Så kunne jeg få lidt ro og begynde at sætte mig til at skrive fødselsberetningen fra vores lille supermands fødsel.
Det hele startede fredag morgen kl 4:20 ca, hvor min kæreste vågnede (der plejer han at stå op fordi han møder på arbejde kl 6) så han stod op kl 4:00 og spurgte om der var sket noget, da jeg havde lidt plukkeveer torsdag aften. og på det tidspunkt han spurgte mig var der ikke sket en skid, jeg havde en lille plukkeve da jeg vågnede men det var sgu ikke det store..
Men jeg vågnede jo og så lå jeg egentlig bare og var vågen.. Ligepludselig kunne jeg så mærke at det begyndte at gøre lidt nas, og så kom der ellers småveer, og jeg brugte så den app som jeg ALDRIG troede jeg nogensinde ville komme til at bruge, til at tracke mine veer.. (den første er registreret kl 04:24) og så kom de ellers hvert 7. minut, og var ca 45 sekunder - 1 minut lange. så det var rimelig vildt at de allerede var så hyppige.
Der gik vel små 40 minutter og så kom morten ind til mig i soveværelset og skulle til at kysse mig farvel, da han var ved at skulle afsted på arbejde. men så måtte jeg jo så pænt sige til ham at det nok var bedst at han blev hjemme alligevel, da jeg havde på fornemmelsen at de nok ikke gik i sig selv.
Jeg ringede til fødegangen ved 5:30 tiden, da jeg havde haft veer i lidt over en time hvor de kom med kortere og kortere mellemrum og blev kraftigere. og vi aftalte at vi kom derind omkring kl 8 og så ville de lige se på mig osv.. (de ville gerne have mig ind forholdsvist tidligt fordi at jeg fik kejsersnit med Villads, så de kunne holde øje med mig.)
og så ringede vi til Villads' Farmor, som skulle komme og passe ham. så Morten og jeg stod op der kl 6:00 ca, og begyndte at pakke os lidt sammen og lavede en kop kaffe og hyggede med Villads i sofaen med ramasjang og dyner. det var utrolig dejligt at starte dagen på den måde. vi forklaede villads at Farmor var på vej og at vi skulle køre til sygehuset, fordi at nu ville lillebror altså gerne ud..
Farmor var her ca kl 7:00 og så kørte vi efter en halv times tid mod Hillerød.. og det var så dejlig en tur med solopgang. Jeg var så glad for at det hele gik i gang af sig selv, for det var jo meningen at jeg skulle have været sat igang søndag.
Vi mødte op på fødegangen ved 8 tiden som aftalt og vi blev velmødt af vores jordemoder, vi kom ind på stuen og fik kørt strimmel og så fik vi lidt morgenmad.
Og så brugte vi egentlig tiden fra kl. 8-16:00 på at slappe af, hvile os og forberede os til at lillebror skulle ud.
kl 16:00 kom der så en ny JM, og hun kendte min kæreste da han og hendes storebror har spillet i et dødsmetalband sammen for små 20 år siden. det var lidt sjovt. og hun var heldigvis smadder sød..
Hun undersøgte mig og vi besluttede at tage vandet for at se, om der ikke kunne komme lidt mere skub i de veer. og det gjorde der. fostervandet var lidt lysegrønt, ikke noget alarmerende. han fik sat en diode på hovedet (igen grundet jeg tidligere fik KS, så de ville gerne holde godt øje med ham) kl 16:20.
- fra det tidspunkt fik jeg så lattergas, og det var SÅ skønt. jeg ELSKER simpelthen lattergas, for det virkede så godt på mig under veerne.
