Hvad f... gør man så? 
Sagen er den min kæreste er begyndt at bruge mere og mere tid på studiet. Han er mega karrieremenneske og har altid været det, men jeg begynder at synes det fylder for meget. De fleste dage er han - som studerende først hjemme 17.30. Og så skal han lige i bad, have noget andet tøj på, og efter maden er det tid til alt det praktiske med putningen, så der er ikke meget kvalitetstid med børnene for ham.
Jeg er så alene med dem fra 15.30. Og jeg kan godt mærke på dem, at far er meget væk. Han er også ofte optaget af praktiske gøremål i weekenden. De er begge to MEGA morsyge. De vil mig SÅ meget begge to, og de trænger begge til at have alenetid med mig efter deres dage i institution. Men det kan jeg jo ikke Jeg kan ikke være 2 steder på én gang! Prøver at prøver at finde på aktiviteter vi kan lave sammen, men deres personligheder er vidt forskellige. Den store på 3,5 foretrækker rolige lege, tegne og den slags. Den lille på 2 er en rigtig "Emil" type, der kan lide det vildt, og som gerne laver så mange ulykker som muligt. Derfor er det sindssygt svært at forene dem i noget fælles. De er jo ikke så interesseret, de vil bare have mor for dem selv.
Det begynder også at slide på mig, for eftermiddagene er ikke konstruktive. De er som hund og kat, og jeg skiftevis prøver at være der for den ene og den anden. Men den store bliver hysse bare den lille kigger på hende, for så er hun sikker på han vil tage hendes legetøj, og så skal jeg trøste/aflede hende, og imens laver den lille noget han ikke må for at dreje opmærksomheden over på ham igen.
Det er total ukonstruktivt. Jeg er en god mor for mine børn, og de trives, men eftermiddagene pt. er som sagt virkelig ikke konstruktive. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre! Min kæreste nægter at komme før hjem, der er hele tiden lige noget han skal gøre færdigt og ikke kan gå fra, og uanset hvad jeg gør kan jeg ikke ruske fornuften ind i ham, han forstår det ikke. For de falder jo mere til ro når han kommer hjem fordi vi så er to, og så virker det jo meget nemt...
Jeg er efterhånden kørt helt ned med stress, for jeg skal også forestille at studere, men der er intet overskud til det, når vi når aftenen.
Hjælp mig! Hvordan skaber jeg de her gode eftermiddage? Hvordan får jeg dem drejet mere over på far?
