Update - Kan en fødselsdepression vare for altid

Fordi jeg er så glad for sitet her og det på en eller anden led, har været en slags støtte undervejs, (folk, der er kommet med opmuntrende tanker, har delt deres egne beretninger og har givet nogen kærlige spark i r.....) har jeg lige lyst til at update på min situation.

Jeg skrev min første tråd om en fødselsdepression, der føltes som om den ville fortsætte for evigt tilbage i februar, tråden kan findes. Kort fortalt følte jeg mig fra september 2013 og til januar 2014, mere og mere angst, depressiv og udmattet og træt af min søn. Jeg havde haft en fødselsdepression, der trods behandling var trukket ud i halvandet år, hvorefter jeg var så heldig at få to gode år, inden det altså startede igen.

Jeg valgte så heldigvis en tredelt behandling, hvor jeg dels fik antidepressiv medicin, dels gik i psykoterapi og dels fik nogen rådgivende samtaler med byens tværfaglige team omkring mit barn.

Nu er det 7 mdr siden, og jeg er kommet så langt, at jeg kunne stoppe i psykoterapi i juli, mens samtalerne med tævrfagligt team blev afsluttet i denne uge. Jeg har virkelig fået min livsglæde og selvtillid tilbage, jeg kan fjolle igen, grine af ting og tage bekymringer for, hvad de er uden at panikke. Jeg kan glæde mig igen over min søn og over livet. Så jeg synes, at det har været alt arbejdet, tiden, pengene, det kognitive arbejde værd. Og kan ikke glæde mig nok over, at jeg endelig sparkede mig selv ud i hjælp. For 8 mdr siden var jeg så langt ude, at jeg både overvejede aflatsningsfamilie og at blive weekendmor, nu kan jeg kende de tanker og følelser som nogen, der relaterede sig til min sygdom. Men de er slet ikke nærværende mere.

Jeg tager stadig medicin, men er gået ned i dosis, formentlig skal jeg prøve at stoppe med den om et par mdr. Jeg er lidt spændt og nervøs på, hvordan det kommer til at gå og også, hvordan det bliver at starte på studiet igen. 

Det var alt fra mig. Tak, hvis du læste min LAAAAANGE tråd.

FEDT!!! Hvor er du bare sej! Tillykke med din sejr, det er godt kæmpet. Det viser bare at du er den bedste mor din søn kan få 

Jeg har selv haft en fødselsdepression der varede længe! 1år i første omgang, og som din, kom den snigende igen efter noget tid. Her var det så bare kun 6 mdr efter, da jeg var presset på jobbet. Så fik jeg lige fødselsdepression, stress og angst ind på livet!! BOM!

Jeg kom på antidepressiv medicin og gik til psykolog, også psykoterapi. Jeg kom ned på 10mikrogram, som jeg egentligt ville have fortsat på, da jeg havde det rigtig godt, og ikke turde satse. Men så blev jeg uplanlagt gravid! Stoppede promte med pillerne og havde en slem graviditet, rent psykisk! Blev tilknyttet en særlig ordning og blev tilknyttet psykiatrisk afdelling, hvor jeg fik terapi hele graviditeten igennem, og var tilknyttet til 3 mdr efter. 

Nu står jeg så med den skønneste datter på snart 7 mdr, og har aldrig været lykkeligere. og helt medicinfri! 

Jeg ved ikke om den kommer igen, men hvis der skulle komme det mindste, er jeg ikke bange for at starte på medicin igen. Den var min redning, og fik mig op af hulet.

Happiness skriver:

FEDT!!! Hvor er du bare sej! Tillykke med din sejr, det er godt kæmpet. Det viser bare at du er den bedste mor din søn kan få 

Jeg har selv haft en fødselsdepression der varede længe! 1år i første omgang, og som din, kom den snigende igen efter noget tid. Her var det så bare kun 6 mdr efter, da jeg var presset på jobbet. Så fik jeg lige fødselsdepression, stress og angst ind på livet!! BOM!

Jeg kom på antidepressiv medicin og gik til psykolog, også psykoterapi. Jeg kom ned på 10mikrogram, som jeg egentligt ville have fortsat på, da jeg havde det rigtig godt, og ikke turde satse. Men så blev jeg uplanlagt gravid! Stoppede promte med pillerne og havde en slem graviditet, rent psykisk! Blev tilknyttet en særlig ordning og blev tilknyttet psykiatrisk afdelling, hvor jeg fik terapi hele graviditeten igennem, og var tilknyttet til 3 mdr efter. 

Nu står jeg så med den skønneste datter på snart 7 mdr, og har aldrig været lykkeligere. og helt medicinfri! 

Jeg ved ikke om den kommer igen, men hvis der skulle komme det mindste, er jeg ikke bange for at starte på medicin igen. Den var min redning, og fik mig op af hulet.

Selv tillykke :-) Og tak for dit svar :-) Vil lige skynde mig at rose dig, det er så flot, at du er kommet igennem det. Og jeg har altså også en meget dyb respekt for folk, der tør få nummer to efter så hård en omgang. Det vil jeg aldrig selv få og ind imellem er jeg da ked af det, men mest på min søns vegne over, at han aldrig oplever at blive storebror.

Nu har jeg så været på halv dosis medicin i ca 14 dage. Kan godt mærke, at det tager tid lige at vænne sig til de kemiske forandringer. Og at jeg igen skal mærke mine følelser og tanker og arbejde med at styre/fastholde dem i positive retninger. Det var som om den anden dosis gjorde mig lidt mere manisk og positiv, men har ikke fået tilbagefald heldigivs.