Nanna har feber

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

821 visninger
12 svar
0 synes godt om
21. august 2009

linemus

Hun er helt oppe på 40,4 og hun er bare helt vildt varm. Jeg ringede til vagtlægen, men da hun reagerer fint, men selvfølgelig er træt, kunne han ikke gøre noget. Hun har hostet nogle gange og det hvæser lidt, når hun trækker vejret. Nu sover hun. Lige før sagde hun nogle underlige lyde, men sov videre. Jeg er jo skideræd for, at hun stopper med at trække vejret ligesom lille Noah gjorde, og har mest lyst til at sidde og kigge på hende hele tiden hele natten

Øv, lige nu synes jeg det sucks at være "alenemor" til tre (en syg, en skriger og en der ikke er puttet endnu).

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

21. august 2009

Rasmine

ÆV
Pyha, Line, kan godt forstå du helst vil sidde og kigge på hende hele natten...
Kunne hun ikke sove hos dig i nat?

Anmeld

21. august 2009

linemus

Jo, det har jeg også tænkt på. Så skal jeg bare have hende sneget ud af værelset uden Signe opdager det, ellers bryder helvede løs. Men det bliver nok løsningen. Ellers sover jeg i stuen med dørene åbne.

Hun har lige rejst sig selv for at få vand og virker ikke sønderligt påvirket. Hvis det var mig, der havde så høj feber, så var jeg døden nær.

Line - nu med sovende børn

Anmeld

21. august 2009

Tikki

arhh øv - begge unger her har også feber. Jeg er også pisseræd, når de har feber. Iza og Malthe har stor risiko for at få feberkramper nemlig som er arveligt, så jeg lukker ikke et øje mens det står på.

Ja, det er noget underligt noget med børn og feber - selvom mine her begge har nær de 39, har de alligevel leget og været i vigør hele dagen..underligt.

Rigtig god bedring med hende

Anmeld

21. august 2009

Mary

Puh altså, det var da også en høj feber!
God bedring med hende, håber feberen falder snarest!

Anmeld

21. august 2009

ivfmarie

øv osse.. stakkels pige(r) !

øhhh... svineinfluenza?? Har I været sammen med nogen for en uges tid siden der klagede over samme symptomer?

Der er jo en pandemi - og ca hver 3. af os er spået til at få den..  Ja, jeg tænker det bare lidt højt - ikke fordi jeg selv er flippet over det.. Men bare lige for at reminde dig om at nedsætte smitterisiko - hvis muligt!

God bedring, uanset hvad der har ramt det stakkels pus!

Anmeld

22. august 2009

linemus

Nå, feberen var jo faldet i dag, og hun har haft det fint bortset fra en hoste indimellem, der lyder som en lille søløve og har gjort hende næsten stum. Her til aften har hun så igen 40.5 i feber og er bare så varm. Det gør bare så ondt, at hun skal være syg og ikke forstå, hvorfor det gør ondt, når hun hoster.

Ville I give panodil, når feberen er så høj, men hun ikke virker ret generet af det? Hun er lidt mere pylret end i går. Vagtlægen, som jeg snakkede med igår, sagde, at feber jo var en god ting, der skulle bekæmpe sygdom, og at man ikke skulle give panodil med mindre barnet havde ondt, men han fik også det hele til at lyde så legende let.

En anden ting: Hvad får jeres børn lov til, når de er syge? Bliver de holdt indendøres, eller mener I den friske luft bare vil gøre godt? Må de gøre de ting, de virker til at kunne holde til og gerne vil som fx leg på legeplads/i haven? Hvor sætter I grænsen?

- Line

Anmeld

22. august 2009

LISBETH:-)

linemus skriver:

Nå, feberen var jo faldet i dag, og hun har haft det fint bortset fra en hoste indimellem, der lyder som en lille søløve og har gjort hende næsten stum. Her til aften har hun så igen 40.5 i feber og er bare så varm. Det gør bare så ondt, at hun skal være syg og ikke forstå, hvorfor det gør ondt, når hun hoster.

Ville I give panodil, når feberen er så høj, men hun ikke virker ret generet af det? Hun er lidt mere pylret end i går. Vagtlægen, som jeg snakkede med igår, sagde, at feber jo var en god ting, der skulle bekæmpe sygdom, og at man ikke skulle give panodil med mindre barnet havde ondt, men han fik også det hele til at lyde så legende let.

En anden ting: Hvad får jeres børn lov til, når de er syge? Bliver de holdt indendøres, eller mener I den friske luft bare vil gøre godt? Må de gøre de ting, de virker til at kunne holde til og gerne vil som fx leg på legeplads/i haven? Hvor sætter I grænsen?

- Line


Jeg giver altid - efter råd fra vagtlægen - Amalie panodil når hun når over 40 i feber. Det hjælper jo ikke kun mod smerter men er også feber nedsættende.

