Gravid!?men bange ...

Jeg er gravid igen?? Så vi venter lillebror eller lillesøster . Jeg er 4+6 idag !! ?? og jo jeg er glad men bange. Min kæreste er gladere end mig ha ha <3 Men bare vi var så glade sammen !

Jeg er bange for at miste det, tænker ikke på andet
For omkring to måneder siden endte det nemlig med spontan abort i starten af graviditeten "heldigvis". Havde blødt mørkt længe og rigtig nok kom en stor klump ud da jeg var på toilet - tydeligt at se hvad det var
Men det bekymrer mig desværre meget nu de mindste tegn og jeg er ulykkelig. Har meget udflåd og hver gang jeg skal tørre mig, kigger jeg bange efter blod vil såååå gerne kunne nyde det, det piner mig faktisk, det mindste bekymre mig - Ønsker sådan det går godt <3
Glæder mig endda til at få kvalme og trætheden som med min søn <3 men der er stadig intet at mærke Kan ikke være ordentlig glad

Er der andre der har eller er i denne situation? Hvordan klarede i det? Har i været udsat for det to, eller flere gange i træk?

Modtager råd med kyshånd. Har bare brug for at tale med nogle som har prøvet det (også gerne dem der ikke har) Har ikke lyst til at tale med familie/venner om det fordi graviditeten er en "overraskelse) denne gang <3 men også fordi de ikke kender til den spontane abort. Da jeg havde det bedst sådan

Jeg har også været meget bange i starten af min graviditet- og det kørte rundt i mig hoved konstant med, hvad nu hvis den er død, hvad nu hvis den ikke er der ovs... Det fyldte så meget i mit hoved, at jeg til sidst købte mig til en skanning, for at få ro i sindet og det hjalp! 

Og ellers har jeg snakket utrolig meget med min kæreste omkring hvordan jeg havde det. Håber det bedste for jer 

Mullepigen21 skriver:

Jeg har også været meget bange i starten af min graviditet- og det kørte rundt i mig hoved konstant med, hvad nu hvis den er død, hvad nu hvis den ikke er der ovs... Det fyldte så meget i mit hoved, at jeg til sidst købte mig til en skanning, for at få ro i sindet og det hjalp! 

Og ellers har jeg snakket utrolig meget med min kæreste omkring hvordan jeg havde det. Håber det bedste for jer 

God idé med en scanning skulle jeg da have tænkt på. Tør sikkert ikke gå derind hvis nu svaret er negativt

Hvor langt er du henne nu, har den scanning givet helt ro ?

God idé med en scanning skulle jeg da have tænkt på. Tør sikkert ikke gå derind hvis nu svaret er negativt

Hvor langt er du henne nu, har den scanning givet helt ro ?

Jeg var til  "tidlig" skanning i uge 9 med en perfekt lille skabning, der hoppede, dansede og vinkede til mig! Efter det, har jeg overhovedet ikke været nervøs! :-) nu har jeg så været til NF og fik perfekte tal så nu er jeg slet ikke bange mere!  Jeg er nu i uge 12+4 :-)

Jeg tilslutter mig lige det, at være bange! 

Jeg er 4+4 idag, og der er første gang jeg står med positiv test i de 9 mdr vi har forsøgt - men jeg er noget så bange, og ser også konstant efter blod når jeg har været på toilettet, leder efter symptomer og alt muligt andet..

Indtil videre føler jeg "kun" murren i maven (som om nogle hiver lidt i mit bækken), ondt i ryggen, træthed og konstant sult - men er det ikke meget normalt? 

Så jeg slutter mig til dig - jeg "håber" også lidt på kvalme, så ved man måske det er mere rigtigt?! 

Jeg havde faktisk overvejet en tidlig scanning i næste uge, 5+3, men har læst, at det slet ikke er sikkert man kan se hjerteblink eller noget der allerede - hvor tidligt var du til scanning, Mullepigen21?

 

KomSåBaby! skriver:

Jeg tilslutter mig lige det, at være bange! 

Jeg er 4+4 idag, og der er første gang jeg står med positiv test i de 9 mdr vi har forsøgt - men jeg er noget så bange, og ser også konstant efter blod når jeg har været på toilettet, leder efter symptomer og alt muligt andet..

