Jeg vil, men han vil ikke

Hej tøser.  

Mit dilemma er, at min forlovede på 21 år ikke føler sig klar til, at have titlen som far endnu. Det er mit største ønske og det har der været, i rigtig rigtig mange år. Min forlovede og jeg, har været sammen i 1 1/2 år nu. Vi bor sammen hos mine forældre og snakker om, at få en lejlighed så snart pengene er der til det. Sagen er den, at jeg har været til en virkelig og super dygtig gynækolog, hvor jeg fik taget nogle prøver mht. Pco, gudskelov var der ingenting af det, dog er min ene æggestok defekt, så jeg har 10% chance om måneden for, at blive gravid. Jeg har siden jeg var 12 år været sexuelt aktiv, uden beskyttelse (virkelig uansvarligt, det ved jeg), men "heldigvis" er der intet sket. Jeg er 18 år den dag Idag, hvor min forlovede og jeg ikke bruger nogle form for beskyttelse, da jeg som sagt kun har 10% chance om måneden, hvilket jeg forbinder med, at jeg ikke kan få børn lige nu og her som alle andre. Det er en rigtigt rigtig stor byrde for mig, at bære rundt på, når alle i ens venne kreds bliver forældre og jeg som bare ønsker det af hjertet selv altså. Jeg har snakket SÅ meget om det til min kæreste og han er træt af, at høre på mig, hvilket jeg godt forstår, men jeg har bare brug for, at han skal kunne forstå mig, men det kan han desværre ikke, i hvert fald ikke på den måde som jeg ønsker han skal kunne. Men det jeg vil frem til er, at jeg gerne vil have sat en dato eller en mdr, hvor vi virkelig for alvor begynder, at prøve kræfter med det, at blive forældre. Selvfølglig skal økonomien og lejligheden være der først, det er klart, men hvis man ser bort fra det lige nu, hvorfor føler han sig så ikke klar nu, hvis han elsker mig så højt som han siger? Kommer han noglesinde til, at føle sig klar? Hvordan finder jeg ud af, om han er klar? Føler mig sig først klar, når man står med den lille i armene? Råd og meninger søges! Tak på forhånd

De fleste bliver klar til børn når de har styr på alle de praktiske ting som at have fundet sig en mand/kone, uddannelse og eller arbejde og en god base i form af hus eller lejlighed med plads til børn. Derudover skal økonomien være i orden og ens sikkerhed på jobbet i form af at have været ansat et godt stykke tid være på plads. Og så skal man jo have udlevet sine drømme om ferier og oplevelser uden børn før man får børn, groft sagt. Sådan er de fleste mænd jeg kender ihvertfald og de har bestemt ikke været klar som 21 årige og dem der alligevel har fået børn tideligt, der har forholdet ikke kunne klare presset en baby lægger på en, hvis den kommer før man føler sig klar, man skal ikke bare være klar i hjertet men også i hjernen, i maven, og helt ned i tæerne og lidt til. :-)

At han ikke er klar har jo intet med hans kærlighed til dig at gøre. Han er vel ikke klar fordi han stadig er ung og ikke er nået dertil hvor du er endnu. Og nej han bliver ikke mere klar af pludselig at stå med et barn, for det er benhårdt arbejde at være forældre - man skal virkelig være klar og have ønsket det her barn. 

Men synes dit indlæg virker en anelse umoden, detfor gætter jeg på du er ret ung. Tag den med ro - få dig en uddannelse, et hjem osv. Og så har I trods alt ikke været kærester særlig længe. Så nyd da hinanden

Jeg kan altså ikke helt finde ud af dig  

Det første indlæg du laver herinde, siger du at i begge er helt klar på at prøve og lave barn sammen, at der er styr på økonomien osv

Så laver du et indlæg med at i har prøvet i 6 år?

Og så er der en masse med at du tester negativt hele tiden, og nogen få hvor du skriver du har svagt positive test?

Nu er han ikke med på at lave barn, og har aldrig været det? Jeg er altså ret forvirret, men derfor skal du stadig have en krammer 

Håber du finder ud af noget, og husk ikke at presse en mand ud i noget han ikke har lyst til, det styrker ikke et forhold, men ødelægger det 

 

Han er 21 år... Han er jo slet ikke færdig med at være ung og feste osv... Han er jo først lige begyndt og når først baby er der så er der ingen vej tilbage...

