Hej jeg har en lille pige på 2 år. Hun leger meget og er en aktiv barn men hun har det meget svært ved at være omkring andre mennesker det er så slemt at hvis de kommer hjem til os vil hun græde først og prøve på at få mig væk derfra. Og hvis vi tager hjem til andre så græder hun meget og vil have at jeg skal bare bære hende så længe jeg er der. Føre der kunne hun godt lide børn, men nu er de kommer er hun utryg. Hun er meget afhængig af mig så meget at hun elsker sin far meget, og hvis han vil ude og vil have hende med hun vil gerne men frygten for at komme væk for mig holder hende tilbage og siger hun nej til at gå med. Hvad kan jeg gøre? Jeg har søgt i dagpleje men hun står på ventelisten. Nu vil jeg have at hun kommer bare direkte i børnehaven.
P.s. hun har været indlagt 2 gange føre i syghus med dårlige oplevelse og det tænker jeg måske er årsagen, men det er nu knap 1 år siden kan det være det? Håber at du kan kommer med en løsning føre børnehaven, fordi jeg ved når hun kommer i børnehaven og lidt væk fra mig bliver hun ok. Men hvad kan jeg gøre nu?
Trines svar
Hej Angel
Tak for dit brev. Der lyder som en svær situation I er i men hvor er det dejligt at du er på forkant med tingene og allerede nu prøver at finde redskaber til at hjælpe din datter med.
Du skriver at hun for et år siden var indlagt og at det ikke var en rar oplevelse. Det får mig til at tænke, lige som dig, at hendes adfærd eventuelt stammer der fra. Jeg kan heller ikke lade vær med at tænke om I har haft kontakt med sygehuset efterfølgende og fortalte om hendes angst for nye mennesker?!
Det er vigtigt at finde ud af om hendes adfærd er mere end "almindelig" separations angst som er kammet over. Her kunne I eventuelt kontakte børneafdelingen I var på og spørger tilråds.
Men hvis I mener og her er det desværre umuligt for mig at vurdere, at det handler om "almindelig" separation angst synes jeg i skal gøre følgende;
Først og fremmes skal I ændre jeres tankegang fra at det er synd for hende at hun er bange til at det er synd at hun er havnet i denne situation. Ved at syntes at det er synd kan hun mærke at I bliver ængstelige og det gør hende bange. I skal altså komme ud af den spiral som I er kommet ind i hvor hun er utryg, det gør jer, utrygge hvilket gør hende mere utryg.
Så skal I øve jer I når der kommer gæster at forberede hende. Det kan I gøre ved at sige til hende, en halv time før, at nu kommer der snart gæster som mor og far rigtig gerne vil se så derfor kan hun ikke hænge på mor. Hvis hun synes det bliver svært må hun gerne gå ind på værelset at lege. Samtidig fortælle I gæsterne at de skal respekterer hendes værelse for det er hendes frirum. Hvis hun begynder at græde så sig at I ved det er svært og at du godt må gå ind på hendes værelse. Og husk at rose hende.
På denne måde tager I ansvar og fortælle hende samtidig at hun god kan være tryg ved situationen.
I skal også tage ansvar når f.eks. far vil gå, så i stedet for at spørge hende så fortæl hende at nu skal hun ud med far. Selvom hun bliver ked af det så skal hun med og husk endelig at sig det til hende. Igen finder hun ud at at det er jer der bestemmer og det gør hende tryg.
Og sidst men ikke mindst skal I ud bland andre børn om det så er på legepladser, hjemme hos andre eller i legestuer. Jeres datter skal lære at andre børn er sjove og at det er trygt.
Jeg håber I kan bruge mit råd ellers er du velkommen til at skrive igen.
Hilsen Trine
www.naturligopdragelse. dk
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk
