Fuck mit liv

Jeg elsker min søn, men jeg er træt af at føle mig som en dårlig mor og sidde og græde om kap med ham stort set hver aften.

Intet kan trøste ham i mere end et par min. af gangen og lige som man tror man har fundet noget der virker sætter han i vræl. 

Far hjælper når han kan men det er jo svært når an først får fri kl 19 og 20 når drengen starter på sine ture kl 16-17 tiden.

Jeg er træt af at græde snot og tåre og har bare lyst til at skrige fuck mit liv... og jeg hader mig selv for at tænke den tanke...

Jeg er træt af at sp siger at det bare er en periode, når det har været sådan siden han var 2-3 uger gammel. 

Jeg er bare træt...

og nu græder han igen, og det er ikke en gang 5 min. siden jeg lage ham fra mig fordi jeg troede ham sov, så må heller trøste ham, og måske mig selv senere når han sover....

Hvor gammel er baby nu? Ka sagtens huske hvordan det var fra da thea var lille og havde kolik. Vi tog hende til en zoneteraput hvilket hjalp. Vh stine

Han er to måneder

Kæmpe kram

er der ingen der kan aflaste dig lidt?

hvor i landet bor du?

måske jeg evt kunne hjælpe på en eller anden måde

Tror dit barn kan mærke dit dårlige/negative humør. 

Børn har perioder med nogle ting. 

Kram til dig!! 

Min ind søn græd også hvergang jeg lagede ham... Eller max 10 min efter jeg havde lagt ham. Han stoppede når jeg tog ham op.

han sov de første 4 mdr 4 timer i døgnet (ikke sammenhængende)

lægerne sagde han bare var frisk....jeg tog dog selv til kiropraktor da han var 4 mdr og hun kunne se at var skæv og trykket ned i ryggen (måske efter en svær fødsel)....allerede efter første besøg hvor hun rettede ham sov han 7 timer i træk... Vi var til 3 behandlinger, og stille og roligt lærte han at det ikke gjorde ondt mere at ligge fladt.

Nu er han en sovetryne ��

Åååh ha, det er bare SÅ hårdt, det du står midt i!!! Du skal ikke slå dig selv i hovedet fordi du tænker sådan. Det gør de fleste mødre sgu nogle gange... Man bliver presset til grænsen og langt ud over den, og det kan være sindssygt svært at rumme et spædbarns grædeture, når man selv er så langt ude af træthed og udmattethed...

Jeg har et råd, som lyder så banalt at man tænker "rend mig". Men hvis du ikke allerede har prøvet det, så prøve at tage tøjet af både dig selv og sønne (lad ham evt beholde bleen på) og læg dig på ryggen med ham på din mave og bryst. Han skal ligge på sin mave. Tag et tæppe over jer, så i ikke bliver kolde, og lade ham så ligge der og rode rundt indtil han ikke gider mere. Det virkede her, flere gange. Min datter gik fra at være en rigtig natte-satan til og sove mellem amningerne. Lige nu er han ikke ældre, end at han har tilbragt mere tid i din mave, end uden i verden. Det betyder at han føler sig mest tryg på/hos dig. Så se om hud mig hud tricket virker, og ellers så er det i min mening bedst at en baby græder i trygge rammer, feks mors arme, så er trygheden og kærligheden hvert fald til stede :-D

Ellers tror jeg også kiropraktor kan være pengene værd

Anonym skriver:

Jeg elsker min søn, men jeg er træt af at føle mig som en dårlig mor og sidde og græde om kap med ham stort set hver aften.

Intet kan trøste ham i mere end et par min. af gangen og lige som man tror man har fundet noget der virker sætter han i vræl. 

Far hjælper når han kan men det er jo svært når an først får fri kl 19 og 20 når drengen starter på sine ture kl 16-17 tiden.

Jeg er træt af at græde snot og tåre og har bare lyst til at skrige fuck mit liv... og jeg hader mig selv for at tænke den tanke...

Jeg er træt af at sp siger at det bare er en periode, når det har været sådan siden han var 2-3 uger gammel. 

Jeg er bare træt...

og nu græder han igen, og det er ikke en gang 5 min. siden jeg lage ham fra mig fordi jeg troede ham sov, så må heller trøste ham, og måske mig selv senere når han sover....

Min datter havde også kolik og sp måtte ikke anbefale nogen behandling. Det gjorde mødregruppen heldigvis, vi gik til kiropraktor og det er det bedste valg nogensinde.

hun var låst i både nakke og hofte så hun kunne ikke bevæge sig og havde ondt som bare pokker.

et af de tydeligste tegn som en del babyer har er, at de ligger i "banan", f.eks hvis de ligger fladt på ryggen på puslepuden. Dvs deres krop er helt bøjet som en banan.

Uanset hvad - med de symptomer du beskriver, så gør jer selv den tjeneste at konsulter en kiropraktor, kranieolog eller andet alternativ.

Jeg løb kun panden mod en mur når jeg spurgte så eller egen læge.

Kiropraktor lindrede allerede første gang, og pludselige havde vi en pige der sov igennem i stedet for at skrige hele natten.

Jeg elsker min søn, men jeg er træt af at føle mig som en dårlig mor og sidde og græde om kap med ham stort set hver aften.

Intet kan trøste ham i mere end et par min. af gangen og lige som man tror man har fundet noget der virker sætter han i vræl. 

Far hjælper når han kan men det er jo svært når an først får fri kl 19 og 20 når drengen starter på sine ture kl 16-17 tiden.

Jeg er træt af at græde snot og tåre og har bare lyst til at skrige fuck mit liv... og jeg hader mig selv for at tænke den tanke...

Jeg er træt af at sp siger at det bare er en periode, når det har været sådan siden han var 2-3 uger gammel. 

Jeg er bare træt...

og nu græder han igen, og det er ikke en gang 5 min. siden jeg lage ham fra mig fordi jeg troede ham sov, så må heller trøste ham, og måske mig selv senere når han sover....

Sådan et min også om eftermiddagen/aftenen medmindre jeg triller en tur i barnevognen med ham. Har du prøvet det?

Har du fortalt Sp hvordan du har det? Idag tillbyder de en efterfødselsreaktion test til alle. Der er spørgsmål i testen omkring om man selv synes man er en god mor, om man har haft selvmordstanker, om man er stresset, tom, urolig osv. Synes du skal bede Sp om at tage testen med næste gang hun besøger dig.  

Man kan også nemt skabe en dårlig spiral hvor barnet græder, du bliver stresset og usikker og barnet bliver urolig og så "kører i hinanden op" på den måde.