Det er HVER aften, når jeg sætter Signe ned i tremmesengen. Så skriger hun. Lige med det samme. Og hun bliver ved og ved og ved og der er ingenting hun vil have. Hun tramper også meget for ligesom at sætte effekt på. Efter lang tids hylen kommer hun så pludseligt ned på normalt niveau og kan snakkes med og vil gerne have vand og til nød lægge sig ned. Det gør vi så ad lib. i et stykke tid.
Hvis hun er så træt, at hun får sig lagt ned, så ligger hun der og græder, mens hun "cykler" med benene eller banker dem ned i sengen. Det er som om, hun slet ikke kan finde ro. En dag lykkedes det mig at få hende til at holde op, ved at "ae" hende voldsomt på maven/brystkassen. Så slappede hun af, men det har ikke virket siden.
Er der andre, der kan nikke genkendende til det? Jeg har aldrig oplevet det ved de to andre, så hun bliver hurtigt gjort til hystaden i huset

- Line
Anmeld