætter os ud for at spise aftensmad.

og hun prikker bare til maden og vil ikke spise.

jeg har agt flere gange til hende at hvis hun ikke spiser får hun ingen slik, og hun brokker sig self helt vildt.

og ber hende spise hendes mad utrolig mange gange og hvis hun ikke vil spise så må hun gerne forlade bordet. Men det vil hun ikke. Efter en halv times kamp tager jeg hendes tallerken og ber hende forlade bordet. Og siger ingen slik i dag.

hun bliver naturligvis møghamrende sur og går ind i stuen og smækker døren.

jeg rydder af bordet og går ind og ber hende gøre sig klar til at komme i bad. Men er naturligvis stadig sur på mig. Men hun bløder lidt op og går med ud i bad.

hun har siden hendes far flyttede for 2 mdr siden sagt hver eneste dag at hun vil have slik og jeg siger nej. Og har en kamp med hende næsten dagligt om at man ikke får slik i hverdagene.

nogen gange får hun self lov. Også når vi er hos bedsterne. Men hold nu op hvor synes jeg hun er strid.

Men nu hvor jeg så har nægtet hende slik i dag fordi hun ikke ville spise hendes mad er jeg så uretfærdig når jeg nu har lovet vi skulle hygge i dag?

 Aner ikke om jeg skal have dårlig samvittighed over for hende.

 

Jeg ville nok bruge anden måde at sige det på.

Når du har spist din aftensmad, kan du få slik. Så hun forstår at man får ikke slik efter maden, men når man har spist den.

Jeg vil mene hun sagtens kan forstå det det kan min på knapt 3 i hvertfald godt og af samme årsag informerer vi aldrig om dessert/slik før vi HAR spist  

men i andre situationer hvor han fx ved at vi har is i fryseren og gerne vil have en, så laver vi en aftale om at når han har spist sin aftensmad - så kan vi hygge med is. Så behøver han ikke bruge energi på at prøve at skippe maden, da han VED at så er der bare ingen is og nej, vi forventer ikke at han spiser en kæmpe giga portion, men hvis han har spist helt alm som altid af det vi nu får, så er det fint.  

Uretfærdig er måske ikke det ord jeg ville bruge, men utydelig. Hvis du har lovet slik og hygge efter mad og bad, så har du kun implicit sagt at så skulle hun også spise, og pludselig fordi hun ikke ville blev der tilføjet en ny regel. 

Om man må få slik uden at have spist aftensmad eller ej er for mig at se en smagssag, men det vigtige er man er tydelig og reglerne ikke ændrer sig for hver dag. Så ønsker du en regel om slik og hygge kun kan komme når man har spist op, så er det reglen og så er det hver gang. Hvis du derimod ikke vil reglen, jamen så er det ikke reglen.

Og for mig skal der være en logik i regler, og kan se en logik i man ikke spiser slik når man nu ikke kan spise aftensmad (vi har dog ikke denne regel), men jeg kan ikke se logikken i man ikke kan hygge. Så havde det været mig og jeg ville reglen om slik kommer kun efter man har spist, så ville jeg dog stadig hygge som lovet bare uden slik.

Og så lige et kram med på vejen, må være hårdt at stå lige midt i en datter der er ked/frustreret/forvirret mens man selv lige er blevet alene og er gravid. Og om du så laver tusind fejl, ændrer regler hver uge, så er du stadig den bedste mor for netop din datter.

Jeg syntes faktisk du er uretfærdig. Du har lovet hende slik i aften, og selvom det i din verden betyder " når vi har SPIST aftensmad", så betyder det helt sikkert i hendes verden blot "efter mad og bad". Og ja du sagde under maden at det kun blev hvis hun spiste, men helt ærligt talt så skulle en enkelt aftens uden aftensmad ikke ødelægge en lovet hyggeaften med mine unger.

Så ja jeg syntes du er uretfærdig (ville ikke syntes det hvis barnet var ældre), og jeg syntes det er synd for jer begge, at den lovede hyggeaften er ødelagt.

Her er jeg enig både i dit indlæg og i Lineog4 indlæg 

Jeg ville nok slet ikke nævne at der kommer slik. Vores søn på 2 gør det samme hvis jeg får sagt noget om slik, så jeg har lært slet ikke at sige noget før vi skal have det... så bliver han også så glad når det pludselig kommer noget lækkert på bordet 

Det er uhyggeligt så mange mennesker der har et forkvaklet syn på mad i vores samfund. Se bare hvor mange overvægtige og da også undervægtige der er. 

Herhjemme forsøger vi at skabe et naturligt forhold til mad og mad og tvang er to ting der ikke hører sammen her. (Ved godt du ikke propper maden i hende)

Var jeg i dine sko ville jeg bede farmor droppe al slikket til din datter er blevet ældre. Så kan hun få det hun skal have når hun er sammen med dig. Jeg ville bruge det som overraskelse og ikke love det på forhånd. 

Derudover tænker jeg at hun stadig er i sorg over at mor og far er flyttet fra hinanden og det kommer til udtryk i sådanne "oprør" - helt naturligt

Min søn på knap 4 kan stadig ikke forstå den med spis mad først bagefter slik. Han er simpelthen så optaget af tanken om slik at han ikke kan spise, så her bliver slik givet som en overraskelse hvis vi gerne vil have han spiser noget "rigtig" mad først