Cath44 skriver:
Hej piger.
Jeg et gravid i niende uge og jeg burde være super glad.
Men... Min mand og jeg blev gift i maj måned her i 2014 og det var helt fantastisk, da vi ikke havde kendt hinanden særlig længe. Vi blev forelsket i hinanden med det samme og havde det så fantastisk dejligt. Eventyr drømmen.
Da vi boede i 2 forskellige lande er vi først ordenligt flyttet sammen her for ca. 5 uger siden.
Det er virkelig et forfærdeligt. Vi skændes hver eneste dag og han beskylder mig konstant for at være en løgner. Han kan blive så ubehagelig til tider at han kalder mig virkelig upassende ord. Det er ikke rart at høre på når man er gravid og ved at man intet har gjort.
Jeg ved selvfølgelig godt at vi gravide kan være hormonelle til tider, men hans opførelse er rædselsfuld og det gør mig så ked af det. Nogen gange tænker jeg: vil jeg virkelig gerne ha et barn med ham- en hel livstid.
Får jo selvfølgelig dårlig samvittighed overfor babyen, ikke ham.
Vi skændes så slemt at vi næsten slår op, eller rettere sagt, flyveren blir bestilt tilbage til Danmark.
Det er så udkørende, trættende og jeg er bare så vred på ham over hans opførelse. Føler virkelig det er kørt så langt ud at det ikke kan redes. Da jeg blev gravid ændredes vores forhold helt, ingen drinks, byture osv. Min mand drikker meget og jeg føler mig så kedelig og problem fyldig når vi er sammen.
Jeg blir virkelig sindsyg og har lyst til at løbe væk. Jeg håber virkelig at høre fra jer og muligvis modtage nogle gode råd.
Tak på forhånd
??
Det lyder som et meget usundt og uligevægtigt forhold, sådan som jeg læser det skrevne. Alt i jeres forhold er måske gået lige lidt for hurtigt, og du har nok ikke kendt hans "sande jeg", før end det var for sent og du var blevet gift med ham og var blevet gravid med hans barn. I har måske været blændede af den susende forelskelse. Det er vi mange der nok har oplevet.
Jeg foreslår jer at gå i parterapi og så må du få din mand til at opsøge en psykolog, så hans temperament kan komme under kontrol. En baby og et så slemt temperament er en dårlig kombination. Lige om lidt skal han sætte sig selv til side for et lille væsen, som er 100 procent afhængig af ham og dig.
Mærk efter nede i maven, om du er parat til at kæmpe sammen med ham, og om han er klar til det? Det er ikke i orden at han behandler dig på den måde!
Hvis ikke det bliver bedre med det samme, så ville jeg hvis jeg var dig, få mit barn alene og stå for mig selv. Inddrage ham så meget han har lyst til, men bo selv med jeres barn. Barnet fortjener en god start på livet.
Anmeld
