Eksperthjælp: 11 uger vil spise hele tiden

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.105 visninger
0 svar
0 synes godt om
17. september 2014

Lisbeth Jess

Meget urolig baby, vil hele tiden spise, men bestemt ikke sove!

Kære Lisbeth,

Jeg skriver til dig, da jeg har oplevet store ændringer i min datters spise og sovevaner. Det har stået på, en lille uges tid nu, og kan ikke helt forstå, hvad der er igang med at ske. Hun bliver 11 uger på fredag.

Jeg har siden fødslen ammet hende fuldt ud og det har fungeret okay. Hun har spist godt og taget fint på, ifølge min sp. Hun vejede ved fødslen 2550g (født 37 + 0) og vejer nu ca 4500g.

Men, hun er begyndt at ville ligge ved brystet hele tiden - gerne ca. 1 gang i timen og det er hårdt. De fleste gange spiser hun, andre gange ligger hun bare og hygge sutter - hun har et stort sutte behov. Jeg har forsøgt med forskellige sutter, hvilket i en kort periode fungerede rigtig godt, men nu nægter hun at tage sutten.

Hun er samtidig begyndt at gylpe og savle mere end hun tidligere har gjort og putter gerne fingrene i munden.
Jeg tænker at det kan være et appetit spring? Og at hun forbinder brystet med tryghed.

Hun har heller ikke sovet ret meget det sidste stykke tid, bliver ked af det og skriger, når hun bliver lagt til lur og fortsætter sådan i lang tid efterfølgende. Det har både stået på dag og nat
Det er utroligt udmattende og jeg bliver simpelthen så træt.

Jeg forsøger at ligge hende til lur med ca 2-3 timers interval. Er det okay?
Før dette stod på, vågnede hun 2 gange om natten, for at få mad og sov 1 lur på ca 1 1/2 time og 1 lur på ca 2-3 timer i løbet af dagen. Synes ikke det er meget søvn, selvom jeg ved, at der er forskel på børn.

Med venlig hilsen Rina



Lisbeths svar

Hej Rina.!
Nu svarer jeg dig hvad jeg tænker du kan gøre. hvis du ikke kan bruge det, så send dit spørgsmål til Cathrine, som er ammerådgiver.

Først tillykke med hende, det er en flot vægt hun er oppe på udfra hendes fødselsvægt . Så det er fint.

Det du beskriver med hendes dårlige søvn, hendes hyppige amninger,. tror jeg hænger sammen med 1.. din mælkeproduktion skal øges,2. din træthed spiller ind.

Jeg vil anbefale dig at lave en produktionsdag. D.v.s Du ligger i seng eller sofa med hende tæt ved dig. am hyppigt så i ligger krop mod krop. drik rigeligt, sov det du kan , sluk mobilen, lad vasketøjet være. lad din mand lave mad og sørge for det hele.. Du er på arbejde, du producerer mælk til jeres lille barn., Hvis du kan malke ud og lade ham overtage et måltid om natten med hende. Så kan du få en sammenhængende søvn, og bliver mere frisk.
Husker du i løbet af dagen at få spist, og drukket det du skal så din energi ikke dykker.
Det kræver meget at amme, og mange glemmer at få hvilt det der er nødvendigt, og samtidig spise og drikke sundt.

Jeg tror, når du får øget mælkemængden og får slappet af. Hun får mere mad af gangen, så kan hun sove nogle gode lure på en fuld mave.

Det kan være du skal lave produktionsøgning i week enden og lade dig varte op . eller gøre det fra i morgen incl weeek enden.

Brystet er også tryghed, og det beder hun fint om. det kunne være godt hvis sutten på et tidspunkt kan bruges igen.

Håber du kan bruge dette. held og lykke fortsat.

Varme hilsner

Lisbeth Jess

.



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.