Efter det begyndte der at komme skub på veerne, og jeg kunne mærke imellem veerne at jeg var blevet skrub sulten, så jeg fik noget mad som jeg SLET ikke kunne fordrage lugten af når jeg havde en ve, så jeg bad morten om at køre vognen væk når jeg havde veer og så komme tilbage med den når jeg ikke havde.. det måltid blev spist stående.
omkring kl 18:30 spørger jeg om det kan lade sig gøre at få epidural blokade og vi snakker om det, og vi aftaler at vi venter en times tid med epi, da det godt kan få veerne til at blive mindre progressive..
der går ikke mere en 20 minutter så begynder jeg at få en ekstrem pressetrang, og jeg kan bare mærke at nu skal jeg presse.. jeg bliver undersøgt og jeg er SLET SLET ikke åben nok til at kunne presse, og pressetrangen kom pga at hans hoved trykkede under veerne. han ligger også lidt skævt med hovedet, så vi forsøger at jeg kommer til at stå op, ligge anderledes osv. ja jeg skiftede stilling ret ofte da der ikke var nogen som helst stilling der var behagelig at håndtere veerne i.. jeg pressede stort set lidt under hver ve, og jeg skulle gispe og gispe hele tiden, det var til at blive idiot af.. jeg vil gerne have den der epidural... Men min Jm vil gerne have at afd. jdm kommer og ser til mig, grundet min ekstreme pressetrang og fordi han ligger lidt skævt med hovedet. men hun var optaget af noget akut, klokken var ca 19:00. så jeg var nødt til at vente med epiduralen til hun havde undersøgt mig..
Kl 19:40 kommer afd jdm ind og jeg ligger og gisper med min trofaste lattergas lige ved hånden. hun undersøger mig i en vepause og dommen er 6 cm.!! FÅRRRRRK tænkte jeg bare HVORFOR er det bare så skod at gå i stå ved 6 cm..! og pludselig kommer der en ve, og jeg beder afd. jdm om at fjerne sine fingre, men hun beholder dem inde for hun ville lige mærke om der var forskel på om jeg åbnede mig mere når der var veer... og det gjorde jeg til 7 cm. det sagde hun imens jeg havde en ve, og så sagde hun at nu var hun lidt bister ved mig og jeg skulle bare gispe og trække vejret igennem masken. og så gik der 10 sekunder så siger hun, nu er du fuldt dilateret, så nu kan du bare begynde at presse..
22 minutter senere, kl 20:12, var lillebror født. 4130 gram og 54 cm. og AV FOR HELVEDE hvor gør det da bare PISSE FUCKING ONDT at føde....
Men jeg fik jo den smukkeste mørkhårede dreng ud af det. men for SATAN hvor skal jeg bare IKKE have flere børn.
Nu har jeg både fået et barn ved kejsersnit, og ved alm fødsel, og jeg foretrækker hverken det ene frem for det andet. heller ikke efter fødslen..
Jeg bristede tre steder.. højre skamlæbe flækkede, venstre skamlæbe fik en rift der skulle syes, og så fik jeg også en god rift inde i skeden som skulle syes. AV for helvede..!
jeg nåede ikke at få epidural, og min elskede lattergas blev skiftet ud med ilt. så jeg klarede det uden smertestillende. det synes jeg er PISSE SEJT gået fordi at det var jo det jeg ALLER helst ville dengang jeg skulle have villads.
jeg troede virkelig ikke jeg kunne føde, men det kunne jeg og det er jeg stolt af, selvom det slet slet slet ikke var særlig sjovt. men jeg havde det sådan at hvis det var endt ud i kejsersnit igen, så va det også fint nok..
nu er han 4 døgn gammel. og vi har været hjemme siden natten til lørdag og jeg har haft besøg af sundhedsplejersken i dag. Det var rigtig dejligt..
SHIT det er hårdt med en storebror der reagerer ved at blive SKIDE fræk. og hvor er det hård at have kæmpe ondt i skrævet og hvor er det også bare pisse hårdt at miste nattesøvnen..
men nu begynder det forhåbentlig at vende til det positive snart.. vi har fået nogle gode råd til at tackle de udfordringer vi har lige nu, så nu er vi optimistiske og vi håber at vi får styr på situationen stille og roligt 
Men jeg har det godt, jeg er træt, men glad..
og nu BILLEDSPAAAAAAM fra de første par dage
