dårligsamvittighed :-(

NoahEmil skriver:

Forstår dig fuldt ud, står selv og starter aflastning med min søn en overnatning i ugen. Og det er sku hårdt for man vil jo helst klare sig selv som familie. Men for dig, søskende og resten af familien er det det rigtige at gøre, det er man nødt til at huske på.

 

tak, jeg har også kun gjort det fordi jeg jeg ved det er det rigtig, ja man vil helst klare det selv, men man må desværre nogen gange erkende at det ikke kan være sådan, det er bare indimellem hård 

men jeg har det lidt nemmere med at acceptere det nu og ikke så meget dårlige samvittighed 

LouiseEm skriver:

Øv for en situtation Er der mulighed for at far tager over i hjemmet i en periode? Altså at det hovedsageligt er ham der tager sig af jeres søn, så du kan fokusere på jeres datter? Nu skriver du ikke hvor gammel din søn er, men det kunne godt lyde som om han har nogle frustrationer rettet mod dig med de ord han kalder dig. Du siger du ikke magter at være mor for ham lige nu, det er meget stort at erkende, men måske skal man vende den om og sige, at måske magter han heller ikke at være din søn lige pt.? Det lyder hårdere end jeg mener det.. Men måske er i kørt surt i dagligdagen og trænger til en "pause".. Derfor mit råd om at lade far tage over i en periode hvis det er muligt.  

min mand tager ham med i alt hvad han selv laver for at beskæftige ham, men han kan ikke opdrage på ham særlig meget. for han har en meget lille tålmodighed så det er mig der stå for det, også selvom han er sådan lige i øjeblikket, min mand arbejder om aften så det er ikke muligt for ham i hverdagen men kun i weekenderne.

min dreng er 8 år men er på aldersmæssig som en på 4 år i gennemsnit. 

nå jeg har haft et par "kampe med ham i løbet af en dag så er alt min energi brugt (jeg kæmper også selv med en depression, så har desværre ikke så meget overskud som mange andre) og så er det begrænset hvad jeg orker at lave med min datter. men nå min dreng ikke er hjemme bruger jeg det meste af tiden med min datter.

Mamalou skriver:

Det er jeg ked af at høre Mit bedste råd er at presse på for en afgørelse om aflastning. Det lyder til, at I har behov for det. At din søn reagerer imod dig, kan i min optik meget vel handle om, at I er tættest knyttet. Så prøv at lade være med, at være så hård imod dig selv. Det hjælper ikke nogen af jer!

 

nå jeg prøver igen da den lige slettede det hele

jeg tror jeg har fået kommunen til at indse hvor vigtig det er den nye sagsbehandler spurgte også ind til de papir der er på ham feks børnepsykologen osv. 

jeg har fået af vide af flere at det er fordi han er tættes knyttet til mig at jeg kun reagere over for mig(jeg snakker også stadig med den lære jan havde sidste år, vi havde et super godt samabejde) så jeg har ikke så meget dårlig samvittighed mere

og hende min dreng er hos har også sagt vi bare skal sige til hvis der er noget for de vil også min dreng det bedste (det har jeg dog hele tiden vist)