Ang. aktivitet får Amalie lov til det som hun magter. Vi tager dog ikke på udflugt, hvis hun er syg. Men leg i haven ja da. Det giver dog tit sig selv, da hun - når hun har høj feber - ofte bliver sløv og helst bare vil hænge på mors arm.

Håber da snart at det går over.

Lisbeth

Anmeld

23. august 2009

ivfmarie

jeg tænker igen... HVIS det er svine influenza, så synes jeg ikke at du skal foretage dig noget hvor du udsætter andre for smitte, i hvertfald.
Snakkede lægen slet ikke om muligheden for at det kunne være svineinfluenza?
Ikke for at freake dig - men symptomerne passer altså!

Jeg har sakset lidt info fra en af de utallige mails vi får tilsendt dagligt på sygehuset...


God bedring


Marie



INFLUENZA A (H1N1 )
BAGGRUND
Infektionen ligner fortsat sæsoninfluenza, det vil sige, at langt de fleste, der smittes, får en mild sygdom, der er overstået på få dage. Forskellen fra den almindelige sæsoninfluenza er, at flere forventes at blive syge, da vi ikke har immunitet. Influenza A er smitsom ligesom den almindelige sæsoninfluenza, men de foreløbige erfaringer tyder på, at den ikke er mere alvorlig.
Selv for patienter, der tilhører en risikogruppe, vil de fleste overstå sygdommen med få komplikationer.
 
VISITATION
Diagnostik og behandling af influenza A foregår i almen praksis og af vagtlægesystemet. Patienter behandles så vidt muligt hjemme.
Gravide skal undersøges og behandles efter vores gældende retningslinjer, skal selvfølgelig modtages ved mindre liv, blødning, præmature veer m.m.
Gravide med influenza kan selvsagt visiteres til indlæggelse hos os af praktiserende læge, når den praktiserende læge skønner, der er behov.
 
SYGDOMSDEFINITION OG KLASSIFIKATION
Kliniske kriterier for influenza A:
Pludselig opstået sygdom med feber > 38 grader, luftvejssymptomer og muskelsmerter.
En komplikation kan være viruspneumoni, som vil vise sig ved åndenød og respirationsbesvær.
 
Mistænkt tilfælde: Kliniske kriterier alene.
Sandsynligt tilfælde: Kliniske symptomer og nær kontakt til verificeret tilfælde.
Verificeret tilfælde: Laboratoriepåvist influenza A ( H1N1 )
 
GRAVIDE
Gravide er i risikogruppe og skal derfor behandles og have profylakse. Se senere.
Baggrunden er, at der hos gravide med influenza er lidt større risiko for at udvikle viruspneumoni end hos ikke gravide. Man skal derfor være opmærksom på symptomer på påvirket respiration som åndenød, hurtig respiration. Sådanne symptomer vil indicere indlæggelse.
Det skal understreges, at influenza A hos gravide generelt har et mildt forløb.
 
SMITTEMÅDE
Influenzavirus overføres overvejende som dråbebåren smitte, f.eks ved dråber ved hoste og nys inden for ca 1 meters afstand fra patienten.
Virus overføres også ved direkte eller indirekte kontaktsmitte, hvor virus i sekret fra luftvejene overføres via hænderne eller andre genstande.
Luftbåren smitte med dråbekerner, som kan holde sig svævende i lang tid, vil også kunne forekomme. Dråberne smitter gennem slimhinder ( øjne, mund, næse ) eller i form af dråbekerner, der indåndes.
Smitterisiko er til stede fra 1 døgn før sygdomsstart og til 7 dage efter.
 
INKUBATIONSTID
Op til 7 dage.
 
DEFINITION AF NÆR KONTAKT
En nær kontakt er en rask person, der fra døgnet før indekspatienten blev syg til og med 7 dage efter, har haft tæt kontakt med patienten.
Tæt kontakt betyder en eller flere af følgende:
1.       Husstandslignende kontakt
2.       At have undersøgt eller plejet patienten
3.       At have boet sammen med patienten
4.       At have haft ansigt til ansigt kontakt ( under 1 meter og over 1 time )
5.       At have haft direkte kontakt på slimhinder med sekreter eller ekskreter fra patienten
 
DEFINITION AF RISIKOGRUPPER
VOKSNE
Gravide
Personer der går til behandling eller kontrol for kroniske lungesygdomme ( herunder astma ), hjerte-karsygdomme eller diabetes.
Personer med medfødte eller erhvervede immundefekter, herunder HIV-smittede personer og medikamentelt immunsupprimerede
Personer med andre sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko.

Anmeld

23. august 2009

Susan1978

for mig lyder det der som lungebetændelse.

god bedring med hende.

har du sagt til vagtlægen hun hoster og hvæser. Jeg synes du skulle kræve at han lige lytter GODT på hende.

God bedring.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.