Hjælp mig med at stoppe med at være så pokker følsom og
nærtagende. Min mand har været på en to-dags forretningsrejse,
kom hjem i går aftes. Vi fik snakket lidt inden vi lagde os til at sove
(jeg var gået i seng, da han kom hjem) I morges stod jeg op før
ham og da han kom på badeværelset sagde han ikke en lyd. Jeg
gjorde mig færdig og ville sige farvel. Siger så at jeg elsker ham og
han svarer i lige måde. Det har han i de 4 år vi har været sammen
aldrig gjort. Så jeg bliver lidt paf og gentager "i lige måde!?" hvortil
han siger "jeg elsker også dig" min reaktion kom helt bagpå mig
selv for jeg har lidt en opfattelse af bare vendte ham ryggen og tog
af sted med et "farvel" Det sidder så meget i mig. Jeg er
grædefærdig. Kan ikke samle mig om noget. Og et eller andet sted,
bør det vel være noget jeg bare siger pyt til. Men hvorfor pokker
kan jeg ikke det. Han har jo sikkert bare været træt og ikke haft et
behov for nærhed her til morgen som jeg tydeligvis havde. Men det
er i ny og næ jeg ender med at sidde på mit arbejde og være ked
af det, fordi jeg føler vi er på kant af hinanden - altså uden der har
været skænderi involveret. Andre der kender til det?
Anmeld
