langt indlæg og piv

´jeg er en pige på 22 år som har haft et svært liv

jeg er født 10 uger for tidlig hvilket har givet en del genere i gennem årene. har en hjerneskade som gør jeg aldrig har lært noget i skolen da de ikke tog hånd om det.. jeg har dårlig syn og dårlige knæ..

jeg er vokset op med alkoholisk familie og en mor der altid var skide fuld og gav mig tæsk... 

jeg har altid drømt om at få børn tidlig da jeg gerne ville havde 3- 4 stykker er selv ene barn da min  lille bror døde 3 mdr gammel

jeg har en sygdom der gør jeg ikke må få p-piller eller noget med hormoner i.. så har ikke været på ppiller i 6 år og lige siden jeg stoppet med p piller har min mens aldrig været regelmæssig. der gik næsten 3 år før jeg fik den første gang. og nu køre den stadigvæk rigtig ustabil... jeg har rigtig mange smerter og styrt bløder og er ekstrem ekstremt træt. jeg er blevet undersøgt at læger og gyn og de siger tingene ser normale ud derinde men de forstår ikke hvorfor mens er så ustabil..

jeg har iøvrigt virganisme(smerter i skeden ved samleje) så for mig er sex kun et værktøj til at få børn da det gør rigtig ondt hver gang.. jeg har gået ved en sexolog men opgav efter 1½ år..

jeg er så småt ved at opgive drømmen om nogensinde at få børn for min mens er ikke regelmæssig og min kæreste og jeg har aldrig beskytted os vi begge var jomfrue da vi mødtes.. jeg har prøvet æl teste men rammer aldrig æl så er i tvivl om jeg overhoved har det..men er jeg virkelig nødtil at opgive min store drøm om at få barn.. der går ikke en dag uden min tanker er der omkring børn...

vi begge er desværre på kh på 5 år og derfor ikke noget at råbe hurra for.. vi kæmper en kamp for at komme videre i systemet men sker intet..

findes der nogle måder vi kan få hjælp på til at få børn?

jeg er virkelig flov over at gå til læge med dette da jeg tror hun vil glo åndsvagt på mig.

Kan ikke rigtig komme med noget brugbart, ville bare ikke forlade tråden uden et stort 

Og så tænke jeg på din job situation, kunne du måske tage nogle enkelt fag på VUC og på den måde komme luft igang?

Mami skriver:

Kan ikke rigtig komme med noget brugbart, ville bare ikke forlade tråden uden et stort 

Og så tænke jeg på din job situation, kunne du måske tage nogle enkelt fag på VUC og på den måde komme luft igang?

mange tak for du tager dig tid til at svare  jeg er desværre i så dårlig (Stand) skole mæssigt at jeg vil skulle starte fra 3 klasse og op efter hvilket jeg føler er alt for uoverskueligt

Jeg kan nok heller ikke komme med noget rigtig brugbart.... 

Men to ting er jeg helt sikre på! Du må aldrig opgive din drøm/drømme, også selvom det ser svært ud.. Men du skal turde, at spørge om hjælp.. Og du må slet ikke være flov, for at skulle gå til lægen og fortælle hvad du tænker omkring din drøm om børn.. 

 

 

mange tak for du tager dig tid til at svare  jeg er desværre i så dårlig (Stand) skole mæssigt at jeg vil skulle starte fra 3 klasse og op efter hvilket jeg føler er alt for uoverskueligt

De fleste VUCer har g niveau (grund niveau) ellers kan du måske blive sendt på noget produktions skole af kommunen? 

Det var da så lidt  Og så tror jeg bestemt ikke børn er urealistik, i skal måske have lidt hjælp via en klinik prøv at starte med æl test. 

Uanset vil jeg anbefale jer at få styr på de fysiske rammer og job sitation først. 

Jeg kender (desværre) alt til barndoms traumaer og ved hvor stor en udfordring det er at få børn, derfor syntes jeg i/du skal få beabejdet alle de ting først 

God idé med et slags skoleforløb. Også selvom du slet ikke føler dig modig nok til at proøve lige nu, så kan det vende vist du først får en fod inden for i et slags skolesystem. Måske produktions skole? Din sagsbehandler kan måske være dig behjælpelig hvis du siger at du virkelig ønsker at komme videre fra kh-systemet :-)

Det lyder som en ekstrem opvækst - har du nogen at snakke med? Terapeut, psykolog? :-)

Kan godt forstå dit ønske om at få barn - og det skal i da helt sikkert også, men tror også det er meget vigtigt at i føler jer helt klar - et barn er en kæmpe omvæltning - og det er vigtigt at i er mentalt og fysisk klar på "opgaven" :-) Det tror jeg godt i kan blive, men tror også det kræver at i virkelig gør noget for at ændre den situation i er i (kh-systemet og en slags opgivenhed).. Tror det vil være sundt for jer at se frem og ikke tænke for meget i hvad i ikke kan/hvor træls det hele er.

Men kan virkelig godt forstå at du undres over din mens, og synes faktisk det er dårlig stil at læge/sygeplejerske ikke tilbyder en udredning ift. om det er noget der er mere alvorligt end som så? Jeg ville presse dem lidt - du skal have fundet ud af, hvorfor den er så ustabil :-)

Til slut anbefaler jeg på det kraftigste Mødrehjælpen!! De er så behjælpelige, og der er gratis rådgivning - ansigt til ansigt med enten socialpædagog, job-og uddannelses vejleder, sundhedsplejerske, advokat eller sagsbehandler :-)

Held og lykke!