Syntes virkelig du skal skrue ned... Nyd dog at være ung. Du skal nok blive mor men vær dog ung og uansvarlig først ( hvilket du er for 10% chance er altså ikke det samme som at man ikke kan blive gravid og når hus og økonomi og især manden ikke er klar er det altså vildt uansvarligt og slet ikke ok) men uansvarlig som du bør gå i byen drikke komme forsent på job alle de der ting unge nu engang gør....

Men syntes du er meget unfair overfor din kæreste når du får det til at handle om hans kærlighed til dig... Netop fordi han elsker dig siger han fra når han ved han ikke kan for ellers ville han jo ende med at svigte dig og barnet og det ønsker han ikke..,

Når du presser ham og han stadig er sammen med dig beviser han sin kærlighed..

Du derimod beviser ikke din kærlighed ved at respektere hans mening... Du viser at han blot er far til dit kommende barn... Måske skulle DU til at bevise at du elsker ham højt nok til at vente med at få baby..

Stop med at ville have datoer og lad ham selv nå der til for det kan man ikke tvinge... Og STOP med ubeskyttet sex det er ikke fair overfor ham og ærlig talt utrolig meget at bondefange ham hvis du skulle blive gravid.... Det er på ingen måde kærlighed så hvis du elsker ham fortæller du ham at du KAN godt blive gravid så kan han selv tage en beslutning...


De fleste bliver først klar når de er 25+ så ro på han er helt normal og han bliver en god far NÅR han er klar

da jeg mødte min mand var han 29 og mente aldrig han blev klar til at få børn, men efter vi var flyttet sammen, havde været ude og rejse i filipinerne og vores hverdag var "stabil" eller hvad man nu kan kalde det... sagde han en dag at han egentlig godt ville havde et barn alligevel... 

mænd/fyre er meget mærkelige på det område... hvor mange kvinder bare ved næermest fra de bliver født at de da skal være mor... der er der mange mænd der ikke har den følelse, og faktisk først får den når der er "gjort klar" til det... 

min mand fortæller at han bare ikke havde kunnet se sig selv som far, men at vores liv sammen gjorde at han følte han manglede at være far... 

så giv ham lidt tid... lad være med at "plage" og find jer en lejlighed, få en hverdag op og køre, så er jeg ret sikker på han nok skal blive klar 

kristinakjæp skriver:

Hej tøser.  

Mit dilemma er, at min forlovede på 21 år ikke føler sig klar til, at have titlen som far endnu. Det er mit største ønske og det har der været, i rigtig rigtig mange år. Min forlovede og jeg, har været sammen i 1 1/2 år nu. Vi bor sammen hos mine forældre og snakker om, at få en lejlighed så snart pengene er der til det. Sagen er den, at jeg har været til en virkelig og super dygtig gynækolog, hvor jeg fik taget nogle prøver mht. Pco, gudskelov var der ingenting af det, dog er min ene æggestok defekt, så jeg har 10% chance om måneden for, at blive gravid. Jeg har siden jeg var 12 år været sexuelt aktiv, uden beskyttelse (virkelig uansvarligt, det ved jeg), men "heldigvis" er der intet sket. Jeg er 18 år den dag Idag, hvor min forlovede og jeg ikke bruger nogle form for beskyttelse, da jeg som sagt kun har 10% chance om måneden, hvilket jeg forbinder med, at jeg ikke kan få børn lige nu og her som alle andre. Det er en rigtigt rigtig stor byrde for mig, at bære rundt på, når alle i ens venne kreds bliver forældre og jeg som bare ønsker det af hjertet selv altså. Jeg har snakket SÅ meget om det til min kæreste og han er træt af, at høre på mig, hvilket jeg godt forstår, men jeg har bare brug for, at han skal kunne forstå mig, men det kan han desværre ikke, i hvert fald ikke på den måde som jeg ønsker han skal kunne. Men det jeg vil frem til er, at jeg gerne vil have sat en dato eller en mdr, hvor vi virkelig for alvor begynder, at prøve kræfter med det, at blive forældre. Selvfølglig skal økonomien og lejligheden være der først, det er klart, men hvis man ser bort fra det lige nu, hvorfor føler han sig så ikke klar nu, hvis han elsker mig så højt som han siger? Kommer han noglesinde til, at føle sig klar? Hvordan finder jeg ud af, om han er klar? Føler mig sig først klar, når man står med den lille i armene? Råd og meninger søges! Tak på forhånd