Indtil videre føler jeg "kun" murren i maven (som om nogle hiver lidt i mit bækken), ondt i ryggen, træthed og konstant sult - men er det ikke meget normalt? 

Så jeg slutter mig til dig - jeg "håber" også lidt på kvalme, så ved man måske det er mere rigtigt?! 

Jeg havde faktisk overvejet en tidlig scanning i næste uge, 5+3, men har læst, at det slet ikke er sikkert man kan se hjerteblink eller noget der allerede - hvor tidligt var du til scanning, Mullepigen21?

 

Tillykke med det!  

jeg var først i uge 9- vi havde besluttet os for, at vi først ville se den til NF skanning, men fordi jeg i hele uge 8 havde gået rundt med konstant frygt for, at den gået til eller ikke var der, og jeg lå søvnløs og grådlabil konstant, blev jeg simpelthen nød til at se den :-)

Anonym skriver:

Jeg er gravid igen?? Så vi venter lillebror eller lillesøster . Jeg er 4+6 idag !! ?? og jo jeg er glad men bange. Min kæreste er gladere end mig ha ha <3 Men bare vi var så glade sammen !

Jeg er bange for at miste det, tænker ikke på andet
For omkring to måneder siden endte det nemlig med spontan abort i starten af graviditeten "heldigvis". Havde blødt mørkt længe og rigtig nok kom en stor klump ud da jeg var på toilet - tydeligt at se hvad det var
Men det bekymrer mig desværre meget nu de mindste tegn og jeg er ulykkelig. Har meget udflåd og hver gang jeg skal tørre mig, kigger jeg bange efter blod vil såååå gerne kunne nyde det, det piner mig faktisk, det mindste bekymre mig - Ønsker sådan det går godt <3
Glæder mig endda til at få kvalme og trætheden som med min søn <3 men der er stadig intet at mærke Kan ikke være ordentlig glad

Er der andre der har eller er i denne situation? Hvordan klarede i det? Har i været udsat for det to, eller flere gange i træk?

Modtager råd med kyshånd. Har bare brug for at tale med nogle som har prøvet det (også gerne dem der ikke har) Har ikke lyst til at tale med familie/venner om det fordi graviditeten er en "overraskelse) denne gang <3 men også fordi de ikke kender til den spontane abort. Da jeg havde det bedst sådan

jeg havde en rigtig grim abort i dec 06 (tabte barnet, men ikke resten) så da jeg stod med en positiv test i foråret 07 var jeg ærlig talt rædselslagen for at det skulle ske igen... min daværende kæreste prøvede at berolige mig, men det var svært, for jeg frygtede - lige som dig - at se blod på papiret hver gang jeg var på WC, men da jeg nåede 10+0 (en uge mere end ved aborten) begyndte jeg at slappe af - og fik en dejlig dreng i jan 08... 

Ms.Sunshine skriver:

jeg havde en rigtig grim abort i dec 06 (tabte barnet, men ikke resten) så da jeg stod med en positiv test i foråret 07 var jeg ærlig talt rædselslagen for at det skulle ske igen... min daværende kæreste prøvede at berolige mig, men det var svært, for jeg frygtede - lige som dig - at se blod på papiret hver gang jeg var på WC, men da jeg nåede 10+0 (en uge mere end ved aborten) begyndte jeg at slappe af - og fik en dejlig dreng i jan 08... 

Dejligt at jeg ikke er den eneste der har, eller kigger dumt på papiret . Min kæreste er meget afslappet med det så det smitter lidt af. Glæder mig også til det er slut med bekymringerne. Mistede sidst på dette tidspunkt. Så mangler noget der viser det stadig lever

Og så fantastisk at det endte godt!!!! <3

Mullepigen21 skriver:

Tillykke med det!  

jeg var først i uge 9- vi havde besluttet os for, at vi først ville se den til NF skanning, men fordi jeg i hele uge 8 havde gået rundt med konstant frygt for, at den gået til eller ikke var der, og jeg lå søvnløs og grådlabil konstant, blev jeg simpelthen nød til at se den :-)

Tak.

Jeg skal til lægen næste fredag, og forhåbenligt er alt vel!! 

Og så tager min kæreste og jeg på en uges ferie - så kunne det være det var tid til en scanning efterfølgende! 

Jeg er nok så spændt, at bekymring eller ej - så kan jeg ikke vente med, at følge den lille spire!