Jeg er lidt modsat, for jeg synes, det er grund nok, at man ikke har lyst til at få et barn mere. Det er da så stort, at lysten virkelig skal være der, og det ville da være forfærdeligt at være det barn mor og far fik, men som far ikke ville have, men det skulle han for ellers gik mor. Man kan jo ikke bare forvente, at far vil være lykkelig for barnet, når det kommer og, at lysten pludselig opstår, når barnet først er der. Lysten til et barn eller at være klar til et barn er ikke noget man kan fremtvinge. Heldigvis respekterede min mand, at jeg ikke var klar, da vi første gang snakkede om at få barn, og jeg respekterer også, at hvis vi ikke har fået barn nr. 2, inden en dato vi har fastsat, så ønsker han kun et barn pga. hans alder.
Jeg kan godt se, at det er et kæmpe dilemma, som ingen andre rigtig kan give en løsning på, for det handler egentlig om, om ønsket om barn nr. 2 er større end ønsket om at være sammen med din kæreste, og om ønsket er så stort, at du er villig til at gøre dit barn til skilsmissebarn for at få dit ønske opfyldt.
En af mine veninder sidder i samme situation som dig, men jeg ved, at hun bliver hos manden, da en tryg barndom for hendes søn som kernefamilie sammen med både mor og far er vigtigere for hende end hendes eget egoistiske ønske om et barn mere. De har det rigtig godt i deres parforhold, og det eneste de ikke er enige om er, hvor mange børn de skal have, og det mener hun ikke er et stort nok problem til at gå fra manden.
Anmeld