Jeg håber sådan set, at der er meget mere, du ikke har fortalt, for ellers stinker det her langt væk af, at du lyver for din kæreste for at narre ham til en graviditet, og det er mildest talt ikke særligt sympatisk.
At du har en defekt æggestok nedsætter ikke din fertilitet til 10%, det kan gynækologen umuligt udtale sig om, for det er der ingen tal, der peger på, derimod er der undersøgelser, der viser, at hvis den ene side af en eller anden grund er dysfunktionel, så kompenserer den anden side til en vis grad, så din fertilitet må under alle omstændigheder være over 50%, jeg tror, at du har misforstået informationerne, eller også er de blevet til noget andet i dit hoved.
Lige nu styrer du lige lukt mod at blive alenemor, din kæreste vil ikke være med, og det forstår jeg godt, det er absolut at foretrække, at man har en bundsolid hverdag med bopæl og økonomi, men bestemt også uddannelse og arbejde, børn tager farve af opvæksten, så gør dit for at dit barn ikke skal vokse op hos dig som alenemor på overførselsindkomst, men få styr på dit liv først, og så skal han nok blive klar.

Som andre skriver, så har det intet med hans kærlighed til dig at gøre, at han ikke er klar til at få børn. Jeg elsker da min mand meget højt, men han måtte alligevel vente på, at jeg var klar til at få børn, og det gjorde han, fordi han elsker mig, og vores barn skulle have 2 forældre, der var klar til opgaven.

Min mand bad aldrig om en dato og pressede aldrig på for, at jeg skulle blive klar, og det ville bestemt heller ikke have hjulpet. Nok nærmere tværtimod, da jeg ikke er god til at blive presset til noget, så jeg ville nok nærmere have bakket længere væk fra projektet. At blive klar til at få barn, handler også meget om følelser og, hvor man er i livet, og det er ikke noget, der kan ændres på gennem pres. Han skal nok blive klar på et tidspunkt, men det er noget han selv skal frem til og ikke noget, du kan presse igennem.

Jeg tænker, at du finder ud af, om han er klar, når han siger til dig, at han er klar. Jeg mener ikke, at det er noget, man først bliver klar til, når man står med barnet i armene, for det er først der, det bliver hårdt. Min mand (og flere andre mænd jeg kender) var i hvert fald klar til at få børn, før ”arbejdet” med at lave barnet gik i gang.

Hvor højt han elsker dig kommer ikke til at ændre på hvornår han er klar til børn. Det er de færreste mænd der er klar i en alder af 21. Og at i bor ved dine forældre og ikke rigtig har jeres eget samt egen hverdag kan sikkert godt spille ind. Synes det hjælper på mange i min omgangskreds, at de bor et stykke tid sammen, i egen lejlighed eller hus, for så når det er blevet noget vant så begynder man stille og roligt at have lyst til mere i forholdet.

Du må tage en ting af gangen, så jeres for kan udvikler sig i retningen mod at få barn. I har mange år foran jer! Og muligvis et behandlingsforløb hvis fertiliteten driller. Så vil bare anbefale jer at nyde hinanden nu og så bliver han klar når han bliver det. Og når han ved hvor højt du ønsker et barn, så skal han da nok sige til når han er klar.

Men et stort kram herfra! Jeg ved hvor frustrerende det er at ønske et barn som man ved at ens krop vil have svært ved at levere! Jeg fik selv som 19-årig besked om pcos og minimal chancer for at få børn uden hjælp. Men nu står jeg med en dejlig dreng og en mere på vej. Så tålmodighed gavner sig :-)

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at du er skruk, men at du presser din kæreste, er faktisk ikke okay!

Jeg tror, at du skubber ham MERE væk fra det....

Sæt farten ned og nyd livet!